Nye kurser – iværksætter(messe)tilbud

Som tidligere nævnt her på bloggen (og alle mulige andre steder – spred de gode nyheder!) har Regnskabsskolen en lille stand på Iværksættermessen i Forum i den kommende weekend. Ud over, at vi skal informere og svare på så mange spørgsmål om valg af bogføringsprogram,  regnskab og økonomi som vi overhovedet kan overkomme, og jeg holder et par workshops, er messen også en rigtig god anledning til at få lanceret nogle nye kurser.

Denne gang har vi to nye aktiviteter på programmet.

Databaseoplysninger til dit B2B-salg:
I samarbejde med Experian tilbyder vi et kursus i brug af WebDirect: Du kan søge, finde og udskrive lister over alle typer virksomheder i Danmark til brug for dit B2B-salg. Du får alle listerne med hjem i et regneark på USB-stick, og efterfølgende får du tilbudt et halvt års gratis adgang til Experians WebDirect.

Hent kursusprogrammet som pdf her.

Bogføring i dagligvarebutikker:
Bogføring og regnskab er ret omfangsrigt i alle fysiske butikker, fordi der skal laves daglige kasseregistreringer og der ofte er rigtig mange transaktioner. For dagligvarebutikkerne er der yderligere nogle særlige spørgsmål, som vedrører f.eks. returblade og Tips/Lottoafregning. På dette weekendkursus lærer du bogføring for begyndere, og vi arbejder med en case, som har netop alle dagligvarerbutikkernes bilagstyper. Kurset lanceres i samarbejde med DANA, som vi samarbejder med også i andre sammenhænge.

Hent programmet som pdf her.

Herudover sælger vi Franciskanerbøger til særlige messepriser. Desværre er bind 7 om virksomhedsordningen blevet udsolgt, det er en meget populær lille bog. Nyt oplag klar ca. 1. oktober. Men vi har de andre med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.