Vi skal lave vores regnskab på engelsk, fordi vi har en udenlandsk samarbejdspartner. Men vi er i tvivl om, hvad de forskellige udtryk hedder, f.eks dækningsbidrag og resultat.
For det første kan I altid slå op i den udmærkede regnskabordbog:
regnskabsordbogen.dk
Herudover har jeg lånt en kontoplan fra en kunde som i forvejen bogfører på engelsk i SummaSummarum. Så denne er lige til at hente ned og importere, så kan I altid lave den om, så den passer til jer: Kontoplan på engelsk.
Hej Anette,
Vi er en mindre it-virksomhed der pt. bruger Summasummarum 3 Enterprise.
Da vi påtænker at åbne en afdeling i England, og jeg derfor ville skulle varetage regnskabet for begge virksomheder, er jeg interesseret i at vide om det er muligt at indstille Summa til de britiske regnskabsregler etc.
Derudover ville jeg gerne finde et kursus vedr. bogføring og regnskab i England.
Jeg håber du kan hjælpe mig, da jeg forgæves har surfet rundt på nettet. Det eneste tilnærmelsesværdige jeg har fundet er følgende kursus:
http://www.sprogseminar.dk/Engelske_regnskaber.htm
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Jeanett
Hej Jeanett
Jeg kender desværre ikke nogen, som udbyder kursus vedrørende bgoføring og regnskab i England, så dit eget link er vel et bud på, hvor man i det mindste kan få fat på de mest grundlæggende regler og begreber.
Du kan bruge SummaSummarum også til det engelske regnskab, men det er en tung dans, fordi du skal lave hele opsætningen selv. Hvis du vælger et program, der i forvejen har salg i England (f.eks. e-conomic), vil du kunne få leveret standardopsætning mv. klar til at bruge, og de har også en engelsk hotline.
Dbh
Anette