Berlingske Tidende har lavet en undersøgelse af frynsegoder, som jeg har læst om på business.dk. Det fremgår, at skatteværdien af frynsegoderne i 2006 er 1.35 mia. kr. Det er mange penge – mange sygehussenge, cykelstier eller skolebøger. Tallet stiger (og mit gæt er, at det slet ikke har toppet endnu), og naturligvis vil skatteministeren få ondt i hovedet af at finde ud af, hvor han så skal skaffe pengene, skattestoppet taget i betragtning. Navnlig hvis de offentligt ansatte begynder at undre sig over, hvor mange ud over dem selv, der egentlig betaler fuld skat af deres løn.
Der nævnes en række populære frynsegoder, hvor kvinder foretrækker helbredsordninger og mænd betalt internet derhjemme. Ellers er der enighed om de gamle travere: Betalt telefon, fri bil og hjemmePC – vel nok alt efter hvilken størrelsesorden, der kan forhandles om ;-). Ikke uventet, er kvinderne mere begejstret for frugtordninger og personlig coaching end mændene. Der er nogle bløde værdier, som gør sig gældende her.
Men på bundlinjen får kvinder stadig færre frynsegoder end mænd. Det kan hænge sammen med, at de ikke forhandler sig til dem. Men det kan også skyldes, at der er flere mænd i de lederstillinger, hvor frynsen virkelig tæller. Det er vel stadig mere almindeligt, at direktøren har fri bil end at kantinemedhjælperen har. Så når vi korrigerer for skæv fordeling af ledende stillinger mellem kønnene, skal det nok gå nogenlunde lige op, omend frynsekronerne bliver brugt lidt anderledes af kvinder end mænd.