2009-taksterne: Kørsel, diæter og bagatelgrænsen

Obs! Find takstene for 2012 her

Så er statens takster og satser for 2009 ved at komme på plads:

Kørselsgodtgørelse (de første 20.000 km): 3,56 kr./km
Kørselsgodtgørelse (ud over 20.000 km): 1,90 kr./km
Befordring hjem-arbejde (24-100 km): 1,90 kr./km
Befordring hjem-arbejde (over 100 km): 0,95 kr./km

Bagatelgrænsen for visse personalegoder: 5.500 kr./år

Rejsegodtgørelse (diæter): 455 kr./døgn
Logigodtgørelse: 195 kr./døgn
Fradrag med 15%/30%/30% for måltider er uændret.

Klik her for at se SKATs store sats-oversigt. 

Har du styr på momsen? Ny momsbog fra Regnskabsskolen.

Får du alle dine fradrag? Køb e-bogen om fradrag her.

80 Replies to “2009-taksterne: Kørsel, diæter og bagatelgrænsen”

  1. Pingback: Rejseskema til download med 2009-satser | Anette Sand

  2. Pingback: Kilometerpenge/kørselsgodtgørelse 2008 - takster | Anette Sand

  3. Hej

    Jeg deltager pt i et kursus af i alt 2 ugers varighed (1 uge jan. 09, 3 dage marts 09, 2 dage april 09). Kurset er i Haderslev, og jeg er bosat i Vejle – jeg har ca. 57 km. hver vej. Jeg har naturligvis indberettet kørsel til kommunen og netop modtaget godtgørelsen til en takst på kr. 1,90 pr. km. Nogle af de kursister, jeg deltager i kursten med, fortæller, at de får den høje takst på kr. 3,56. Når jeg ser på statens takster, så er de første 20000 km. til kr. 3,56, men samtidig er der også en takst, der hedder hjem-arbejde 24-100 km. til kr. 1,90. Hvilken af taksterne er den korrekte for mig – og hvorfor er der forskel fra kursist til kursist. Vi har ca. lige langt til kurset.

    Glæder mig til at læse dit svar.
    Med venlig hilsen
    Lene

  4. Hejsa.
    Jeg har lige været på kursus med overnatning i 12 nætter, og har fået ALT betalt; morgenmad på hotellet, kaffe, frokost og eftermiddagskaffe på kursusstedet, og aftensmad på hotellet… Men har hørt at det alligevel skulle være muligt at få nogle penge udbetalt til “småfornødenheder”! Er det mon tilfældet? – og i så fald, hvilket beløb tales der om?
    Håber du kan hjælpe min makker og jeg!?
    Venligst
    Lars Sørensen

  5. Hej
    Min kæreste har de sidste tre år arbejdet som rejseleder. Han er afsted ca. 4-5 måneder om året af længere eller kortere varighed og den resterende tid arbejder han på firmaets kontor. Han får en fast månedsløn, som er ens, hvad enten han er afsted i udlandet eller laver kontorarbejde. Når han er afsted får han kost og logi betalt (de laver selv mad).
    Vi kom for nylig til at tale om, hvorvidt han kan få diæter/rejsegodtgørelse eller lignende? Kan du svare på det?
    Med venlig hilsen
    Karen

  6. Hvis jeg har benzinkort fra arbejdsgiver, som jeg beskattes af pr. mdr. kan jeg så også trække km fra og til arbejde fra på selvangivelse ??????

  7. Hej Anette

    Jeg er ansat i Region Hovedstaden og har netop været på kursus i udlandet i 11 dage. Rejse og hotel(uden morgenmad) betalt af arbejdsgiver.

    Kan Regionerne have andre diæt satser? …. for jeg kan desværre ikke genkende de satser der bliver henvist til på SKAT’s hjemmeside.

    Jeg har fået ca. kr. 260,- /døgn i diæter.

    MvH

    Michael

  8. Kære Annette,
    Jeg rejser og overnatter en del i Indien og Tyskland og får alt betalt af firmaet.
    Er der et specielt udlandstillæg til “småfornødenheder” eller andre tillæg jeg kan få udbetalt når nu det er i udlandet?
    Har du evt. nogle tips omkring dette?

    Venligst
    Jim Koldborg

  9. Hej annette.
    Jeg ska på rejse til itailien med jobbet, hvor at vi får morgenmad de fleste dage, og ellers selv skal klare mad.
    dertil får vi jo så diæt penge fra staten som er på 455 pr. døgn – morgenmad (15% så hvidt jeg forstod)
    Men….er det sådan at man skal ha kvitteringer med hjem fra alle ens spisesteder for at dokumentere at man har spist for 455 om dagen, eller kan man (teoretisk set) leve for en 50’er om dagen, og så få resten til egne fornøjelser?

    håber du kan hjælpe med det.

    mvh. Kristian

  10. @ Kristian: Du skal ikke aflevere kvitteringer, så ja: Du kan spise for en 50-er om dagen og bruge resten af pengene, som du vil.

    :-) Anette

  11. Er det et fradrag man får, eller er det penge man får direkte fra staten? Og skal man i første tilfælde så bare skrive det på sin årsopgørelse/selvangivelse?

    mvh. Kristian

  12. Nogle får diæterne udbetalt af deres arbejdsgiver. Hvis ikke man får det, er det et fradrag, den enkelte selv skal skrive på selvangivelsen i rubrik 53 Øvrige lønmodtagerudgifter. Du kan ikke få fradrag for de første 5.400 kr., som det fremgår af selvangivelsen.

    (Der er væsentlige ændringer fra 2010. Dem kan man læse om i Bogen om fradrag: http://bogenom.dk).

    /Anette

  13. Hej Anette.
    Jeg er ved at tage anhængerkørekort,
    jeg bor i Hurup Thy og køre fra bredgade til Thisted hver dag, der er 37.9 kilometer ifølge kraks vejviser, så det bliver 75.8 -20= 55.8 kilometer hver dag. A 1.90 kr et beløb på 106.02 pr. dag mandag til fradag = 530.1 pr uge.
    eller er min regnemaskine defekt. Min akasse for det til 393 pr uge. har de andre regler at gå efter.
    MVH Michael

  14. Hej Anette.
    Med henblik på kost og logi dækker de 650 kr. jo ikke et fornuftigt hotel i danmark, og de færreste steder i udlandet. Mit spørgsmål går på om man som lønmodtager kan tvinge sin arbejdsgiver til at betale hotel delen når man rejser? Og kun modtage kost delen, eller om det er muligt at trække mere end de 650 kr dagligt, når hotellet koster feks 750 dkr. For de 650 kr, er jo et helt vanvittigt lavt beløb når man selv i øst europa skal betale 70-80 euro for et hotel (2-3 stjerner) i samme standard som ens hjem. Og så vil jeg godt spørge om du ved hvad de takster bliver sat ud fra..?
    Mvh jonas. (rejsemontør)

  15. Hej Jonas

    Med hensyn til, hvordan taksterne bliver fastsat, så bliver jeg dig svar skyldig. Prøv at spørge skatteministeren.

    Med hensyn til at dele op, sådan at man får betalt hotellet men beholder kostpengene, så er det en både lovlig og meget brugt metode.

    Du kan ikke tvinge din arbejdsgiver til noget som helst. Men du kan jo forelægge problemet og foreslå en mere fornuftlig løsning, f.eks. at arbejdsgiveren tilbageholder logi-delen af beløbet og så betaler dine hotelregninger.

  16. Hej Anette,
    Jeg er kommunalt ansat som støttekontaktperson for sindslidende og kører i den forbindelse ofte med de borgere jeg kommer hos i egen bil. Det er sket at en borger under kørslen uforvarent har forårsaget en skade på min bil. Jeg har derefter, af min arbejdsgiver, fået at vide, at min egen forsikring skal dække skaden, da de kr. 3,56 jeg får i kørselsgodtgørelse pr. km. kompenserer for dette. Kan det have sin rigtighed??
    Mvh.
    Lars

  17. Hej Lars

    Jeg må blive dig svar skyldig. Det afhænger nok af, hvad du og din arbejdsgiver, altså kommunen/regionen, har aftalt. Personligt mener jeg, at din arbejdsgiver kulancemæssigt burde yde erstatningen. Men jeg sender spørgsmålet videre og håber at kunne vende tilbage med et bedre svar senere.

    /Anette

  18. Hej Anette,
    Jeg rejser jævnligt for mit firma til Oslo, hvor jeg ind imellem har mulighed for at overnatte privat hos venner. Hvis jeg bor på hotel og spiser på restaurant får jeg refunderet mine udgifter ved hjemkomst. Men nu har jeg fået at vide, at hvis jeg bor privat får jeg ingenting. Har jeg ret til diæter uanset hvordan jeg bor? Jeg vil jo nødig være en belastning mine venner.
    Jeg håber, at du kan svare.
    Mvh Anna

  19. Du har ikke ret til at få diæter, men det vil være meget almindeligt, at de bliver udbetalt alligevel. Nogle virksomheder udbetaler et reduceret beløb, når der er tale om privat overnatning. Hvis ikke du får udbetalt diæter eller refunderet dine udgifter, vil du kunne få diæterne medregnet som et fradrag i din personlige indkomst på selvangivelsen (for udgifter over 5.500 kr.). Men prøv om ikke du kan handle en aftale hjem med din arbejdsgiver – der er ikke noget til hinder for, at de udbetaler et diætsats, når du bor privat under dine rejser for virksomheden til Norge.

  20. Anette Sand er sej! Anette Sand ved vanvittig meget og man er ikke seriøs nybegynder i det her shit uden at tjekke hendes side før man googler andre steder!

    RESPEKT

  21. hej annette
    jeg er i den situation at mit firma lukker i aalborg til januar og jeg er i lære og skal gøre min læretid færdig i kastrup er færdig 31/5 2010 3f siger firmaet skal holde mig skadesløs med hensyn til rejse og ophold kan jeg få skattefri diæter og rejsegodtgørelse i hele perioden
    venlig hilsen
    klaus jørn

  22. Hej Klaus Jørn
    Det er korrekt, at du ikke skal have merudgifter, når din læreplads lukker og du skal genplaceres. Så de udgifter, du får dækket af din virksomhed, skal du ikke beskattes af.

    Dbh
    Anette

  23. Hej, jeg kører en del dage om måneden ud til kunder i DK fra min hjemadresse og vender hjem til aften igen. Jeg kører i egen bil, og modtager således kørepenge. Men hvordan er det med omkostninger til frokost og småfornødenheder? Er der faste beløb arb. giver skal udbetale? – eller har jeg ret til betalt frokost efter regning? – eller ingen ret til noget som helst?

  24. Hej Michael

    Ingenting! Hvis du kan nå hjem til aften, er der ikke tale om en rejse, og så får man ingen dækning af småfornødenheder eller frokost. SKATs udgangspunkt er, at du skal spise frokost under alle omstændigheder, så der skal være særlige forhold, for at du kan få fradrag for den.

    /Anette

  25. Hej Anette.

    Jeg flytter snart til Sverige. Skal bo ca 335 km fra København. Beholder dog stadig mit job i København. Rejse tiden er ca 4 timer hver vej så det er ikke muligt at komme hjem hver dag. Tager turen til Kbh en gang om ugen og arbejder fuld tid i 3 dage hvorefter jeg rejser tilbage til Sverige. Regner med at jeg skal bo privat.
    Hvordan er reglerne for mig iforhold til diæater, osv.
    Mvh

    Brian

  26. Hej Anette,

    Jeg har diskuteret en del med min kære arbejdsgiver, ang. om han kan betale for fittnes og trække det fra i skat som personale goder. Så længe at han ikke overstiger de 5.500,00 kr. totalt på den konto.Jeg mener at der er kommet en “sundhedspakke” som nu skulle gøre dette legalt.

    Tusind Tak for dette dejlige Websted ;o)

    Mvh.
    Frits

  27. Hej Frits

    Tak for de pæne ord om bloggen. Du har desværre ikke ret: Fitness er for nylig blevet prøvet igen (ved et bindende svar fra SKAT), og ja: Arbejdsgiveren må gerne betale udgiften men medarbejderen bliver skattepligtig af hele beløbet, uanset om der er tale om en bruttolønsordning eller et almindeligt personalegode. Det falder ikke under “bagatelgrænsen”.

    Men du har også ret i, at der er flere attraktive sundhedsordninger, dem kan du læse om her i kapitlet om sundhed i Bogen om Fradrag: http://bogenom.dk/wp-content/27sundhed.pdf

    Dbh
    Anette

  28. Hej Anette

    Supercool blog du fører ;o)

    Jeg har et spørgsmål omkring diæter mv.

    Jeg er bosat i Jylland og arbejder somme tider på Sjælland, typisk et par dage af gangen og overnatter i den forbindelse. Da jeg overnatter privat og ingen udgifter har i den forbindelse, har jeg spurgt min arbejdsgiver om jeg har ret til nogle diæter. Det siger han at jeg ikke har, grundet firmaets holdning om, at rejseudgifter betales efter regning. Hvilket i sig selv er fair nok, de betaler hvad det koster og der bliver ikke stillet spørgsmål ved det!

    Men er det rigtigt? Eller kan jeg evt. hente noget via selvangivelsen for 2009? Det er ikke mange dage og jeg har også truffet en anden underhåndsaftale, hvor jeg istedet kan inviterer værterne ud at spise istedet…..

    Jeg føler mig jo ikke forfordelt…. jeg kunne bare vælge hotellet..

    Men jeg savnede bare lidt klarhed….

    Dbh.
    Henning

  29. Hej Henning

    Rart at læse, at du synes om bloggen her. Hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse (og det lyder som om, det er tilfældet), vil du i tilfælde af, at din arbejdsgiver ikke udbetaler godtgørelsen, kunne få et fradrag i rubrikken “øvrige lønmodtagerudgifter” på selvangivelsen. Det hele er beskrevet her: http://www.skat.dk/display.aspx?oId=203388&vId=202819&indhold=1

    Dbh.
    Anette

  30. @ Brian (Sverige-spørgsmålet).

    Jeg har været lidt længe om at svare, fordi det er ret kompliceret, og jeg ender med at sige, at du nok skal tage op til SKAT og tale med dem konkret. For hvis du bor 3 dage i Danmark om ugen er der vel tale om en fast bopæl (?), og så skal du beskattes i Danmark, og så er der ikke noget spørgsmål om diæter osv. Så på det foreliggende grundlag ligger dit spørgsmål desværre lidt ud over, hvad jeg kan klare her i brevkassen.

    Dbh
    Anette

  31. Hej Annette
    Det er da bare et kanon godt rejseskema til dowloade :-) det har jeg netop har gjort – kan det lade sig gøre at få koden? Dokumentet er skrivebeskyttet og jeg vil gerne udvide det så der er flere linjer fordi jeg rejser meget :-)
    mvh Bjarne Ellegaard

  32. Hey
    Jeg har været 6 måneder i Afghanistan som soldat, så jeg var ikke på min normale arbejdplads, kan man trække det fra?

    og hvad med kurser,øvelser,skydeperioder osv. hvor man får betalt dele af kosten eller slet ingen, men bor dog et helt andet sted, Jylland (bor selv på Sjælland)

  33. Hej Jacobs

    Jeg mener (men er ikke sikker på), at lønningerne til de udsendte i Afghanistan er beregnet med et tillæg inkluderet – så der ikke er yderligere fradrag i den anledning, men jeg synes, du skal dobbelttjekke med dit lønkontor, også omkring de kortere ture. Der sker jo også en hel del med fradragene i den periode, man er udsendt, så du burde være dækket ind.

    Dbh
    Anette

  34. Hej Anette!

    Jeg arbejder tre dage hver anden uge på Samsø som fastansat på deltid.

    Resten af tiden er jeg selvstændig, og nu tænker jeg på, om jeg på en eller anden måde kan køre mine 18 løntimer timer pr. uge på Samsø over firmaet og dermed slippe for de 5.500 kroners bagatelgrænse. Altså så jeg kan trække diæter og transport fra i firmaet i stedet for som lønmodtager?

    Gode hilsner

    Jesper

  35. Hej Jesper

    Det tror jeg desværre ikke. Ikke lovligt, i hvert fald. Hvis du i andre sammenhænge rejser for virksomheden, er der jo ingen problemer. Men når du er ansat (med AtP og andre lønmodtagerrettigheder) ville det være regulært snyd, så du må finde dig i at blive beskattet af de 5.500 kr.

    Dbh
    Anette

  36. Hej Anette.

    Jeg står i en situation, hvor jeg er ved at få mig et lille bijob – hvor jeg skal køre lidt rundt og besigtige nogle ting.

    Det er en attraktiv tjans, og den er som sådan ulønnet. Men man får skattefri kørselsgodtgørelsen for de km man kører.

    Min situation er blot at jeg har fri firmabil (Som jeg beskattes af).

    Skat siger, at jeg ikke kan jeg få skattefri godtgørelse når jeg kører i min firmabil.

    Men skal jeg så bare udføre mit nye bi-job – uden nogen omkostningsdækning? Eller hvordan? Kan nogle diæter komme på tale. Der vil være tale om køreture efter normal arbejdstids ophør. Og hvor besigtigelsen har en varighed af et par timer – før jeg kører hjem igen. transport er ca. 1 time til og fra.

  37. Hej Thomas

    Hvis du selv har en virksomhed, kan du ordne det ved, at din virksomhed fakturerer dit bijob for den skattefri kørselsgodtgørelse, så pengene indgår i virksomhedens regnskab og dermed er med til at reducere omkostningen ved frmabilen.

    Men hvis du er lønmodtager og din arbejdsgiver betaler firmabilen, har jeg svært ved at se en mulighed for, at du bliver kompenseret – i hvert fald skattefrit: Bijobbet kan jo altid udbetale et almindeligt honorar til dig. Men ingen diæter: Man skal være væk mere end 24 timer, før diætreglerne træder i kraft. Og SKAT har ret i, at der ikke kan udbetales kilometergodtgørelse, når du ingen udgifter har til kørslen.

    Uden at kende de præcise forhold, er det svært at se andre muligheder end at bijobbet beregner – og du beskattes af – et honorar, I bliver enige om.

    Dbh
    Anette

  38. Hej,
    Jeg vil høre, om der er mulighed for at få kørselsgodtgørelse i forbindelse med udførelse af arbejde;
    Bor i København og arbejder i firmaets afdeling i Greve, men har jævnligt ærinder i firmaets afdelinger i København NV, hvor jeg kører frem og tilbage fra Greve og København NV.
    Jeg får jo den almindelige takst for kørsel til- og fra arbejde på 1,90 kr./km, men hvad med alle de kørte km. for firmaet, som jeg har i egen bil – hvad er jeg berettiget til i den forbindelse.
    Mvh
    Henriette

  39. Hej Henriette

    Æriendekørsel for dit firma er en klar virksomhedsudgift, så firmaet skal dække udgifterne. Det kan de gøre ved at refundere dig 3,56 kr. skattefrit (mod kørebog, og pengene skal udbetales via lønsedlen) pr. kørt kilometer, det er det mest almindelige. Nogle firmaer, bl.a. det offentlige, refunderer en mindre sats, f.eks. 1,90, men du bør under alle omstændigheder kompenseres for de omkostninger, du afholder ved at køre for din arbejdsplads.

    Dbh
    Anette

  40. Hej Anette.

    Jeg har en datter på 7 år, som bor hos sin mor. Jeg har hende så hver anden weekend. Statsamtet har i den forbindelse bestemt at jeg skal betale for rejsen mellem Jylland og Sjælland – både ude og hjem – hver gang jeg har hende. Moderen har bestemt at dette skal foregå med fly og det koster mig således godt kr. 5.000,- pr. md. i transport – samtidig med at jeg naturligvis også betaler børnebidrag. Er det på nogen måde muligt at få et skattefradrag for rejseudgifterne, da de belaster mit budget ret kraftigt.
    Med venlig hilsen
    Verner Henriksen

  41. Hej Verner

    Tak for din kommentar. Det lyder som en voldsomt stor månedlig udgift, men jeg kender ikke til nogen regel, som skulle give dig skattefradrag for udgifterne. På den anden side er jeg bogholder og interesserer mig mest for virksomhedernes økonomi, så jeg er faktisk ikke den bedste at spørge – der kan nemt være noget omkring fradrag i forbindelse med dit spørgsmål, jeg ikke kender. Jeg synes, du skal ringe til SKAT og høre, om der er en mulighed og alternativt spørge statsamtet.

    De bedste hilsner
    Anette

  42. Hej Anette.
    Først, tak fordi du gør skat og tilskud så “menneskeligt” forståeligt for så mange mennesker!
    Jeg er væk fra jylland i 2 uger om året på kursus i hovedstaden, hvor overnatning bliver betalt incl. morgenmad frokost på kursusstedet og 250 kr. udbetalt pr dag til aftensmad. Er det ok?
    Venlig hilsen
    Flemming

  43. Hej Flemming

    Tak for de pæne ord om bloggen.

    Det lyder, som om du har en helt rimelig ordning med din arbejdsgiver. Hvis de skulle regne diætbeløbet ud på øre, ville du være berettiget til i alt 227,50 (hvoraf halvdelen går til “småfornødenheder”), så du er ikke blevet snydt – tvært imod.

    Dbh
    Anette

  44. Hej Anette,
    jeg er ansat som handicap medhjælper og arbejder udelukkende døgn vagter – jeg er altså væk fra mit 24 timer eller mere i stræk. Jeg er blevet oplyst at det udløser en diætsats på dkr. 325/døgn er det korrekt?

    Mvh,

    Frederik

  45. Hej Frederik

    Jeg kender ikke den sats, men jeg er ved at undersøge sagen, har bl.a. skrevet til Bruger-Hjælper Formidlingen for at høre, om de kan hjælpe mig her.

    Dbh
    Anette

  46. Hej Anette
    Jeg har lige et spørgsmål til dig ang, udlæggerpenge/rejsegødtgørelse.
    Hvis man som ansat får udbetalt det fulde beløb i skattefri rejsegodtgørelse, kan arbejdsgiver så på nogen måde få noget af beløbet refunderet i form af skattefradrag eller noget ligende.
    Min arbejdsgiver siger at det for ham er lige som en løn udgift, men jeg har nogle venner der mener noget andet.
    Håber at høre fra dig.
    Mvh Lars Peder

  47. Hej Lars

    Dine venner har ret – og din arbejdsgiver har ret: Man får fuldt skattemæssigt fradrag for diæter, som udbetales til medarbejdere. Men der er også fuldt skattemæssigt fradrag for den almindelige løn. Så alt efter, hvordan vi formulerer os, kan begge sider have ret.

    Hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler den fulde diætsats, kan du få op til 50.000 kr. årligt (fra 2010) som skattemæssigt fradrag på din selvangivelse.

    Dbh
    Anette

  48. Hej igen Anette
    Når en arbejdsgiver (håndværksmester) udbetaler 650,- kr pr døgn i rejsegodtgørelse så skal han ikke betale skat af beløbet, men han får vel heller ikke nogle af de 650,- refunderet fra skat. Hvis han vil have nogle af 650,- ind igen skal han vel sende regningen vidre til kunden, er det ikke ridtig forstået
    Mvh Lars Peder

  49. Hej Lars, vi prøver med et lille regnestykke:

    Håndværkmesteren udfakturerer 8.000 kr.
    Han betaler 4.000 kr. i løn
    Han køber materialer for 1.000 kr.
    Så er der 3.000 kr. tilbage, som håndværksmesteren skal betale skat af.

    Hvis håndværksmesteren yderligere betaler 650 kr. i diæter til den ansatte, skal han ikke betale skat af de 3.000 kr. mere men kun af 2.350 kr.

    :-) Anette

  50. Hej Anette,

    En del af min løn er et biltilskud og et benzinkort, som fungerer som bruttoløn. Jeg får således ikke km-godtgørelse for den kørsel jeg foretager i egen bil for firmaet. Er det korrekt at lave fradrag svarende til statens takster for den dokumenterede kørsel?

    På forhånd tak
    Arne

  51. Hej

    Biltilskud og benzinkort fungerer i realiteten som reglerne for “Fri bil”, så svaret er Nej, du kan ikke få fradrag samtidig med et tilskud.

    Hilsen
    Tonny

  52. Er du sikker på grænsen på kr. 50.000 vedr. rejsegodtgørelse. Gælder grænsen ikke for de lønmodtagere, der selv fratreækker udgifter, enten fordi de ikke får dem dækket, eller fordi de overstiger de skattefri beløb.

  53. Ja, fra 2010 er der en 50.000 kr.s grænse, beløb herudover skal refunderes efter bilag. Denne grænse gælder for selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter satserne til et skattemæssigt fradrag og lønmodtagere, som ikke får udgifterne dækket af deres arbejdsgivere og derfor tager dem som fradrag på selvangivelsen. Den gælder ikke for udbetaling af rejsegodtgørelse fra en arbejdsgiver til en lønmodtager: Sker der en faktisk udbetaling til lønmodtageren, er denne ikke omfattet af 50.000 kr.-grænsen.

    Dbh
    Anette

  54. Hej, er det rigtig at hvis man arbejder i Japan, så gælder en højre diættakst.
    MVH. kurt andersen

  55. Hej Kurt

    Nej, i øjeblikket er landelisten suspenderet. Tidligere har den været der. Hvis der er tale om høje udgifter ved rejse i Japan, kan udgiften altid fratrækkes med dokumentation ved bilag frem for at hæve diætsatsen. Det er Skatterådet der bestemmer, om der skal være de samme takster over hele verden eller om de skal være forskellige fra land til land, men i øjeblikket er taksten den samme på hele kloden.

    Dbh
    Anette

  56. Hej Anette,

    Jeg arbejder som promoter, og får honorarer som er B-indkomst. Jeg har forskellige arbejdssteder, og kører derfor meget. Har de sidste 3 måneder kørt over 6500 km. Vil jeg kunne få statens takst på 3,56 kr. pr. kørt km., eller får jeg “bare” befordringsfradrag?

    Mvh Lars

  57. Hvis de 3,56 kr./km. bliver udbetalt sammen med dit B-honorar af dem, som køber dine ydelser, er det jo satsen. Er der tale om et fradrag på selvangivelsen mener jeg ikke, at du kan bruge den høje sats men blot det almindelige befordringsfradrag. Men jeg spørger lige mit netværk, om der er nogen, der kan udtale sig med større sikkerhed end jeg.

    Dbh
    Anette

  58. Jeg er umiddelbart enig med Anette. I bund og grund er det et spørgsmål om hvorvidt du kan betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

    Der kan så i forlængelse heraf ligge end diskussion af om din “arbejdsgiver” egentlig burde indeholde A-skat.

  59. Hej

    Dejlig nem forståelig måde du forklarer løsningerne på – så nu prøver jeg også?

    Er det korrekt, at når man kører for sit firma hjemmefra direkte til en kunde som ligger tættere på hjemmet end arbejdspladsen kan man IKKE få skattefri kørepenge?

    Jeg har 45 km fra mit hjem til min arbejdsplads. Jeg kører dog ofte direkte ud til kunderne da de ligger i København, og jeg også bor her. Derfor har jeg ofte ture som er ca 15 km lange. Disse dage trækker jeg selvsagt IKKE fra i skat da jeg forventede at få skattefri kørepenge her. min arbejdsplads vil dog ikke udbetale disse da afstanden er mindre end den er til mit arbejde…

    hvad gør en klog :-) ?

    mvh
    Birigtte

  60. Tak for din BLOG!
    Jeg har læst den da jeg søger hjælp. Jeg bliver sendt til norge 6mdr for at arb på hotel og skal hermed bo på hotellet jeg skal arb på hvor morgenmaden bliver inkl. og så på vagten for jeg aftensmad eller frokost. Hermed skal jeg fratrække 30+15%. Men er jeg også berettiget diæter på mine fridage de 2 dage om ugen? Og hvordan må de udbetales jeg synes jeg læste noget om at de ikke måtte udbetales per mdr? TAK, Katrina

  61. Hej Anette.

    Når man har en ansat som kører for firmaet i sin egen bil, er det så muligt som firma at trække de 3,56 kr. pr. km fra, ligesom f.eks. den ansattes løn?

    Mvh Johan

  62. Hej Anette

    Jeg arbejder som sælger for et firma i København og har i perioder en del overnatninger i jylland. Jeg kører i leasede bil som firmaet betaler og firmaet betaler også for benzin og kost, jeg bor oftest hos familie, hvorfor firmaet ikke betaler for overnatninger. Er der nogle af tingene jeg kan trække fra i skat eller med fordel kunne gøres anderledes?

    Med venlig hilsen
    Nina Løvkvist

  63. Hej Nina

    Uden at kende alle detaljer lyder det, som om du kan trække logigodtgørelsen fra i skat (“øvrige lønmodtagerudgifter”), fordi du overnatter hos familien. Den udgør 195 kr. pr. overnatning.

    Dbh
    Anette

  64. Hej Anette,

    Jeg har fået nyt job hvor jeg skal rejse og er helt med på reglerne for diæter. Mit firma betaler for hotelovernatning, men kan jeg alligevel få satsen for logi ved rejsedage m. overnatning oven i diæterne?

    mvh Kamma

  65. Hej Kamma

    Nej – du kan enten få udgiften betalt af firmaet eller diæter som (delvis) kompensation. Ikke begge dele.

    Dbh
    Anette

  66. Hej Anette

    Jeg er udstationeret i USA i 3 måneder, lejligheden er betalt af firmaet, kan jeg så få diæter?

    Mvh. Esben

  67. Hej Esben

    Ja. Hvis virksomheden udbetaler dig diæter, er de skattefri. Ellers kan du få et fradrag på din selvangivelse (du løber ind i den ny max. 50.000 kr.-s regel). Hvis det er fradraget, du går efter, skal du tale med SKAT, fordi din forskudsregistrering skal ændres, ellers får du først glæde af pengene i foråret 2012.

    Dbh
    Anette Sand

  68. Hej hej, dejligt med sådan en info side – Sidder i skrivende øjeblik og indberetter SKAT for min bror som arbejder ved det danske forsvar(ikke som værnepligtig), er han, når han er på øvelse fradragsberettiget i frohold til kost og logi – De betaler for deres feltrationer..
    Ser frem til at høre fra dig,

    mvh,
    Karina

  69. Hej Karina

    Hvis vi kan betragte feltrationerne som mad, får han jo kosten, og så er der intet fradrag for diæter mv. Som udgangspunkt mener jeg ikke, du kan skrive hverken kost eller logi på, og jeg tror også, at forsvaret ville have orienteret om det, hvis det var tilfældet.

    Dbh
    Anette

  70. Har lige læst denne gamle gamle tråd – og regner ikke med at Arne Kirkeby læser den – men iflg. SKAT må du lave ligningsmæssigt fradrag med satserne for hjem/arbejde befording, hvis du har erhvermæssig kørsel i egen bil og du bliver beskattet af et evt. biltilskud og benzinkort

  71. jeg har i forbindelse med min datter 3 mdr ophold i irland fået oplyst at hun skal huske at skrive kørepenge på, altså turen over og hjem igen på hendes selvangivelse, kan det virkelig passe
    hilsen katja

  72. Kørsel frem og tilbage mellem Irland og Danmark? Hvis hun har kørt i sin egen bil og kørslen har været erhvervsmæssigt begrundet, er det som udgangspunkt OK. Dog vil jeg ikke bare sig ja – der kan være mange forhold, der gør sig gældende, og det kan jo blive ret store fradrag, der er tale om. Ring og tal med en medarbejder i SKAT om det.

    Dbh
    Anette

  73. Jeg er lige blevet gjort opmærksom på mit fradrag for overnatning i lastbil 2009 ikke er fratrukket min årsopgørelse for 2009, hvilket jeg troede skete automatisk når det var med på forskudsopgørelsen. nu ved jeg ikke hvad taktsterne er for disse diæter (tærepenge/udedøgn)er for 2009.
    Venlig hilsen
    Carsten

  74. Hej Carsten

    Jeg synes, du skal ringe og spørge SKAT. Så kan du samtidig tale med dem om proceduren, når du skal have genansat skatten for 2009. Jeg kan ikke tallene i hovedet for 2009.

    Dbh.
    Anette

  75. Hej min kone som er selvstændig skal på messe i Holland vi kører i egen bil hvad kan vi trække fra ?? Der er ca 2000 km frem og tilbage

  76. Hej Anette
    Har et spørgsmål ang udlæggerpenge.Min kontordame siger vi skal betale skat af de 2060 kr.vi får fra man-tors.Kan forstå,de første 50.000 er skattefri.Giver det sig selv på lønsedlen,når de 50.000 ikke er overskredet eller skal jeg selv angive det på selvangivelsen til næste år?
    Hvis hun ikke skriver dem under a-indkomst,betaler jeg vel heller ikke skat af dem?
    Venlig hilsen Frank

  77. Hej Frank

    Om jeres udlæggerpenge er skattefri eller ej, afhænger af, hvordan de er opgjort og beregnet. Hvis du faktisk opfylder rejse-reglerne, vil de første 50.000 kr. (2012) eller 25.000 kr. (2013) kunne udbetales skattefrit og uden bilag. Det vil normalt fremgå af lønsedlen, så de fleste lønmodtagere skal ikke selv indberette noget på selvangivelsen, men jeg ved jo ikke, om det er tilfældet for dig. Men hvis beløbet ikke er udbetalt som A-indkomst men lagt til skattefrit til sidst, har du ikke betalt skat af pengene.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.