Fryns: Biografbilletter som præmier

I min lille frynsekampagne har jeg fået følgende e-mail:

Her i huset har vi det fryns at vi har “præmier”.

Vi har XX ansatte der kører store lastbiler som forbruger en frygtelig masse diesel..Vi har en ordning med at chaufføren taster km ind på standeren hver gang han tanker og vi kan så udregne forbrugt diesel pr. km ““ og ligger det på den “gode” side af et gennemsnit, ja så får chaufføren 2 biografbilletter. ““ dette udløses hver måned.

Har chaufføren kørt skadefrit en periode, så får han 4 biografbilletter.

Vi har bestilt billetterne hos XX-biograf og har fået påtrykt vores firmalogo og bruger også biografbilletterne til kunder som en reklamegave ““

Dette er en ret billig reklame og folk sætter pris på deres biografbilletter.

Det er en god idé. Især det at producere noget, som kan bruges i flere sammenhænge: Noget som både medarbejdere, samarbejdspartnere og kommende kunder bliver glade for.

Det fremgår ikke af e-mailen, at medarbejderne bliver beskattet af deres biografbilletter, og det tror jeg bestemt ikke, de gør. Muligvis har firmaets revisor valgt, at biografbilletterne falder ind under bagatelgrænsen. Men almindeligvis hører billetter til arrangementer mv., som ikke bruges af medarbejderne samlet f.eks. i forbindelse med en julefrokost, ikke til de skattefri goder.

Bruges billetterne til repræsentation, er der 25% fradrag. Er det reklamegaver (til en værdi under 100 kr.), vil der være tale om fuld fradrag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.