Fryns: Hjemmecomputer

At virksomheder betaler medarbejderens hjemmecomputer er meget almindeligt. Der kan være tale om en rent arbejdsgiverbetalt computer eller en ordning, hvor arbejdsgiveren og lønmodtageren hver betaler en del.

Betingelse for betaling af PC-eren: Medarbejderen skal i et vist (ikke stort) omfang have brug for at arbejde hjemmefra med sine faglige opgaver eller efteruddannelse, f.eks. kan man have behov for en PC-er for at løse skriftlige opgaver til et kursus, selvom det ikke egentlig er nødvendigt, at man ellers arbejder hjemmefra.

Udstyr, der er omfattet: Almindeligt grundudstyr, dvs. computer med skærm, printer, scanner, og hvad der nu er brug for. Med almindeligt menes: Meget store fladskærme, som også kan bruges til fjernsyn er ikke omfattet. Heller ikke avanceret lydudstyr, hvis man ellers ikke arbejder med lydudtryk i sit fag.

Ingen bruttolønsordning: Det kan ikke lade sig gøre at finansiere computeren ved hjælp af bruttolønsordning, der har siden 2002 været en specifik spærring for netop dette.

Egenbetaling: Arbejdsgiveren kan som nævnt betale hele udgiften. Men hvis der er en egenbetaling, skal arbejdsgiverens del være mindst 25%, for at udgiften er fradragsberettiget og ikke skattepligtig. Hvis medarbejderen selv betaler en del af sin beskattede nettoløn ved træk på lønsedlen, f.eks. med et fast beløb som delbetaling af en leasing- eller lejeaftale, kan han eller hun fratrække op til 3.500 kr. af disse som øvrige lønmodtagerudgifter på sin selvangivelse.

 

4 Replies to “Fryns: Hjemmecomputer”

  1. Hej ..

    Hvordan så med skærm, er det tilladt at købe 2 eller måske enda 3 skærme til PC’eren?

    Det ville give mere produktivitet når man arbejder hjemme ..

  2. Hej Jonas

    Ja. Hvis du har en fornuftig, erhvervsmæssig begrundelse for det. Dvs. du må ikke købe tre skærme, hvis du ikke skal bruge tre skærme i dit almindelige arbejde. Men hvis du af særlige og erhvervsmæssige årsager har brug for at have tre skærme tilsluttet den samme PC-er, må du gerne.

    Dbh
    Anette

  3. hej anette ..
    hva så med enmandsvirksomhed kan man fratrække en led fladskærm fra til kontoret til computer brug eller går den ikke???
    hvornår køre du næste kursus “årsregnskab” for begyndere ??
    venlig hilsen betina…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.