Fryns: Uddannelse og kurser

Uddannelse og kurser er et af de områder, hvor der er stor forskel på, hvad man må som selvstændig erhvervsdrivende, f.eks. ejer af en enkeltmandsvirksomhed, og hvad man må gøre for sine medarbejdere.

Hvis man er ejer af virksomheden kan kun kurser, som man tager for at vedligeholde sin viden, accepteres.

Hvis man har ansatte, er reglerne anderledes. Da kan man betale for grunduddannelse, efteruddannelse, videreuddannelse – alle slags kurser, så længe de “ikke alene er af privat karakter”.  Der kan altså godt være tale om kurser, om ikke direkte er faglig relevante for pågældendes job, men måske for medarbejderens generelle opkvalificering. Og udgiften kan også afholdes med medarbejdere som del af en fratrædelsesordning, dvs. man kan betale kurser for medarbejdere, som man har sagt op – men ikke medarbejdere, som selv har sagt op – også i perioden efter ansættelsen. Udgiften kan indgå i en bruttolønsordning eller betales af arbejdsgiveren alene.

Der er selvfølgelig altid undtagelser, og her er undtagelsen: Kørekort. Det skal betales privat eller bliver skattepligtigt, hvis arbejdsgiveren betaler, da SKAT anser det for at være en privat udgift med mindre at kørekortet er en obligatorisk del af et uddannelsesforløb, f.eks. for mekanikere.

De udgifter, som er omfattet og dermed fradragsberettiget, er: Kursusafgift, undervisningsmateriale, evt. nødvendig overnatning, forplejning, og befordring til og fra kursusstedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.