Skattefradrag for cykelreparationer

Kan jeg med nogen rimelighed betragte min cykel som blandet driftsmiddel og så trække udgifter til reperation fra i firmaet? 50/50 f.eks.

Det var da et godt spørgsmål. Jeg har rådført mig med revisor Søren Revsbæk, og svaret er et måske:

For det første skal du kunne finde en fordelingsnøgle: Hvor meget kører du privat på cykel og hvor meget i erhvervsmæssig sammenhæng – hvor turen til og fra dit kontor er privat. Og du skal kunne sandsynliggøre det overfor SKAT, hvis de spørger, f.eks. ved en kørebog eller anden form for opgørelse.

Hvis du kan det, så ja: Hvis du kører 30% firmacykling, må du fradrage 30% af cykelreparation og -vedligeholdelse (og nykøb til sin tid).

Men: Du kan også hæve 40 øre pr. kørt kilometer i skattefri kørselsgodtgørelse, og hvis du gør det, vil jeg gerne høre om det, for til trods for, at jeg har fortalt om de 40 øre (som ikke er reguleret i årevis) rigtig mange gange, har jeg aldrig mødt nogen, som gad trække 4 kr. fra på kørte 10 kilometer.

Du kan også have to cykler: En firmacykel og en privatcykel og så holde udgifterne til de to strengt adskilt.

Der er ikke noget momsfradrag på cyklen, fordi der er tale om personbefordring med mindre det er en decideret ladcykel, som du kører varer rundt på.

God tur!

2 Replies to “Skattefradrag for cykelreparationer”

  1. Kære Anette,

    Jeg har netop købt ny cykel. Da det er en cykel med lille lad så jeg kan transportere mig selv og mit arbejdsudstyr rundt havde jeg tænkt at trække noget af cyklen fra igennem firmaet. Men hvordan gør jeg lige det på den nemmeste måde? (regner ikke med at denne blogpost fra 2007 er helt up to date mere)

    Anne Marie

  2. Hej Anne Marie

    Reglerne har ikke ændret sig siden 2007. Det er selvfølgelig vigtigt, at indkøbet af cyklen sker af hensyn til arbejdet i dit firma, men det lyder jo også, som om det er tilfældet.

    Hvis du også bruger cyklen privat, f.eks. til og fra arbejde, så skal du vurdere, hvor meget, du kan trække fra i firmaet. Er det ca. halvdelen, du cykler privat, kan halvdelen af omkostningen betales med firmaets penge.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.