Nyt punkt på den udvidede selvangivelse

Selvangivelsen for 2006 er udkommet, og som det vil være mange bekendt, var jeg ikke udpræget begejstret for det makværk, de lavede sidste år. I år ser den selvangivelsen næsten ud som sidste år, men der er en ændring, som er væsentlig for mange iværksættere med I/S-er og enkeltmandsfirmaer:

Rubrik 335: Gæld ved årets udgang, der ikke er indberettet til SKAT

Hvis virksomheden og den øvrige indtægt ikke giver et så stort overskud, at man kan leve af det (eller hvis man har arbejdet sort), er det almindeligt at blive udtaget til kontrol og forklare de manglende indtægter med “Jeg har lånt af min mor” eller noget tilsvarende. Og det kan jo virke lidt tyndt, når der ikke er nogen dokumentation – og give anledning til optælling af købte pizzaæsker i forhold til omsætningen og tilsvarende initiativer.

Hvis man låner penge af private, er det altid en god idé, at det sker via en bankoverførsel, så det på et senere tidspunkt kan bevises, hvor pengene er kommet fra. For når det gælder forholdet mellem SKAT og borgerne, er der jo omvendt bevispligt: SKAT kan i princippet antage, hvad de vil – og det er dig, der skal sandsynliggøre eller bevise, at de tager fejl – hvis de gør det.

Rubrik 335 er godkendt. Det giver mening. Det kan man ikke sige om alle punkter i den udvidede selvangivelse, læs her om balancesum.

2 Replies to “Nyt punkt på den udvidede selvangivelse”

  1. Pingback: Almindelig Sund Fornuft » Blog-arkiv » Kunstmaler som firma

  2. Nyt punkt på den udvidede selvangivelse – Rubrik 335

    Jeg tror ikke lån af min mor hører hjemme i denne rubrik, idet den er i afsnittet ‘Oplysninger fra regnskabet’.
    Jeg har overvejet om leverandørgæld og skyldig moms der ikke er forfalden skal med. “Gæld” er det jo, ligeledes “fra regnskabet”, men blevet enig med mig selv, at det ikke er “lån”, så det udelader jeg og nøjes med at drysse lidt andre tilfældige tal ud på andre tilfældige rubrikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.