Kontoudtog fra SKAT – der er håb forude

Blandt iværksættere og selvstændige er det alment kendt, at kontoudtog fra SKAT er både helt håbløse at få fat i (ekspeditionstid på 1-2 uger)og næsten umulige at læse. Og det til trods for, at de virksomheder, som beder om at få kontoudtoget, ind imellem er dem, som har mest brug for en pædagogisk og opbakkende holdning fra SKATs side, fordi der måske er gået rod i betalingerne af den ene eller anden årsag. Tålmodige skattemedarbejdere ved dette og læser derfor gerne højt fra deres skærmbilleder i håb om at undgå senere at skulle forklare sammenhængen i illustration skrivemaskinekontoudtogene, som klart nok hører til i en anden tidsalder og i virkeligheden burde udstilles på museum sammen med matrixprintere og røde IBM-skrivemaskiner med slettetast og hukommelse, selvom kontoudtogene nok ikke vil blive lagt i samme vemodige kategori som de to slidstærke maskiner.

Så det er en fornøjelse at viderebringe glædelige nyheder fra sædvanligvis velunderrettet kilde: Revisonsfirmaet H. Martinsen som vil vide, at det snart – dvs. omkring årsskiftet 2008 – er overstået: SKAT vil samle alle indbetalinger på én konto og moderisere systemet, så man kan se sine indbetalinger via en internetadgang.

Nydeligt – vi glæder os.

/Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.