I fortsættelse af dette spørgsmål om små ApS-er kan spare revisoren væk jf. den lempelse, i revisionspligten, der er fundet sted, vil jeg supplere med nogle flere kommentarer – holdninger til det med revisor eller ej.
Generelt er den nye regel ment som en lettelse for mindre virksomheder. Men jeg er ikke sikker på, at den kommer til at fungere sådan for alle, og jeg har en stærk fornemmelse af, at de, som i forvejen er bagud med deres regnskaber og har deres fokus et helt andet sted en på administrationen, bliver endnu dårligere stillet, fordi de ikke længere har en revisor som bagstopper.
Hvis ApS-et er konstrueret med et holdingselskab, skal holdingselskabet revideres, og der vil være mange revisorer, som ikke vil revidere et holdingselskab uden også at have set det underliggende driftsselskabs regnskabsmateriale. Så her er der en begrænsning, hvor vi stadig har til gode at se, hvordan revisorerne vil tackle situationen.
Det positive er, er alle de, som har rimeligt meget styr på deres regnskaber nu har et bedre forhandlingsgrundlag med deres revisor: Man kan nemlig vælge selve revisionen fra og i stedet få lavet en gennemgang – et review – som er næsten lige så godt. Det er billigere, og de penge, man så sparer på karrusellen kan så bruges på gyngerne: En bedre skattemæssig rådgivning i stedet for lovpligtig kontrolarbejde.
Meget generelt sagt ved revisorer mere end bogholdere om skat. Der findes undtagelser i begge lejre – og i øvrigt er “revisor” en ubeskyttet titel, som enhver kan benytte. Hvis man fravælger revisoren, og erstatter hende med en bogholder, kan man risikere, at der ikke bliver holdt øje med de skattemæssige forhold – fordi bogholderen måske ikke ved nok. Så hvis man har den overvejelse, skal der tales meget direkte ud af posen om, hvor bogholderen grænser går omkring
1. indberetning til Erhvervs- og selskabsstyrelsen
2. selvangivelse for selskaber og korrekt opstillede regnskaber til offentliggørelse og
3. skattemæssige dispositioner for ApS-ets ejerkreds
Ansvaret for regnskabet ligger altid, ALTID hos ejeren af virksomheden. Men de registrerede og statsautoriserederevisorer har en lovpligtig rågiverforsikring, det er ikke kotume blandt bogholdere, fordi der ikke ydes egentlig rådgivning. Så hvis man vælger, at det er en bogholder, som skal lave arbejdet, er det endnu mere vigtigt end sædvanligt, at man er med i processen, forstår hvad der sker og har en god kommunikation omkring sagerne.
Uanset hvad revisorerne selv mener, kan man ikke sige, at branchen er kendt for sine fantastiske kommunikationsfærdigheder. Jeg finder ofte mig selv i en situation, hvor min opgave til et møde er oversættelse mellem de to vidt forskellige sprog: Iværksætter-dansk og revisordansk. Revisorerne skal derfor se ændringerne i revisionspligten som en lejlighed til at forholde sig til kundernes virkelighed: Hvis de vil have nye virksomheder, skal fokus ligge på konkret og relevant rådgivning i et forståeligt sprog.
Inloco Regnskab samarbejder med gode, revisorer som kan deres kram og til rimelige priser. Og de er rigeligt pengene værd. Omkring arbejdets fordeling, herunder forspørgsler om “revisoragtigt” arbejde, gives ingen regler: Vi taler os tilrette fra sag til sag. Men vi vil hellere være de dygtigste bogholdere end de dårligste revisorer.
Med risiko for at blive beskyldt for brødnid (jeg er revisor og står jo derfor principielt til at skulle miste “en masse kunder” når revisionspligten er afskaffet mener Folketinget), vil jeg gøre et par kommentarer.
Når det gælder store selskaber, er der fortsat revisionspligt. Det er fornuftigt nok, for så kan samfundet, bankerne, kreditorerne, aktionærerne etc. være rimeligt sikre på, at regnskabets indhold er meget tæt på korrekt.
Når det gælder små regnskaber, kan man nu fravælge revision. Så bliver man nødt til at se på, hvad er det revisor normalt laver for de små selskaber.
Arbejdet kan opdeles i flere dele:
1. En opstilling af regnskabet (årsrapporten) i henhold til årsregnskabsloven. Det tager typisk mellem 1/3 og 1/2 af den tid som revisor bruger på regnskab/revision.
Ã…rsregnskabsloven gælder stadigvæk, også selv om revisionspligten er afskaffet.
2. Revisor varetager udarbejdelse af skattebilag til selvangivelsen. Det er også en del af det samlede tidsforbrug.
Skattelovgivningen gælder også stadigvæk, selvom revisionspligten er afskaffet.
3. Revisor foretager rådgivning, møde med klienten, forslag til disponering af selskabets overskud etc. Det tager også lidt tid.
Denne rådgivning kan man fravælge. Nogle disponerer selv deres overskud, men almindeligvis er det fornuftigt at have en sparringspartner omkring virksomhedens økonomi. Denne sparringspartner er mange steder selskabets revisor.
4. Revisor foretager revision af regnskabet. Det tager vel omkring 1/3 af den samlede tid. Næppe meget mere, hvis revisor samtidig opstiller regnskabet, eftersom processen omkring revision og regnskab i et mindre selskab jo flyder sammen.
Hvad får man så for denne revision? Som ejer/aktionær får du en uafhængig persons udtalelse om dit selskabs økonomi. Om værdien af varelageret nu også er korrekt. Om dine leasinger fremgår rigtigt o.s.v. Kort sagt: Om “det hele” er med i regnskabet. Du får en sikkerhed for at overskud/underskud med meget stor sandsynlighed også er det, som regnskabet viser.
Det vil banken sætte pris på, hvis der skal forhandles kredit. Det vil dine kreditorer sætte pris på, hvis kreditorerne læser dit regnskab igennem (det skal jo stadig offentliggøres). Og, det vil du også selv sætte pris på.
For ikke at sige: Det vil Skat sætte pris på. Navnlig i disse år, hvor skat lancerer “fair play-“modellen. D.v.s. de, der har orden i papirerne kan forvente mindre kontrol, en de der ikke har. Jeg antyder ikke hermed, at du ikke kan have pinlig orden i dine papirer, selvom du ikke har revisor. Eller at revisorer ikke laver fejl -det gør vi også.
Men, på selskabsselvangivelsen skal man f.eks. angive om der har medvirket revisor ved udarbejdelsen af regnskabet eller ej. Og, endda hvilken type revisor og hvilken type arbejde, han har lavet. Den oplysning må vel skulle bruges til noget.
Nå, det blev en lang smøre, blot for at konstatere:
1. Det er ikke selve revisionen som koster hele regningen, når du får lavet regnskab hos revisor.
2. Bruger du din revisor fornuftigt (til også at tale om skat, indtjening og rådgivning i øvrigt) får du også noget for pengene. Kræv af din revisor at han/hun giver en rådgivning sammen med årsrapporten og ikke kun en underskrift.
Endelig kan det være, at du ikke behøver egentlig revision, men måske kun et review (gennemgang) af regnskabet, hvor revisor udtykker lidt mindre sikkerhed end ved revision, men dog alligevel at tallene rimeligvis er OK.
Det kan godt være at Folketinget synes der er mange nemme penge at samle op for de små selskaber, ved at undlade revision, men for nogles vedkommende risikerer man alligevel skal skulle bruge pengene: På at rette regnskaber til i overensstemmelse med loven, på at besvare spørgsmål fra Skat etc.
Så er det trods alt bedre at være forberedt, ved at have lavet et ordentligt gennemgået regnskab fra start, i stedet for at skulle hækle noget sammen bagefter.
For langt de fleste gælder i øvrigt så også, at det er bedre at bruge sin tid på at komme ud og tjene penge, i stedet for at sidde hjemme og nørkle med regnskab.