Hvordan hæver jeg løn til mig selv?

Jeg har lige startet virksomhed, og jeg ved ikke, hvordan jeg får hævet løn til mig selv. Skal jeg have et lønsystem?

Det kommer an på, hvilken type virksomhed du har: Om der er tale om en personligt eget virksomhed eller et selskab:

Enkeltmandsfirmaer og I/S: Du hæver ikke løn men “forventet overskud”. Derfor flytter du bare penge fra virksomhedens konto til din egen. Og husker, at der ikke er  betalt skat af pengene, det skal ske som B-skat (ring til SKAT og få ændret din forskudsregistrering). Bogføringsmæssigt skal pengene bogføres som hævet privat, altså på en konto i egenkapitalen, hvor det debiteres. Og afstemningskontoen skal være bank.

ApS og A/S: I selskaberne foregår det på en anden måde. Da må du IKKE bare hæve penge fra firmaets konto til din egen, det vil være det samme som et ulovligt aktionærlån. Derfor skal du lønbehandle som ved en hvilken som helst anden medarbejder. Jeg foreslår, at du bruger et lønsystem, f.eks. Danløn til det, fordi det er det mest enkle, og hos Danløn er det også billigt. Det vil sige: Du skal have en lønseddel, og der skal betales AtP, AM-bidrag og A-skat, fuldstændigt som hos enhver anden ansat.

God fornøjelse med det.

/Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.