Så er loven om røgfri miljøer vedtaget. Den dækker alle offentlige rum – herunder private arbejdspladser. Der er fra den 15. august, det gælder.
Det vil sige, at alle skoler, institutioner, butikscentre, offentlige befordringsmidler mv. skal være røgfri. Restauranter hvis de er over 40 m2. Der kan dog indrettes et rygerum, hvor der dog ikke må serveres mad, men man kan tage sine drikkevarer med derind.
Andre arbejdspladser, herunder kontorer, må der kun ryges i, hvis der er tale om et enkeltmandskontor, hvor der ikke er almindelig adgang, altså ikke f.eks. en ekspedition, hvor man modtager kunder.
Alle arbejdspladser skal have en rygepolitik, hvori der står om (og hvor) der må ryges, og hvad konsekvenserne er af ikke at overholde reglerne.
§ 25. En lønmodtagers overtrædelse af rygeforbuddet på en arbejdsplads behandles efter de regler, der gælder for den pågældende lønmodtagers ansættelsesforhold i øvrigt
Det er arbejdsgiverens ansvar, at reglerne implementeres og overholdes, og Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med det. Hvis ikke man har søget for at lave en rygepolitik, som matcher reglerne, får arbejdsgiveren en bøde.
Hmm… Så må det være op til arbejdsgiveren at vurdere om forbudt rygning er en stor eller lille overtrædelse af reglerne, der gælder for ansættelsesforholdet. Der er jo forskel på at komme 10 minutter for sent og sjæle fra kassen.
Det er jo muligt, at to rygere, som deler et kontor der ellers ikke er offentlig adgang til, vil føle sig gået lidt for nær, men sådan er lovgivningen nu, der er et par måneder før F-dag. F for forbudt eller FY.
/Anette
Pingback: Almindelig Sund Fornuft » Blog-arkiv » SÃ¥ er det i aften, du skal skrive din rygepolitik