Vil du være selvstændig bogholder?

Vil du være selvstændig bogholder?

Regnskabsskolen og Inloco Regnskab kan hjælpe dig på vej, hvis du beslutter dig for at tage springet fra en fast ansættelse til at blive freelancer inden for regnskab og bogholderi.

Vi kan bidrage med

  • at du bliver synlig og hurtigt får de første kunder
  • et fantastisk netværk af iværksættere inden for stort set alle brancher
  • oplæring i de programmer, du har brug for, men ikke kender i forvejen
  • materialesamling vedr. budgetter, egenkontrol, afstemninger, engelsksprogede rapporter mv.
  • faglig backup, hvis du tager opgaver ind, du ikke har prøvet før
  • rabat på Regnskabsskolens kurser og gratis deltagelse i vores kvartalsvise interne undervisning
  • mulighed for at benytte Inloco Regnskab og Regnskabsskolens faciliteter på favorable vilkår

Vi forventer at du

  • grundlæggende er en dygtig bogholder all round og har styr på mindst et regnskabsprogram
  • har lyst til at samarbejde med os som freelancer/underleverandør et antal timer ugenligt/månedligt et års tid eller mere, mens du bygger din kundedatabase op
  • brænder for at starte din egen virksomhed

Interesseret?

Ring til os på tlf. 33330102 og book et møde (i god tid – jeg har ventetid i øjeblikket), hvor vi kan lære hinanden at kende og se, om der er basis for et samarbejde. Du kan også starte med at komme til et af de gratis informationsmøder for iværksættere.

2 Replies to “Vil du være selvstændig bogholder?”

  1. Hejsa.

    Jeg går og overvejer at blive selvstændig bogholder. Jeg har i en 20 år haft regnskab som hoved arbejdsopgave.

    Jeg er bare meget usikker på om det er en god nok baggrund for at starte op som selvstændig bogholder. Jeg er ikke revisor eller controller. Men jeg har de sidste mange år siddet med analyser, controlleropgaver, afstemning, månedafslutninger og budget.

    Skal jeg kaste mig ud i projektet, eller vil det være spild af kræfter for mig?

    Med venlig hilsen

    Lene G.

  2. Hej Lene

    Spændende overvejelser, du har. Det er jo helt umuligt for mig at svare på, om du skal kaste dig ud i projektet eller ej. Der er rigtig mange forskellige faktorer, som har indflydelse på, om du vil kunne få kunder og succes med en virksomhed som selvstændig bogholder. Først og fremmest skal du jo kunne området, og du har – så vidt jeg læser – stor erfaring. Som selvstændig bogholder skal du være parat til at bogføre bilag, lave måneds- og årsafslutninger, moms, løn osv. for rigig mange forskellige brancher, og du skal også være god til at profilere dig selv: Det nytter ikke noget, at du er dygtig til dit job, hvis ikke dine kunder ved, at du eksisterer. For nogle går det let, for andre er det en kamp.

    Jeg vil forsøge at skrive et lidt længere indlæg om det på bloggen. Så følg med :).

    Held og lykke med det –
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.