For nogle år tilbage fik Københavns miljøborgmester gennemført arbejdspladscykler som en fradragsberettiget udgift. Navnlig i de indre byområder, hvor afstandene er små og trafikken alt for tung og langsom, giver det god mening at cykle frem for at køre i taxa, f.eks. Det er hurtigere, det er sundere, det er billigere.
Derfor har det længe været OK at købe arbejdspladscykler. Som står på arbejdspladsen til brug for medarbejderne som alternativ til andre befordringsmidler.
Hvis en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte har købt en cykel, har det været “lige på kanten”, og i hvert fald har der ofte været tale om et blandet driftsmiddel, hvor brugeren betaler en del, fordi det ikke virker realistisk, at cyklen ikke bruges privat. Nogle har valgt at få reklamer på cykler, andre har fået specialcykler lavet med henblik på transport af varer. Den slags hjælper jo i sandsynliggørelsen af, at det er et arbejdsredskab frem for “at trække en privat udgift ind i firmaregnskabet”.
Hvis en cykel stilles til rådighed for en medarbejder – dvs. hvis en ansat får udleveret en cykel og kan bruge den som han eller hun vil, er medarbejderen skattepligtig af værdien. Hvordan den så beregnes?
Men hvis medarbejderen får stillet en cykel til rådighed og kun bruger den til befordring mellem hjem og arbejde og så til at køre til møder i arbejdstiden, er den skattefri for medarbejderen, hvis han eller hun ikke i øvrigt beregner sig et skattemæssigt fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.
Det er nu muligt at lease cykler til sine medarbejdere. Så vidt jeg ved dog kun hos et enkelt firma, forløbig: Companybike.
Hvis en medarbejder bruger sin egen cykel erhvervsmæssigt og fører kørebog, kan virksomheden refundere 40 øre pr. kilometer. Det gælder også knallerter. Det vil sige, at der kan udbetales 4 kr. skattefrit, hver gang medarbejderen har kørt 10 km. Det er lige ved, at det ikke er bøvlet værd, men det gælder også for ejere af enkeltmandsvirksomheder, hvis du skulle have lyst til at kaste dig ud i projektet.
Der nævnes i ovenstående artikel at CompanyBike er den eneste udbyder af cykelleasing. Dette er ikke rigtigt idet vi har været i gang langt før dette nye firma. Det nye er bare at de har ansat et PR burea til at markedsføre dem.
Vi har en model der rent faktisk sælger. Vi har bl.a. lige indgået en aftale med Hillerød kommune om 25 cykler til rådhuset. Jeg er endnu ikke bekendt med at CompanyBike har lukket en eneste leasingaftale idet de ikke er producenter og kan således ikke få en forsikringsordning med en fornuftig selvrisiko til at hænge sammen.
http://www.velorbis.dk/velorbis-cykel-leasing/leasing-af-cykler/erhvervsleasing-af-cykler/
Hvis du er interesseret kan jeg fremsende billeder af nogle firmacykler fra bl.a Folketinget og Siemens der begge har fået firmacykler fra Velorbis.
Hej Annette.
Vi er en lille arbejdsplads (8 ansatte) som overvejer at kaste os over at udnytte muligheden for Arbejdspladscykel.
Hel konkret kunne jeg tænke mig, at vide hvilken lovgivning som siger dette:
“Men hvis medarbejderen får stillet en cykel til rådighed og kun bruger den til befordring mellem hjem og arbejde og så til at køre til møder i arbejdstiden, er den skattefri for medarbejderen, hvis han eller hun ikke i øvrigt beregner sig et skattemæssigt fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.”
Takker ;-)