Beregning af goodwill

Når en pris på en virksomhed skal fastsættes, indgår der rigtig mange parametre. Grundlæggende er den rigtige pris det beløb, sælgeren og køberen begge er tilfredse med. Tre meget afgørende tal er:

• virksomhedens nuværende overskud
• forventninger til fremtidig indtjening
• virksomhedens aktiver

Når man taler om virksomhedens aktiver, er der tale om både de materielle anlægsaktiver, f.eks. maskiner, som bruges i produktionen, omsætningsaktiverne, f.eks. varelageret, og så immaterielle anlægsaktiver.  De immaterielle anlægsaktiver er f.eks. patenter, rettigheder og goodwill. Og det er nok ofte her diskussionen kommer: Hvor meget er vores brand værd – altså hvor højt kan vi sætte goodwill-prisen? Nogle gange er et brand så stærkt, at det kan sælges uafhængigt fra den øvrige virksomhed: Vi kan være interesseret i at købe navnet “Nike”, men vi er ikke interesseret i at købe hverken domicil eller produktionsanlæg.  Andre gange kan der være tale om et fint navn, som ikke har nogen værdi, fordi det i sig selv ikke har potentiale til at skabe omsætning for køberen. Det gælder f.eks. typisk i håndværker- og servicevirksomheder, navnlig i perioder, hvor der er masser af arbejde: Hvis en køber selv ville kunne skabe en tilsvarende indtjening uden navnet/brandet/kundekartoteket, har det ingen egentlig værdi.

“Den rigtige pris” for en virksomhed på det åbne marked er derfor en forhandling: Hvor mange aktiver skal med, hvor meget skal den hidtidige ejer bidrage efter overtagelsen, hvilke værdier er der, hvor stor er omsætningen osv.  Hvis man sætter en virksomhed til salg, kan man vælge selv at lave eller få hjælp til at lave en Vendor Due Diligence af en virksomhedsrådgiver eller revisor, hvor alle forhold omkring virksomhedens økonomi, marked, produkter og personalemæssige situation beskrives. Det er de forhold, en køber vil undersøge, og derfor skal oplysningerne alligevel kunne stilles til rådighed.

Hvis der er tale om en virksomhedsomdannelse, f.eks. omdannelse fra en personligt ejet virksomhed til et anpartsselskab, er situationen en helt anden. Der er som hovedregel ingen konflikt mellem sælger og køber, heller ikke selvom køberen måske er ejeren selv og en eller flere nye anpartshavere. Værdierne opgøres i det gamle firma, og hvis der er tale om en skattefri virksomhedsomdannelse, sker det pr. 1.1.åå.  Den goodwill, som medtages i den forbindelse, opstår ikke ved en forhandling mellem køber og sælger, men ud fra nogle helt fastlagte principper.  Nogle gange , især i lidt yngre firmaer, kan den beregnede goodwill være afgørende for, om der er grundlag for en selskabsomdannelse eller ej. Beregningsmæssigt er der to muligheder:

1. Følg en anerkendt kotume i branchen eller
2. Brug SKATs vejledende goodwillberegning

SKATs vejledende goodwillberegning fungerer sådan, at man beregner en goodwill på grundlag af de seneste tre års overskud, som vægtes forskelligt. Herfra trækker man en driftsherreløn, altså løn til ejeren, tillægger en “udviklingstendens” og fratrækker nogle beregnede renter af aktiverne. Endelig ser man på, hvor længe virksomheden kan regne med at få udbytte af sin goodwill.

Hvis du vil beregne goodwill i din virksomhed efter SKATs vejledning, kan du bruge dette regneark.