Der kommer ny standardkontoplan til SummaSummarum, når 3-eren udkommer. Ud over mange andre ændringer, herunder nogle rigtig gode features med f.eks. mulighed for flere kassekladder.
Den nye standardkontoplan er bygget op, så den i højrere grad end før lægger sig op af de standarder, der er beskrevet i årsregnskabsloven, og derfor bliver det endnu lettere at lave et regnskab, som er opstillet, som “man” gør.
Vi har været noget inde over det arbejde, da det skete i efteråret og kender derfor den kontoplan ret godt, vi bruger den allerede i flere firmaers regnskaber.
Mange kontonumre er lig dem, vi kender, så det er let at vænne sig til den nye. Men det er desværre ikke så let at skifte fra den gamle til den nye: Hvis du bruger fakturering og/eller bogfører kreditorer i kreditormodulet, vil der skulle ske en hel masse manuel indtastning (eller import), hvis du vil skifte. Mere om dette senere.
Men nye brugere bør allerede nu benytte den nye kontoplan.
Der er tale om en bruttoliste: Der er flere konti med end de fleste skal bruge, og derfor kan man jo starte med at slette dem, der ikke er brug for.
Den letteste måde at få fat i kontoplanen på nu er at hente Summa3 ned som beta ved hjælp af dette link:
http://summarum.dk/ss3rk3.exe
Så installerer du en beta-udgave af den nye Version3 og kan samtidig se alle de nye features og tage stilling til, om du vil have programmet eller ej. Opgraderingspriserne kender vi ikke endnu, men det plejer ikke at være urimeligt.
Tilmeld dig Inlocos nyhedsbrev, så får du en mail 8-10 gange om året med nyheder blandt andet om SummaSummarum.