Warrants (warrent), aktieoptioner, A- og B-aktier

Tja, man bliver jo lidt klogere hver dag. I hvert fald er der meget at sætte sig ind i, hvis man som lillebitte enkeltmandsvirksomhed går og drømmer om at lave et aktieselskab.

Jeg har tidligere skrevet om A- og B-aktier. Men nu har en revisor, som har set indlægget, gjort mig opmærksom på, at mine regneeksempler er meget atypiske. Normalt ville man have et meget lille antal A-aktier (som giver stor stemmeret, f.eks. 10 stemmer pr. 1000 kr.) og et meget større antal B-aktier (som giver f.eks. 1 stemme pr. 1000 kr.).

Så hvis man skulle skaffe sig en million, kunne man forestille sig for 100.000 kr. A-akter og resten B-akter. Normalt ikke halvt af hvert eller endda flere A-aktier end B-akter.

Det er OK at lave B-aktier helt uden stemmeret, men det er ikke altid en god idé – det er også rart for en B-aktionær at kunne stemme til generalforsamlingen, selvom han eller hun godt ved, at der skal mange enige B-aktionærer til, før det rykker noget.

Så har jeg prøvet at finde ud af, hvad forskellen på aktieoptioner og warrents er.

Aktieoptioner: Er en ret til på et tidspunkt at købe nogle (eksisterende) aktier..

Warrents: Er en ret til at købe nogle nyudstedte aktier, altså nogen, som ikke findes allerede, når man får sine warrents.

Det vil sige, at man kan skrive ind i aftalerne, at direktøren kan få nogle warrents, og på den måde har direktøren ret til at få udstedt nogle flere aktier, som han/hun selv kan købe.

Resume:

Et aktieselskab har en højere egenkapital end et anpartsselskab, nemlig mindst 500.000 kr. Og kravene til regnskabet er skrappere. Aktiekapitalen kan sammensættes af A- og B-aktier, som giver samme udbytte men har forskellig vægt stemmemæssigt, og det kan aftales, at der kan udstedes flere akter undervejs.

Det er et større puslespil, men man kan altså specialdesigne ejergruppen og dens indflydelse helt efter sit eget hovede, hvis man bruger de forskellige muligheder, der er.

Så kommer der alt papirarbejdet: Man skal have vedtægter – men hvad med aktionæroverenskomst? Er det noget, man har brug for? Det finder jeg lige ud af og vender tilbage med….

2 kommentarer til Warrants (warrent), aktieoptioner, A- og B-aktier

  1. Peter Iversen 8. oktober 2007 at 08:52 #

    Hvor kan man læse mere om aktier uden stemmeret?

    Jeg er selv igang med en selskabskonstruktion hvor dette kunne være interesant.

  2. Anette 8. oktober 2007 at 23:10 #

    Hej Peter

    Jeg ved det ikke, men jeg har spurgt advokaten, som hjælper mig, og hvis han har en god henvisning, skal jeg nok skynde mig at skrive om det.

    :-) Anette

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.