Premiere i det nye kursuslokale

6/11/07 STORT NETVÆRKSMØDE

1000 tak for en dejlig eftermiddag. 

6/11/07 STORT NETVÆRKSMØDE

I går holdt vi vores netværksmøde om omdannelse af Inloco Regnskab til Anette Sand A/S. Og selvom vi ikke er flyttet ind endnu, var arrangementet henlagt til de nye lokaler på Frederiksberg Allé. Lokalerne er rigtig gode, og især er jeg meget begejstret for kursuslokalet, som giver nogle helt andre muligheder, end de alt for få kvadratmetre, vi har at gøre med på Gråbrødretorv.

Stor deltagelse – og stor interesse

Vi var 48 til mødet, og det er jo i sig selv meget flot, taget i betragtning at det er iværksættere og selvstændige med en lang arbejdsdag bag sig, der kom.

Jeg fortalte om planerne med Anette Sand A/S – og også lidt om fortiden. På billedet er jeg ved at demonstrere begrebet “indtjeningsevne” (eller rettere mangel på samme) ved hjælp af den kornkværn, jeg havde i Inloco Blandet Byhandel.

Der var stor interesse for projektet, og tilsagn om aktiekøb løber ind i hastigt tempo nu. Vi har nået 64% af vores mål allerede. Heraf 120.000 som sponsorater. Men der er naturligvis også et fordelsprogram, som rigtig mange kan have glæde af, bl.a. betydelig rabat på leje af det fine kursuslokale – med og uden EDB.

Jeg glæder mig sådan til at komme i gang for alvor. Det er en fornøjelse at kaste sig ud i nye projekter med den varme og positive opbakning, vi bliver mødt med fra netværket omkring os.

 

 

 

One Reply to “Premiere i det nye kursuslokale”

  1. Pingback: Selskabsomdannelse: Finanstilsynet og forsinkelser - Inloco

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.