Først vil jeg lige rose dig for denne meget brugbare og vidunderlige side. Den er guld værd.
Nu er det sådan, at det ikke er mig der er iværksætteren her, men min datter Mette, og jeg skal lave hendes regnskab og har taget SummaSummarum 2 i anvendelse. Jeg håber dog du kan/vil hjælpe alligevel. Et andet firma har lavet hendes regnskab indtil nu, men af økonomiske årsager, har hun været nødt til at stoppe det, og nu står jeg så og skal have indlagt statustallen fra 2006, men hvordan?
Yderligere handler hun via Trendsales, og det koster hende et lille gebyr for hver handel, hvordan bogføres det nemmest? Sidst men ikke mindst – er det ikke korrekt, at hvis der bogføres noget der ikke er bilag på, at så skal man lave et bilag manuelt?
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Jonna
Hej Jonna.
Tak for de pæne ord om bloggen, det er rart at høre, du kan bruge den til noget. Og dejligt for din datter, at hun kan få din hjælp i den vanskelige opstart.
Spørgsmål 1: Du skal tage revisorens regnskab. Det, som står under Aktiver skal skrives i debet, og det som står under Passiver skal stå i kredit. Der skal ikke være nogen afstemningskonto, og de to kolonner – altså debet og kredit – går så lige op med hinanden. Summas standardkontoplan har de konti, som er nødvendigt, og de hedder nok næsten det samme som revisorens. (Vi kan tilbyde dig en halv times individuel undervisning til at gennemgå det, evt. pr. telefon, jeg ved ikke hvor i landet du bor, hvis der går kludder i det).
Spørgsmål 2: Der er flere måder at gøre det på, og den mest besværlige er naturligvis at opgøre og bogføre gebyret pr. enkeltsalg. Jeg ville nok lave en uge- eller månedsopgørelse, måske i et regneark eller efter Trendsales materiale (jeg ved ikke, om de sender noget brugbart). Og så pr. uge eller måned bogføre den samlede udgift på gebyrer i debet og på den konto, pengene kommer ind på i kredit, så du dermed kan få det hele til at stemme.
Spørgsmål 3: Der skal jo være bilag på alt. Hvis ikke der er bilag, kan regningen blive underkendt af SKAT. Bilag behøver ikke at være en faktura med segl og stempler – det kan også være en håndskrevet kvittering, hvis f.eks. din datter har købt noget på et marked. Det eneste, som kan bogføres helt uden bilag er bankgebyrer, bankrenter og “hævet privat”/”indskudt privat”. Når du bogfører disse ting, kan du bare slette bilagsnummeret i kassekladden i Summa.
God arbejdslyst.
Hej igen
Tusind tak for din suveræne gode svar. Jeg tillader mig lige igen, at stille et nogle spørgsmål.
Luxury-Fahionshop sælger forskellige varer, og for at se hvad der sælger godt eller dårligt har jeg delt varesalgkontiene op i forskellige varegrupper, er det en god eller dårlig ide?
Hvordan postere jeg postopkrævninger?
Hvad gør jeg med en salgsfaktura der er gået tabt, altså kunden har ikke betalt for sine varer?
Gode hilsner
Jonna, Aalborg
Hej Jonna
Hurtigt kan jeg sige: Del varekontiene op, hvis det giver jer et overblik. Ellers er det ligemeget.
Postopkrævninger og tabte fakturaer, som du kalder dem, er lidt større emner, end jeg kan svare på her i en kommentar. Selvom I skal lave det hele selv, tror jeg, at du vil have glæde af en hotlinekontakt, hvis du vil have det, skal jeg se, om jeg kan finde en i Ã…lborg, som vil være din kontaktperson uden at det koster det blå ned fra himlen.
Hej Anette
Jeg har forsøgt at sende en mail til dig via brevkasse@anettesand.dk, men den virker ikke, så prøver jeg igen denne vej.
På grund af min datters firmas lidt dårlige økonomi og bankproblemer, har vi desværre ikke haft mulighed for at købe en licens til SummaSummarum endnu, dog varer det ikke længe før det er ved at gå i orden med hendes nye bank. Nu er det så lige at jeg sidder med et par problemer, og håber på din assistance endnu en gang.
Jeg har nu indtastet statustallene fra 2006 (aktiver og passiver), modtaget fra min datters tidligere bogholder/revisor, i kladden, og det har gået meget godt indtil nu, men på hvilken konto placere jeg â€Ã…rets overførte resultatâ€, så jeg er sikker på, at det bliver helt rigtigt? Her ville jeg gerne vedhæfte en pdf-fil, så du nemmere kunne se hvad jeg har lavet.
Jeg havde oprettet en statuskonto 60850 og kaldt den â€Ã…rets resultat 2006â€, men da jeg ville bogføre, fik jeg denne meddelelse, â€Der posteres på en debitor-/kreditorsamlekonto, men der er ikke angivet en faktura, som skal udlignes i debitor-/kreditorbogholderietâ€.
Balancen i Summarum siger 75.300,65, og den udskrift jeg har fra den tidligere bogfører/revisor, siger 31.672,76, men skal jeg bare ignorere det?
Så har min datter desværre også et minusbeløb på bankkontoen fra 2006, og hvordan bogfører jeg så lige det i kladden? Hvis jeg gør det på ovenstående måde, altså uden afstemningskonto, får jeg bare en meddelelse om at det ikke balancerer. Skal jeg afstemme i kassen?
Indtil vi får licensnummeret udnytter jeg tiden med at afprøve SummaSummarum – af øvelse bliver man mester, siges det.
Jeg syntes i øvrigt at det er knaldgodt, at man nu kan simulere bogføringen inden man bogfør :)
Gode hilsner
Jonna
Igen må jeg formulere mig kort og foreslå dig at finde en bogholder i nærheden af dig, som vil se på de konkrete spørgsmål, det ligger uden for bloggens område at gå ind i helt konkrete problemstillinger.
Jeg skriver et indlæg omkring åbningsbalancen og lægger ud i dag, og der kan du måske få et par tips :-)
Mange hilsner
Anette