Hej
Jeg overvejer at starte en lille virksomhed ved siden af min 2-årige elevuddannelse som salgskonsulent, men har et par spørgsmål, inden jeg for alvor starter.
1. Kan jeg bare starte sådan uden videre? Vil ikke momsregistreres endnu, da jeg ikke regner med at komme til at tjene over omsætte for mere end 50.000,- om året.
2. Hvordan skal jeg gøre med regnskab? Og findes der evt. en skabelon for sådan en lille enkeltmandsvirksomhed som min?
3. Hvordan med udbetaling af evt. løn? Hvordan skal det tages ud af firmaets konto? Har fået lavet en anfordringskonto.
1. Ja. Du kan bare starte. Men du kan også vælge at få dig et cvr-nummer ved at udfylde en registreringsblanket hos SKAT. Også selvom du ikke kommer til at tjene nok til at betale moms. Men så bliver du officielt registreret som virksomhed, og det kan have en fordel, hvis du skal købe ind hos firmaer, som kun handler b2b.
2. Jeg har ingen fast skabelon. Men regnskabet er meget enkelt: Indtægterne minus de fradragsberettigede udgifter giver det skattepligtige resultat. Du bør bogføre i et rigtig bogføringsprogram, men så længe regnskabet er begrænset i omfang, kan du nok klare dig med en oversigt i et regneark.
3. Der bliver jo ikke løbende trukket skat af din indtægt fra virksomheden. Derfor ville jeg i dit tilfælde passe på med kun at hæve halvdelen af dit overskud og gemme resten til skattefar. Det gør du ved at flytte pengene fra firmakontoen til privatkontoen som en helt normal bankoverførsel.
Mange tak for svarene. Det hjalp mig da en hel del.
hej
lige en lille kommentar, i sp. 1 er det naturligvis en OMSÆTNING på 50.000 som skaber påkrævning om momsregistrering:)
Ja, det er mere præcist, jeg retter… Tak /anette