Kilometerpenge/kørselsgodtgørelse 2008 – takster

I går kom de så, de nye takster til kørselsregnskabet:

(Red: 9.12.08: Se taksterne for 2009 her.)

Den skattefrie befordringsgodtgørelse op til 20.000 kørte kilometer vil i 2008 udgøre 3,47 kroner pr. kilometer. For kørsel udover de 20.000 kilometer vil satsen stige til 1,83 kroner pr. kilometer.

I 2007 udgjorde den skattefri befordringsgodtgørelse op til 20.000 kilometer 3,35 kr. og 1,78 kroner for kørsel ud over 20.000 kilometer.

Befordringsgodtgørelse (mellem hjem og arbejde – ikke firmaudgift, men den personlige selvangivelse):

De første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde vil i 2008 fortsat ikke udløse befordringsfradrag. Fra 24 og op til 100 kilometer vil fradraget udgøre 1,83 kroner pr. kilometer, og for kørsel fra 100 kilometer og opefter vil satsen være på 0,92 kroner pr. kilometer.

 —

Hermed er alle de almindelige takster og satser klar, og “den sædvanlige” side til udprint kommer i løbet af et par dage. Hvis du vil holdes opdateret: Tilmeld dig nyhedsbrevet.

40 Replies to “Kilometerpenge/kørselsgodtgørelse 2008 – takster”

  1. Pingback: De nye takster for kørselsgodtgørelse 2008 : iværksætter blog af Brian Brandt-Madsen

  2. Pingback: Kørsel og diæter: Statens satser 2008 | Anette Sand A/S

  3. Jeg har et spørgsmål som jeg håber der er en der kan svare på.
    Er det lovligt for firmaet at sætte et max på hvor mange kr. man må kører for hver måned.

    Jeg er i den situation at jeg har kørt masser af kilometer for firmaet og nu siger de er der er et max på 5000,-kr pr måned, det vil faktisk sige at jeg ikke har mulighed for at passe mit job, uden at betale mange af mine kilometer ud af min egen lomme.

    Håber i kan hjælpe mig.

    /Kenneth

  4. Ja, det er lovligt. Det må virksomheden godt. Men naturligvis skal begrænsningen ligge et sted, hvor det er muligt at udføre arbejdet, uden at medarbejderen skal have penge med på arbejde, altså gratis kørsel. Set fra virksomhedens side, er 5.000 kr. jo mange penge for kørsel – måske var det billigere for dem, at du ikke kørte i din egen bil, hvis det beløb, der skal udbetales ligger væsentligt over 60.000 kr. årligt.

    Om det i din situation er korrekt/lovligt afhænger af, hvad der står i din ansættelseskontrakt – eller hvad I på andre måder har aftalt. Hvis du ikke har været orienteret om 5000 kr.s grænsen, og du i øvrigt kan dokumentere din kørsel, vil det være svært for virksomheden at nægte dig at udbetale de kørepenge, du mener, du har krav på. Men meget afhænger af de konkrete forhold i den aktuelle aftale.

    Hvis du er glad for din arbejdsgiver og de er glade for dig, bør I kunne tale jer tilrette om en fornuftig løsning. Hvis du er medlem af en fagforening, kan få få konkret rådgivning hos dem, for ud fra de oplysninger, jeg har, kan jeg ikke komme et svar nærmere end dette.

    /Anette

  5. Hej Anette,

    Jeg har kontor i gladaxse men kører en del rundt. Jeg har skrevet under på i min kontrakt at min arbejdsplads er inden for en radius af 35 fra Gladaxse. Er det lovligt at jeg ikke får statens takst for at kører i en radius af 35 km, men at jeg skal trække det fra over skatten ??? Det bliver jo meget besværligt og kan først trække penge over skatten sidst på året og så har jeg selv lagt ud for benzin i et helt år.

    Hvordan skal jeg trække penge over skat ? Først hjemmefra til arb

  6. Først hjemmefra til kontor og så fra kontor til arbejdsplads ?? Eller skal firmaet betale statens takst til arbejdsplads hvis jeg først kommer ind på kontoret ??

  7. @ Lars: Der er aftalefrihed i Danmark, så du og din arbejdsgiver kan sagtens aftale en begrænsning af de kilometerpenge, der udbetales. Firmaet kan ikke betale for kørsel fra hjem til arbejdsplads – det er noget, du ordner med skattevæsenet ved selvangivelsen. Og da er der tale om nogle lavere takster end de, der bruges, når der udbetales kilometergodtgørelse til de, der bruger deres egen bil i deres erhverv.

    Jeg vil foreslå, at du gennemgår din ansættelseskontrakt og selvangivelse med en revisor, bare for lidt vejledning. Skriv til mig, hvis du har brug for en kontakt i den anledning.

    /Anette

  8. Hejsa.
    Jeg arbejder på klinik som selvstændig fysioterapeut. Hvordan forholder jeg mig til befordring i den situation? Hvordan skal mine udgifter ml. hjem og arbejde dækkes? Min revisor er af den opfattelse at der ikke findes noget der hedder godtgørelse/befordring når man arbejder som selvstændig fysioterapeut? Håber du kan give mig et svar.

  9. @ Lene: Hvis du arbejder mere end 24 km hjemmefra, kan du få kørselsfradrag som almindelige lønmodtagere også kan ved at indberette det på selvangivelsen.

    Ellers kan du få kørselsgodtgørelse for den befordring du har, når du kører fra arbejdet og ud til kunder/leverandører. Men virksomheden kan ikke betale og få fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde.

    /Anette

  10. Hvis en medarbejder har haft en tur mellem hjem og arbejde og dermed befordringsfradrag. Hvordan er han så stillet ved et tilkald samme dag til virksomheden efter arbejdstid? Kan vi udbetale kørselsgodtgørelse for den ekstra tur eller kan han fratrække to gange befordring den dag?

  11. @Kate: Jeg mener ikke, at I kan udbetale kørselsgodtgørelse, da den netop ikke gælder for kørsel mellem hjem og arbejde. På den anden side ville man jo kunne sende medarbejderen i en taxa pga. overarbejde, så egentlig ville det være en OK kompensation for at skulle frem og tilbage to gange på en dag. Men jeg mener godt, at der kan trækkes befordring x 2 fra på selvangivelsen.
    /Anette

  12. Hej Anette.
    Kørselsfradrag eller kørselsgodtgørelse, det er jo lige til at bliv skør i bolden over.
    Jeg spørger. Jeg er vikar hos et vikarbureau og bliver kaldt ud hjemmefra til plejehjem etc..
    Får jeg godtgørelse eller fradrag. Skal jeg betale de første 24 km. selv.. eller får jeg kørselsgodtgørelse for de fulde kilometer. Aftalen er at jeg kører i egen bil. Vikarbureauet ligger ca 15 km fra min bopæl.
    Med venlig hilsen
    Helle Pedersen

  13. Hej..

    Jeg arbejder som udekørende i et rengørings/hjemmehjælp firma,og blir nogen gange nød til selv at ligge bil til fordi der er mangel på firmabiler.. Hva km penge er jeg beretiget til at få fra firmaet?

  14. Hvor meget du kan få udbetalt fra virksomheden for at benytte din egen bil kommer an på, hvad I har aftalt. Men staten mener, at 3,47 kr. pr. km. (de første 20.000 kr.) er et rimeligt bud, som dækker driftsomkostningerne ved en bil alt inklusive (også afskrivninger).

    /Anette

  15. hej, jeg skal starte i lære til januar, og min praktikplads er ca. 30 km. fra mit hjem. det vil altså sige jeg skal have kilometerpenge. Men får jeg dem kun får de sidste 6 km, eller for alle 30 ? og får jeg det fra min arbejdsgiver eller fra staten? og skal jeg tilmelde mig eller søge om det eller sker det automatisk??

  16. @Kennie: Dine kilometerpenge er kun for 12 km. dagligt, 6 hver vej. Det foregår på den måde, at du skal skrive dem på som et fradrag, når du får din selvangivelse, og det vil sige første gang i april 2010 for året 2009.

    /Anette

  17. Hej Anette. Mit arb består i at, jeg køre ud som frisør og dermed har meget skiftende arbejds stæder, nogle dage skal jeg køre fra Ã…rhus og til Ã…lborg, for at komme til min første kunde, hvad er firmat forpligt til at betale mig i kørsel? for jeg har fået oplyst af firmaet, at hjemme fra, og ud til min første kunde og hjem fra den sidste kunde, skal jeg selv betale, kan det være rigtig? for så kan jeg da godt se at så skal jeg da snart have penge med på arbejde. Ps jeg køre i egen bil

  18. Tak for din mail. Der er fuld aftalefrihed i Danmark, så der er ikke noget ulovligt i den ordning, som din arbejdsgiver har foreslået dig. Men hvis du ikke selv har en finger med i planlægningen af arbejdsstederne og oplever, at der bliver uforholdsmæssigt megen privatkørsel i forhold til kørsel, du får refunderet af virksomheden, kan jeg da godt forstå, at du bliver utilfreds. Kørsel over 24 km. kan du få fradrag for på selvangivelsen, så husk at skrive ned hver dag, hvor du startede og hvor du sluttede.

    Denne brevkasse handler mest om forhold for iværksættere og små selvstændige, og jeg kan derfor ikke udtale mig mere præcist. Jeg foreslår, at du kontakter dit fagforbund, du kan finde dem på http://www.dfkf.dk.

  19. Hej Anette. Mit navn er Dennis og jeg vil høre om det er muligt, du kunne sende din mail adresse til mig. Jeg har nogele spørgsmål til dig, som ikke nødvendig skal være synligt for alle ?

    Med venlig hilsen , Dennis Ebbesen

  20. Hej Dennis.

    Du kan kontakte mig via regnskabsskolens hjemmside: http://regnskabsskolen.dk. Mange af de spørgsmål, som jeg bringer i brevkassen er anonymiserede, så du skal nu ikke være bekymret for, at jeg skriver noget genkendeligt om dig eller din virksomhed her på siden, uden det er efter særlig aftale.

    /Anette

  21. Hej Anette.
    Jeg har et spørgsmål vdr. SU og kørsel. Jeg læser til sygeplejerske og er på SU, min skole ligger 50 km væk fra min bopæl og når jeg er i praktik, er det gerne på det sygehus der er i forbindelse med skolen. Kan jeg få kørselgodtgørelse? Vh Julie

  22. Hej Julie.

    Man kan få kørselsfradrag, hvis der er tale om erhvervsmæssig (ikke skolemæssig) kørsel. Derfor kommer det an på, om du får SU under praktikken eller løn fra praktikstedet. Får du løn, er du også berettiget til kørselsgodtgørelsen.

    /Anette

  23. mine kone var sidste år selvstændig og kørte en del erhvervs kilometer i privat ejet bil (der er ført kørebog med start/slut km jf. tæller i bil), jeg mener jo, at der så kan fratrækkes kørsel ved antal km x kr. 3,47. Er dette korrekt !?! i så fald er mit spørgsmål – føres udgiften i virksomhedsrengskabet som alm. driftsudgift ??
    På forhånd tak og venlig hilsen Tom

  24. Hej Anette.
    Jeg er på revalidering og går i skole. Jeg kører har 108km til skolen. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor meget kørselsgodtgørsel jeg kan få?
    Venlig hilsen Thomas

  25. Hej Thomas

    Kørselsgodtgørelsen gælder kun, når der er tale om erhvervsmæssige aktiviteter. Derfor kan man normalt ikke få kørselsgodtgørelse til og fra skolegang, men når du er på revalidering, er det muligt, at socialforvaltningen vil betale et pendlerkort eller et kørselstilskud, fordi de ser på “den samlede situation” inden for de bevillingsgrænser, de har.

    Dbh
    Anette

  26. Hej Anette

    Jeg har i forbindelse med behandlig for sygdom kørt rigtig mange kilometer og skal det forsat. Der er kautioneret fra læger.
    Hvilket beløb ( takst) bruger regionen til at beregne?

    Venlig hilsen

    Annelise

  27. Hej Annelise

    Jeg kan desværre ikke hjælpe dig. Kørslen er ikke erhvervsmæssig, og jeg er slet ikke orienteret om, hvorvidt man kan få refunderet kørsel i forbindelse med behandling og i givet fald om regionerne selv kan fastsætte deres takst.

    Dbh
    Anette

  28. Hej Anette

    jeg er ansat som vinduespudser i min hustrus firma, som jeg kan forstå kan virksomheden vælge at give mig kørselsgodgørelse for min kørsel i egen bil, men vil firmaet få refunderet disse penge af skat eller er det bare endnu en udgift til firmaet.
    Da vores firma er nystartet og stadig giver et lille underskud er der ikke råd til en firmabil, så et fradrag for skiftende arbejdspladser hjælper jo en del, men hvis det bare er at tage fra den ene kasse og give til den anden, så er det jo ikke meget værd.
    MVH Jari

  29. Hej Jari

    Hvis I kommer fra københavnsområdet, synes jeg bestemt, du og din hustru skulle komme til et informationsmøde, for det er lige netop den slags spørgsmål om fradrag/skat, vi taler mest om. Se her: http://www.regnskabsskolen.dk/ivkurser/infomode

    Men konkret: Den kørselsgodtgørelse, du er berettiget til, er et skattefrit beløb, som giver fuldt fradrag i firmaet men ikke udløser nogen personlig beskatning. Derfor er det en virkelig god idé at hæve kilometerpengene – skattevæsenet betaler (alt andet lige…) halvdelen. Hvis virksomheden stadig giver lidt underskud, kan det bedre betale sig at være tilbageholdende med lønudbetalingen (som I betaler skat af) end med kørepengene.

    Dbh
    Anette

  30. Kan man ikke bare som i gamle dage trække kørselsgodgørelsen på de omkring 3,70kr pr km på selvangivelsen som kørselsfradrag, behøver man at skal gennem firmaet..OBS tak for indbydelsen, jeg bor i nordjylland..så holder i kurser her i området, kunne vi godt tænke os at slutte os til.
    MVH Jari

  31. Hej Jarl

    Jeg skal huske på dig, næste gang vi bliver inviteret til at holde kurus i Nordjylland. Hvilke regler, du kan bruge angående kørselsgodtgørelse, afhænger af, hvilken type virksomhed, du har. Er der tale om et selskab, hvor du er lønnet (med A-skat, AtP osv.), kan du få fradrag for erhvervsmæssig kørsel (se evt. http://www.beierholm.dk/skat-moms-og-afgifter/publikationer/bilen/erhvervsmaessig-koersel.html) via selvangivelsen, men jeg synes, du skal ringe til SKAT og fremlægge den konkrete situation, så de kan vejlede dig nærmere.

    Dbh
    Anette

  32. Hej. Jeg har et spørgsmål vedr kørsel for arbejdsgiver i privat bil. Er det korrekt at hvis det er nødvendigt at køre med en trailer til en opgave er det tilladt at gange antallet af kørte kilometre med 1,5?

  33. Hej Helle

    Nej, det mener jeg bestemt ikke, det er: Det står i hvert fald ikke nævnt i nogle af oversigterne på skat.dk. Men hvis det er et aktuelt problem, kan du prøve at ringe til SKAT direkte og spørge.

    Dbh
    Anette

  34. Hej Anette

    Jeg er startet i praktik 117 km. fra min bopæl (Aalborg-Ã…rhus) Jeg modtager stadig SU, men praktikstedet er ligeledes villige til at give et symbolsk beløb i løn. Er dette symbolske beløb nok til at udløse kørselsgodtgørelse? og er der en minimums grænse for løn-niveauet?

    Jeg kører i egen bil, har det nogen indflydelse har det på det hele?

  35. Hej Steffen

    For at få kørselsgodtgørelse skal din praktik være erhvervsmæssig, og det er praktikperioder som hovedregel ikke, hvis man får SU i forløbet. Det gør ingen forskel, om din arbejdgiver udbetaler et supplerende beløb. Jeg ved ikke, hvilken uddannelse, du er i gang med, så du skal spørge på dit uddannelsessted, om praktikperioden (mod forventning) skulle være erhvervsmæssig. Hvis den ikke er, er du henvist til at søge om transportstøtte gennem SU systemet: http://www.su.dk/SaerligStoette/satser/Sider/default.aspx.

    Dbh
    Anette

  36. Hej Anette.

    Jeg kører vores handicappede søn til 3 årig stu uddannelse. Kører ham i hans handicapbus. Det mener kommunen kan afregnes med 1,14 pr. kørt km, kan det være rigtig?, er meget i tvivl. Kan lige nævne at vi afholder alle udgifter, brændstof, vægtafgift, forsikring samt ydelse på bil lån. Gerne svar på mail.

  37. Hej Preben

    Det er kommunen selv, der bestemmer taksten. Men jeg synes, at 1,14 kr./km. lyder meget lavt. Det er mit indtryk, at de fleste får den lave sats af årets kørselsgodtgørelse, og det er i 2011 kr. 2,00/km.

    Dbh
    Anette

  38. Hej

    Jeg skal starte på en videregående uddannelse her i det nye år. Jeg skal modtage SU, samt Su lån og har derefter et fribeløb for hvad jeg må tjene set over et helt år.
    Må jeg modtage kørepenge fra en sportsforening samtidig med SU’en? Skal kørepengene så betragtes som “løn” som skal trækkes fra mit fribeløb?
    Vh. Leon.

  39. Hej Leon

    Ja, kørepengene fra sportsforeningen er en skattefri kørselsgodtgørelse, som ikke betragtes som løn. Du må gerne modtage pengene uden at de trækkes i dit fribeløb.

    Dbh
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.