Hvordan gør man med kørepenge?

Hvad er det man gør med kørepenge?

Jeg kan se at jeg har “indberettet”? 778 km x 3.30 = 2.567 kr på en kassekladde (bilag 80) i dec 2006.

De står som “udbetalte kilometerpenge”på Resultat og balance; men jeg har vist aldrig fået udbetalt nogen..?

Fra 1 jan til 30 juni 2007, har jeg kørt 2078 km, skal det indberettes? eller indgår det bare på en kassekladde, når jeg har hele årets kørsel?

Du har bogført dine kørepenge for 2006 som en udgift for firmaet, dvs. en fradragsberettiget omkostning, og det har betydet, at du har betalt lidt mindre i skat af dit overskud i virksomheden (eller givet et endnu større fradrag, hvis du har haft underskud). Pengene er noteret på Mellemregningen (hævet/indskudt privat), så de er en del af den investering, du har foretaget i dit firma.

Kilometergodtgørelsen for 2007 er 3,35 kr. pr. km. for de første 20.000 km. Disse skal bogføres som en omkostning for firmaet, ligesom sidste år, og modposteres på Mellemregningen (hævet/indskudt privat). Det betyder, at den kørsel, du har foretaget privat for firmaet bliver registreret som en omkostning, og at du ikke kommer til at betale skat af den del af dit salg, som går til at dække kørslen. Om du hæver pengene eller ej har ingen indflydelse på det faktiske resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.