Brevkasse: Firmabil eller privat med kørepenge?

Jeg har en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. Jeg skal til at købe en nyere firmabil. Min nuværende gamle(14år) varebil, bliver kørt privat med kørselsfradrag. Jeg kører privat ca.7000 km og erhverv ca. 18000km årligt.

Men nu køber jeg en kun 2-3 år gammel varebil til 125000- 145000 inkl. moms,som også skal bruges både til privat og erhverv. Min bank er i tvivl om hvordan det er bedst for mig mht. om den skal købes af firmaet eller af mig privat, og om den skal køres med kørselsfradrag(som min nuværende bil) eller som blandet drift med procentvis fordeling. Bilen skal finanseres næsten 100% gennem banken.

Hvilken løsning er den bedste for mig skattemæssigt og generelt?

Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl.  Der skal nogle helt konkrete beregninger til, og nogle gange falder afgørelsen på, hvor stort et personligt fradrag, man har. Hvis du skal fordele bilens udgifter procentuelt efter forbrug, skal der også tages hensyn til det i afskrivningerne, dvs. virksomheden afskriver bliver knap en trediedel lavere pga. privatforbruget.  Jeg har desværre ikke en beregningsmodel, som kan bruges direkte i dit tilfælde, det nærmeste, jeg kan komme er et link til hvor man kan beregne, om det kan betale sig at få en firmabil (med beskatning efter de almindelige regler som lønmodtager). Det er her.

I dit tilfælde vil det give mening at bruge en times tid sammen med den, som hjælper dig med at lukke årsregnskabet, hvor I beregner helt konkret hvad der kan svare sig for dig at gøre.

7 Replies to “Brevkasse: Firmabil eller privat med kørepenge?”

  1. Kære Anette
    Ved kørsel i privat bil, til erhversmæssig brug, i vírksomheden, skal jeg lige høre om, hvordan den skattefri del (3,56 pr. km op til 20000)indsættes på lønsedlen? Er den skattefri del noget der fratrækkes skatten på lønsedlen eller er den skattefri kørselgodtgørelse et beløb der udbetales af arbejdsgiver som en slags ekstra løn der blot ikke trækkes skat af?

    MVH
    Claus

  2. Kære Claus

    Den skattefrie kørsel udbetales normalt af arbejdsgiveren og bliver påført lønsedlen med antal kilometre gange satsen og uden skattefradrag.

    Dbh
    Anette

  3. Hej

    Jeg har et personligt ejet selskab. Jeg har en del kørsel ud til kunder. Jeg har købt en momsfri varevogn privat og afholder selv alle udgifter til den. Jeg fører kørebog. Ifølge SKAT får jeg kørselsfradrag. Mit spørgsmål er: Kan jeg indsætte fradraget i min personlige forskudsopgørelse.

    M.v.h.

    Pernille

  4. Hej Pernille

    Da du udbetaler pengene fra virksomhedens konto, indgår beløbet som en driftsudgift. Derfor bliver dit skattepligtige resultat af virksomheden lavere, end det ville være, hvis du ikke udbetalte kørepenge til dig selv.

    På den måde er beløbet allerede med i din forskudsregistrering: Det indgår som en formindskelse af din overskud af egen virksomhed.

    Dbh
    Anette

  5. Hej Anette!

    Tak for svar på mange gode spørgsmål her på hjemmesiden.
    Jeg har et spørgsmål. Min søn driver virksomhed, og hans ansatte mener, at de skal have timeløn for at køre i bilen fra overnatningsted til arbejdssted, når de kører på diæter med overnatning. Dette har jeg aldrig set før – det drejer sig om 2x ½ time pr. dag – de kører i firmabil, så kørslen, får de selvfølgelig dækket.

    Med venlig hilsen
    Conny

  6. Hej Conny

    Om din søns ansatte skal have timeløn eller ej afhænger af

    1. Hvad der står i overenskomsten, og hvis de ikke er omfattet af en overenskomst
    2. Hvad der er aftalt i ansættelseskontrakten, og hvis der ikke står noget om det i ansættelseskontrakten
    3. Hvad din søn bestemmer som arbejdsgiver

    Hvis der ingen aftale er at tage hensyn til, kan man måske undersøge, hvad der er kutyme i branchen, for hvis alle andre arbejdspladser giver timeløn for at køre i bilen, kan det jo være et godt argument fra medarbejdernes side. Jeg ved ikke mere, end hvad du har skrevet i din kommentar, så derfor kan jeg ikke blive mere specifik, heller ikke med hensyn til, hvad jeg selv mener om sagen.

    Dbh
    Anette

  7. Hej Anette!
    Jeg har en mindre håndværker virksomhed med en ansat. Vi møder begge på pladsen hver morgen da vi kommer fra forskellige steder af landet. Vi har indtil nu haft en firmabil hver, men den ene har lige smadret en motor som ikke kan betale sig at lave ryger den til skrot. Min kone har købt ny stationcar da hun venter barn og forhandlerne ville ikke give ret meget for den gamle så vi ville selv sælge den gamle privat istedet. Nu har vi så snakket om at ham den ansatte skal have den at køre i istedet for at købe ny bil til ham. MEN men men, kan jeg så egentlig udbetale mig selv kørepenge for de km han kører i vores bil hvis han fører kørebog? Og forsikring, vægtafgift, vedligeholdelse og diesel selvfølgelig bliver betalt privat og er vel dokumenteret…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.