Jeg er nystartet billedkunstner (med hensyn til salg) og har besluttet at gøre kunsten til mit levebrød. (Har været lærer og ubekymret lønmodtager i 10 år, og har derfor ikke en snus forstand på det økonomiske. Hvad jeg har gjort indtil videre er:
Meddelt skat at jeg regner med at tjene x antal kroner i 2007. Af dette beløb skal jeg selvfølgelig betale B-skat, men så er jeg ikke med længere.
Hvordan foregår indbetalingerne? Skal jeg vedlægge min selvangivelse et regnskab og hvad skal det indeholde ud over indtægter og udgifter? Hvornår er der deadline for regnskab/selvangivelse? Hvornår skal jeg evt. momsregistreres? Og skal mit “firma” registreres nogen steder (cvr-nr)??
Findes der i øvrigt en forholdsvis enkel måde at opstille et regnskab på og er der bestemte krav til et sådant. Py-ha, ja det var en ordentlig mundfuld. Håber du får tid til at svare mig. På forhånd MANGE TAK!!
Uha, det var mange spørgsmål, men jeg skal prøve.
Der er nogle særlige regler for kunstnermoms, det betyder at du kun skal betale 5% i moms af dit salg, hvor andre betaler 25% i moms. Det er frivilligt, om du vil momsregistreres indtil du forventer at have en omsætning på 300.000 kr. på et år eller derover. Om det bedst kan betale sig eller ej afhænger af, hvor mange indkøb, du regner med at sukklle foretage til din virksomhed.
Du kan registerere din virksomhed ved at udfylde en registreringsblanket. Den finder du her:
http://webregforum.pro.dir.dk/log/eogs/library/startblanket-revideret2-prod-maj06.pdf
Når du er registreret og derfor selvstændig erhvervsdrivende ser sin selvangivelse anderledes ud, end du er vant til, den udvidede selvangivelse kan du se her:
https://anettesand.dk/2007/02/15/nyt-punkt-pa-den-udvidede-selvangivelse/
Når du har talt med SKAT om dine forventede indtægter, vil de sende dig en stak indbetalingskort, der er 10 pr. år. Og hvis så skatten ikke passer helt, fordi du tjener mere eller mindre, kan du regulerere i løbet af året eller også i forbindelse med selvangivelsen næste år.
Med hensyn til regnskabets udformining, så er der nogle krav – men det behøver ikke at være så kompliceret. Det, der er mest kompliceret er at finde ud af, hvad der er fradragsberettiget og hvad der ikke er. Jeg skal holde et møde, hvor vi bl.a. taler om den slags, det bliver den 23. april her i København og i samarbejde med DANA. Der kommer et opslag op på denne side om ganske kort tid.
Du er velkommen til at sende mig en mail, hvis du har flere spørgsmål.