Fra StudieVirk er der kommet et spørgsmål om at få en opstilling af årsregnskab til et I/S.
Opstillingen af årsregnskab er ens for enkeltmandsfirmaer og interessentskaber. Og kravene er ikke så store, faktisk skal de fleste slet ikke aflevere årsregnskabet i forbindelse med 2006-selvangivelsen. Men siden det alligevel skal udarbejdes (og indsendes, hvis SKAT beder om det), kan vi lige så godt allesammen følge den sædvanlige procedure og se at få det færdigt i god tid.
I forbindelse med Franciskanerseriens bind 2: Årsregnskab for enkeltmandsvirksomheder har vi lagt et standardregnskab ud på internettet, som alle kan hente ned og udfylde med egne tal. Det ligger her: Skabelon til årsregnskab. Vær opmærksom på, at der er mange regneark i projektmappen, og dem, der under alle omstændigheder skal bruges er de tre første: Resultatopgørelse, aktiver og passiver.
For I/S-ere: Regnskabet udfyldes med interessentskabets samlede tal, og så er er der en rubrik på selvangivelsen, hvor man skal skrive, hvor stor en procentdel af firmaets resultat, den enkelte bliver beskattet af.
Pingback: StudieVirk » I/S-regnskab