Indtastning af åbningsbalance (alle programmer)

Hvis du skal til at bogføre selv f.eks. pr. 1. januar, skal du ud over de løbende posteringer også have en åbningsbalance med. Åbningsbalancen viser, hvor meget firmaet ejede (aktiverne) og skyldte væk (passiverne) pr. 1. januar – eller den dato, der det nye regnskab åbnes i.

Som regel har man et afsluttet årsregnskab at gå ud fra. Og da kan man sige, at det er de linjer, der står på siderne Aktiver og Passiver, det handler om. De skal indtastes. Hvis ikke der er minus foran beløbene – og det er der sjældent, skal aktiverne stå i debet og passiverne stå i kredit. Aktiverne og passiverne skal gå op, det vil sige, når du er færdig med at taste, skal der være lige meget i debetkolonnen og i kreditkolonnen.

Der skal ikke være nogen afstemningskonto (Summa) eller modkonto (e-conomic, Mamut m.fl.). Og hvis du arbejder i Summa, skal indstillingerne være sådan, at du har både en debet- og kreditkolonne i kassekladden, så du ikke skal sætte minus foran noget tal. Så er det lettest at arbejde med.

Det afhænger jo af virksomheden, hvilke poster der er anført i Aktiver og Passiver. F.eks. kan der i aktiver være varebeholdninger, debitorer, kasse, anlægsaktiver, bank mv. Og i passiver er der skyldig moms, skat, leverandørgæld, evt. kassekredit osv. Og så egenkapitalen. Den står også her i passiverne, uanset om der er tale om en positiv eller negativ egenkapital.

Hvis ikke aktiver og passiver stemmer, når du er færdig med at taste, så find ud af, hvad differencen er. Det kan være, at du har skrevet Årets resultat i den forkerte side eller et af de andre beløb. Hvis du har skrevet et tal i den forkerte side, vil differencen i kassekladden være dobbelt så stor som beløbet, så det er et lille puslespil, man er ude i her.

14 Replies to “Indtastning af åbningsbalance (alle programmer)”

  1. Pingback: Hjælp - min regnskab er slettet | Anette Sand A/S

  2. Pingback: Brevkasse: Ã…bningsbalance fra revisor | Anette Sand

  3. Hej Anette
    Ved godt at dette er en gl. tråd, men det var den der dukkede op gennem min google søgning.

    Håber at du kan hjælpe.
    Jeg er lige startet med Summa, og har 2 åbnings saldoer en til kasse og en til giro.

    Hvordan skal jeg taste åbnings saldoen (konto) når jeg ikke har mulighed for at spore baglæns om det er vare eller arb. mm pengene stammer fra.

    /Rex

  4. Hej Rex

    Til at starte med, kan du taste saldoen ind med egenkapitalen som modpost. For det vil altid være tilfældet, hvis ikke der samtidig er nogle kreditorer eller anden gæld, som skal med i åbningsbalancen.

    Dbh
    Anette Sand

  5. Hej
    Vil lige spørge om det er periodens tal eller år til dato tal man skal bogføre i åbningsbalancen ????

  6. Hej Helle

    Det kommer an på, hvornår åbningsbalancen laves. Er det i forbindelse med et nyt regnskabsår, er det balancen pr. ultimodatoen, der skal bogføres ind. Hvis du skal indtate en åbningsbalance pr. midt i et regnskabsår, er det år til dato.

    Dbh.
    Anette

  7. hej Anette

    Det er et selskab som skal lægges ind i system c5 for første gang så er det vel perioden ???? og er det kun som du skriver kun fra aktiver og passiver eller er det fra hele balancen ???????

    Mvh

    Helle

  8. Hvis I lægger ind fra starten af et regnskabsår er det kun aktiver og passiver. Hvis I overgår til C5 midt i året, er det både resultatopgørelsen og balancen, der skal med.

    Dbh.
    Anette

  9. Jeg er ved at lave mit driftbudget til vores ApS selskab men jeg kan ikke finde hovede og hale i hvor apportindskudet skal stå henne

    Vi har fået cvr nr osv op og revisore til at lave vurderingsberetningen men har fået afvide at det vi har indskudt ( Apportindskud ) skal fremgå i driftbudgettet men hvor henne?

  10. Hej Henriette

    Det kommer an på, hvad apportindskuddet består af: Hvis det er driftsmidler/anlægsaktiver skal de jo ikke med i driftsbudgettet. Men hvis det er varer, der forbruges, skal de med i driftsbudgettet i den takt, de forbruges.

    Dbh.
    Anette

  11. Tak for guiden! Jeg sidder med et regnskab fra et ApS, der for første gang skal ligges i e-conomic. Jeg har regnskabet fra 2020 at gå ud fra. Hvilke tal fra aktiver og passiver skal ind på hvilke konti i e-conomic?
    Jeg går ud fra, at det fra aktiver er tilgodehavender, der skal ind under debitorer og likvide beholdning, der skal ind under bank?
    Jeg er nok mere i tvivl om passsiv-siden, da der er lidt flere punkter, men det hele skal vel med for at stemme.

    På forhånd tak for hjælpen :)

  12. Hej Selma

    Tak for din besked – men dit spørgsmål er desværre større, end jeg kan svare på her – ud over, hvad du kan læse i indlægget herover, og det ville også være nødvendigt med mere information, for at svare korrekt. Du er velkommen til at booke ½ times individuel undervisning, så vi kan gennemgå det sammen. Kontakt Regnskabsskolen på 33330161 eller post@regnskabsskolen.dk.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.