Hej Anette
Min kone og jeg er “ny” selvstændige sammen, vi er fabrikanter af saltskrub. Vi demonstrerer vores produkter på diverse udstillinger, til det bruger vi mange håndklæder som kunderne kan tørre hænderne i efter de har prøvet vores produkt. Disse håndklæder vasker vi i vores private vaskemaskine og tørre dem i en dertil hørende tørretumbler. Hvad kan vi fratrække at udgifter på dette og hvordan gør vi det, kan vi fratrække udgifter, som hvis vi vaskede i et møntvaskeri? Vi vasker i gennemsnit 1,5 vaskemaskine fuld pr. udstillingsdag, og vi har ca. 80 udstillingsdage pr. år.
I kan få et fradrag. Men ikke det samme fradrag, som hvis I benyttede jer af et møntvaskeri. Det, I kan trække fra er de faktiske udgifter: I skal derfor beregne el- og vandforbrug, sæbe osv. pr. vask og gange med antal vaske. Det beløb, I når frem til, kan I bogføre som en udgift for virksomheden og overføre til jer selv privat. Der skal ikke momskode på. Derfor vil det være en fordel, hvis I køber vaskemiddel separat og trækker det fra direkte i firmaets regnskab, på den måde kan I afløfte momsen af vaskemidlet, selvom I ikke kan af de øvrige udgifter.
Når I får brug for en ny vaskemaskine, kan den købes som et “blandet driftsmiddel” (læs her om blandede driftsmidler: https://anettesand.dk/2006/lidt-om-arbejdst%c3%b8j-og-blandede-driftsmidler/). Dermed kan en del af udgiften til den nye vaskemaskine trækkes fra i virksomhedens skattemæssige regnskab.
Hej Anette
Jeg er indehaver af et IVS, hvor jeg vasker og tørrer klude, mopper mv i mine private maskiner.
Jeg indkøber vaskemidldel og bogfører det som en driftsudgift. Men hvordan kan jeg få dækket udgifterne til vand og el?
Hej Jette
Du kan beregne, hvor meget en vask koster i el og slid (jeg mener, vi plejer at nå frem til knap 10 kr..), og bogføre det også.
Dbh.
Anette
Kære Anette
Hvad hvis det er medarbejderen der vasker klude/mopper? Kan man give dem en form for beregnet skattefri kompensation?
Vh Martin
Hej Martin
Må må kunne refundere de faktiske udgifter til vaskningen: Beregn, hvad en maskine koster og udbetal medarbejderen kompensation derefter.
Dbh.
Anette