Firmabil eller privatbil ““ og hvilken farve plader?

Det er et spørgsmål om, hvor man slipper billigst i skat, når valget mellem privat bil eller firmabil skal træffes.

Mange virksomheder har behov for at have bil til. Hvis der er tale om kørsel med varer, er det ofte en gulpladebil, men er det personbefordring, taler vi om en bil på hvide plader.

Momsmæssigt er der forskel på biler med gule og hvide plader:

For gulpladebiler, som kun anvendes til erhverv, er der momsfradrag både for køb og drift af bilen. Men hvis bilen anvendes delvist til privat kørsel, skal der betales en tillægsafgift i henhold til Vægtafgiftsloven (på mellem 900 og 5.500 kr., afhængigt bilens størrelse), og man kan ikke trække moms fra ved købet.

Hvidpladebilerne kan man ikke trække moms fra. Hverken ved købet eller driften af bilen..

To beregningsmetoder for erhvervsmæssig kørsel i privat bil

Princippet er, at virksomheden udbetaler et skattefrit beløb til ejeren eller medarbejderen, som stiller bilen til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Er der tale om en medarbejder, skal der føres kørebog, og der udbetales  max kr. 3,35 pr. kørt kilometer op til 20.000 km. Herefter falder satsen til kr. 1,78.

Hvis det er en enkeltmandvirksomhed, der er tale om, kan ejeren få refunderet kilometergodtgørelse efter de ovennævnte takster.

Eller man kan beregne de faktiske udgifter ved bilens drift og så fordele dem procentmæssigt. Også i dette tilfælde er det tilrådeligt med en kørebog, fordi skønsmæssige ansættelser altid kan betvivles.

Det interessante ved denne metode er, at ud over de faktiske udgifter, kan man medregne en andel af de afskrivninger, der ville have været, hvis bilen havde været taget ind i firmaet. Dette er en fordel ved køb af nye biler, hvor afskrivningen er stor, hvorimod kilometergodtgørelsen bedre kan betale sig ved ældre biler, hvor afskrivningen generelt er mindre.

Beskatning af fri bil

Hvis firmaet ejer og driver bilen, og ejeren eller en ansat har den til rådighed for privat kørsel, bliver personen beskattet af værdien. For en ny bil er der tale om 25% af bilens pris op til 300.000 kr. og en lavere % herefter. Dog mindst 40.000 kr.

Som regel kan det bedst betale sig med firmabil, hvis det ikke er et gammelt lig, og der køres mange private kilometre. Men i hvert enkelt tilfælde er det nødvendigt at sætte sig ned og beregne sig frem til, hvilken ordning, som giver de bedste skattemæssige vilkår. Når der skal tages højde for skat, moms og tages hensyn til både firma og privat, er det en beregning, der godt kan tage lidt tid.

Vil du vide mere om dine fradragsmuligheder? Køb Bogen om fradrag her

, , , , , , ,

66 kommentarer til Firmabil eller privatbil ““ og hvilken farve plader?

  1. Brian Brandt 5. november 2007 at 16:28 #

    Hvis jeg forstår ovenstånde korrekt, så kan jeg i mit lille webdesign firma få refunderet 3,35 kr pr. kilometer i “befordrings-bidrag” .. ??

    Når jeg er kørt ud til en kunde, som måske ligger 30 kilometer væk, så får jeg for samtlige 30 x 2 kilometer ?

  2. Anette Sand 5. november 2007 at 16:50 #

    @ Brian: Ja, det kan du. Men kun strengt erhvervsmæssig kørsel, og du skal føre kørebog, så du kan dokumentere det. Pengene overføres til din private bankkonto f.eks. en gang månedligt, og giver fuldt fradrag i virksomheden, men du skal ikke betale skat af dem.

    /anette

  3. Brian Brandt 6. november 2007 at 08:49 #

    Okay… perfekt… troede egentlig jeg skulle over 24 km grænsen…

    Tak for assistancen…

  4. Svend 27. december 2007 at 16:20 #

    Hej Anette

    Du skriver at det kan overføres en gang pr måned
    Vil det sige at det ikke behøver at bogføres som daglige posteringer i kassekladde. Kan man så også nøjes med den som en årlig postering og hvordan posteres overflytningen i kasseklade
    som en driftomkost.? ( i ss )

    Venlig hilsen
    svend

  5. Anette Sand 28. december 2007 at 00:10 #

    @ Svend:

    Ja, du kan vente – men månedligt er at foretrække. Bogføringen kan du se her:
    https://anettesand.dk/2006/bogf%c3%b8ring-af-kilometerpenge/

  6. Lea 13. juni 2008 at 15:13 #

    Hej Anette

    Jeg håber du kan være mig behjælpelig med følgende spørgsmål.
    Jeg har en hvidplade firmabil som jeg selvfølgelig betaler skat af.
    Må jeg selv bestemme over hvem der må køre min bil eller er det kun de personer i min husstand der må køre bilen?
    Her tænker jeg ikke på det skattemæssige men på forsikringen, hvis jeg låner bilen til min bror evt. og han skulle komme ud for en ulykke?
    Vi var nogle kollegaer der stillede spørgsmålet til den virksomhed vi er ansat i. De siger de nu har lavet et regelsæt for alle os der har hvidplade firmabiler, at vi kun må låne dem ud til folk fra vores husstand. Jeg ville ikke mene at de kan lave regler, der må være nogle overordnet regler som er gældende.

    Jeg håber du kan hjælpe mig. På forhånd tak for hjælpen.

    Mvh Lea

  7. Anette Sand 13. juni 2008 at 21:20 #

    Hej Lea

    Der findes forskellige forsikringer, og du er nødt til at tjekke betingelserne i din bilforsikring for at finde ud af, om det kun er med dig som fører, bilen er dækket. Når man leaser en bil, er der ofte den type betingelser hæftet til forsikringen.

    Om arbejdsgiveren kan lave begræsninger af denne type ved jeg ikke bestemt, for på den ene side betaler du jo en ikke uvæsentlig skat for at have bilen til rådighed, på den anden side kan din arbejdsgiver jo nok få en fornemmelse af, at du er ved at lave en gratis delebilsordning for hele familien, hvilket jo bliver dyrere for din arbejdsgiver, end hvis det kun var husstanden, der kørte i bilen.

    Jeg kan desværre ikke svare dig præcist, men sender spørgmålet ud i verden i håb om et mere konkret fra andetsteds fra.

    /Anette

  8. Lea 27. juni 2008 at 09:12 #

    Hej Anette

    Tak for tilbagemeldingen og tak for hjælpen.

    Mvh Lea

  9. Martine Pedersen 28. oktober 2008 at 15:34 #

    Hej Anette.
    Jeg er ved at opstarte mit eget lille enkeltmands firma. Det er et firma hvor jeg vil få en masse kørsel med klienter – også mellem landsdelene.
    Da jeg ikke er interesseret i at starte op med en kæmpe kassekredit, overvejer jeg at lease bilen. Hvis jeg gør dette privat – hvad vil jeg så kunne overføre til firma regnskabet og hvilke udgifter vil jeg stå for privat?
    Venlig hilsen
    MArtine

  10. Jesper Grønbæk 10. november 2008 at 18:26 #

    Hej anette.
    vi har en lille diskussion i gang på kontoret som jeg håber du kan hjælpe med at løse.

    Jeg står overfor en lønstigning der gør at jeg ryger op over topskatsgrænsen.
    jeg ville hellere have nogle goder i stedet. tænker her på evt firmabil. jeg vil komme til at køre ca 5000 i firmaregi og ca 10-12000 km privat.
    Bilen jeg har i tankerne er en diesel gulplade årg 2005 kørt 70000 km pris 115000 + moms.

    hvad vil det koste mig pr måned?

    hvor stor en udgift vil det være for firmaet kontra en lønforhøjelse?

    håber at høre fra dig
    mvh.
    jesper

  11. Anette 10. november 2008 at 18:35 #

    @Jesper: Hvis der er tale om en firmabetalt bil, skal du være opmærksom på, at du bliver beskattet. Mindst af 3.333 kr. månedligt (svarende til 25% af 140.000 årligt). I dit tilfælde vil det nok bedre kunne betale sig at få bilen under BRUTTOLØNSORDNINGEN, hvor du bliver direkte trukket i din bruttoløn. I så fald koster det dig ingenting (i forhold til, hvis du skulle betale for en bil alligevel), det koster ikke din arbejdsgiver noget. Og skattevæsenet betaler halvdelen, så du reelt får mere til rådighed efter skal hver måned.

    Vi holder et møde om det den 1. december 2008 – læs mere her:
    https://anettesand.dk/2008/fyraftensm%c3%b8de-om-fryns/

  12. Rie Birk Lauridsen 8. december 2008 at 17:08 #

    Kære Anette
    Jeg har privat en gammel Suzukibil. Vi i familien påtænker at købe ny bil. Samtidig mangler jeg sommetider en ekstrabil i mit enkeltmandsfirma. Jeg har i forvejen 2 varevogne. Kan jeg sælge vores gamle privatbil til firmaet, og så køre rent erhverv i den? Eller kan det bedre betale sig at firmaet låner den af os? Jeg synes regler for erhvervsbiler er meget kringlede.
    Venligst Rie

  13. Alex Ravn 22. marts 2009 at 18:09 #

    Jeg vil gerne vide, om jeg har fattet essensen korrekt?:
    Er “kommet til” at købe en ældre bil på gule plader (incl. moms)for 100tkr. i virksomheden (personligt ejet firma). Bilen bruges 2/3 privat. Moms af køb kan så ikke fratrækkes, men der er fuldt fradrag for driftsomkostninger incl. benzin samt momsfradrag. Men det det betyder at der skal betales skat af 40.000 kr. Kan bilen afskrives med 25% om året i virksomhedens overskud? Men da der ikke er det store overskud i virksomheden, forudsætter jeg ikke at benytte virksomhedsordningen?

  14. Lone 6. april 2009 at 11:23 #

    Hej Annette
    Jeg er ved at starte firma op med salg af brugte møbler osv, jeg har valgt ikke at momsregistrere mig endnu, da jeg endnu ikke ved om mit salg vil løbe op over de 50.000 om året.
    Mit spørgsmål lyder på : Jeg afhenter jo møbler i min personbil og lejer en trailer, kan jeg trække km fra som fradrag når jeg ikke er momset ?, jeg kan vel også trække leje af traileren fra ?
    Mvh
    Lone

  15. Anne Petersen 10. juni 2009 at 19:36 #

    Hej Anette
    Din side har jeg ledt længe efter :o)
    Jeg har et lille enkeltmands firma, og vil nu anskaffe mig en bil. Jeg har super svært ved at regne ud hvilken salgs bil der vil være smartest for mig! Gulplade, hvidplade, lease osv.
    Jeg skal bruge bilen 90% til erhverv, og resten til privat. Jeg vil gerne have sæder bag i bilen. Min kæreste kommer også til at bruge bilen i ny og næ, hvilken indflydelse kommer dette til at have på mit valg?

    Hvad vil du råde mig til?

    Ser frem til at høre fra dig :o)

  16. Anette 11. juni 2009 at 12:52 #

    Hej Anne
    Tak skal du have :-)

    Det er en svær beregning, fordi der skal tages hensyn til jeres skat, hvor mange kilometre, I kører privat/firmamæssigt, bilens omkostninger osv. Men hovedreglen er: Hvis der er meget firmakørsel og lidt privat (og der ikke er tale om en luksusbil i den helt dyre klasse), kan det oftest betale sig at købe den privat, og så beregne kilometergodtgørelse.

    Jeg har et link til en beregner her:
    https://anettesand.dk/2009/brevkasse-firmabil-eller-k%c3%b8rselsgodtg%c3%b8relse/

    Prøv den.

  17. Michael 31. juli 2009 at 15:14 #

    Hej Anette,

    Mit firma har leaset en gulplade varevogn til erhvervskørsel for min afdeling. Jeg bruger bilen meget på arbejdet og det ville lette min arbejdsdag hvis jeg ikke skulle tilbage på arbejdet for at stille den, når jeg eks har været ude hos en leverandør. Jeg kunne i det hele taget godt tænke mig at bruge denne bil til privatkørsel også – hvad er mulighederne for dette og hvad vil det koste?

    Mvh Michael

  18. Susan Stadsgaard 23. marts 2010 at 10:30 #

    Kære Anette, Jeg ved slet ikke om du vil besvare mit spørgsmål, men det kan jo aldrig skade at spørge :-)
    Min mand der betaler topskat er blevet tilbudt en firmabil til en værdi af ca 300.000, han skal ikke bruge bilen til kørsel i firmaregi, så det er kun de private ca 25.000 km om året vi skal bruge bilen til. Sagen er at såfremt vi ikke vil have en firmabil kan min mand i stedet få 98000 ekstra i løn til dækning af “egen bil” – det er svært for os at gennemskue hvad der bedst kan betale sig, kan du hjælpe os ??
    takker på forhånd
    vh Susan

  19. Anette Sand 23. marts 2010 at 11:26 #

    Hej Michael

    Du vil blive beskattet af at have bilen til rådighed, hvis du også bruger den til privatkørsel. Det er som udgangspunkt 25% af bilens nyværdi. Så du må regne ud, hvor meget det kommer til at koste dig, og så se, om det matcher den fordel, du vil have af at kunne benytte bilen privat.

    Dbh
    Anette

  20. Anette Sand 23. marts 2010 at 11:30 #

    Hej Susan

    Hvis I får firmabilen vil din mand blive beskattet af 25% af bilens nyværdi, altså 75.000 kr. Hvis han får lønnnen i stedet, skal han også betale SKAT af den. Til gengæld får han lidt mere – og firmaet har ingen risiko i forbindelse med bilen, når den ikke bliver stillet til rådighed men er jeres egen. Så jeg synes, det er et rigtig fair tilbud, din mand har fået.

    Om I skal vælge det ene eller det andet afhænger bl.a. af, hvordan I vil komme rundt, hvis I ikke får bilen stillet til rådighed. Kan I klare jer med en lidt mindre bil, er der jo klart penge at spare. (Hvor meget afhænger af, om din mand betaler topskat.).

    Samlet set tror jeg nu nok, at jeg ville vælge de 98.000 hvis det var mig, fordi man så frit kan disponere.

    Dbh
    Anette

  21. Susan 23. marts 2010 at 13:50 #

    Hej Anette
    Tusinde tak for dit hurtige svar :-) Vi har 2 små børn og derfor som regel brug for noget plads i bilen, så en ny bil ville skulle være enten en mpv eller en stationcar og så er prisen jo også lidt derefter. Min mand betaler topskat så ud af de 98000 er det jo begrænset hvor mange netto kroner det bliver til, med det i betragtning ville du så stadig foretrække det kontante beløb ?

    vh Susan

  22. Anette Sand 23. marts 2010 at 14:52 #

    Hej igen Susan

    Det er svært at sige: Økonomisk set går det nok nogenlunde lige op, men hvis I selv køber bilen, har I nok mere indflydelse på, hvilken bil, der er tale om. Til gengæld undgår I alle faste OG uforudsete udgifter, hvis arbejdspladsen køber bilen. Så spørgsmålet er måske mere: Tryghed eller valgfrihed?

    Dbh
    Anette

  23. Susan 23. marts 2010 at 16:39 #

    Hej Anette

    Endnu engang tusinde tak for hjælpen.
    Dbh Susan

  24. Simon 1. juni 2010 at 14:03 #

    Hej Anette

    Jeg har et spørgsmål, du måske har tid at besvare.

    Jeg ejer et ApS. Jeg skal til at købe en (brugt-)bil.

    Bilen vil blive brugt privat, men også i firmaet.

    Er der nogen idé i at jeg lader firmaet købe bilen til mig i stedet for at jeg køber den for private penge?

    Mange hilsner
    Simon

  25. Anette Sand 1. juni 2010 at 15:42 #

    Hej Simon

    Hvad der bedst kan betale sig afhænger af, hvor meget du betaler i skat, hvor dyr bilen er, hvor meget du kører privat og hvor meget du kører i firmaet.

    Hvis virksomheden køber bilen og stiller til rådighed for dig, skal du beskattes af fri bil, og det er mindst 40.000 kr. årligt (25% af bilens nyværdi, dog mindst 40.000 kr.).

    En tommelfingerregel er: Hvis bilen er billig og der køres meget virksomhedskørsel, kan det bedst betale sig at købe bilen privat og så få udbetalt kilometergodtgørelse. Inde på http://tax.dk kan du finde en beregner, hvor du ved at indtaste forskellige oplysninger kan se de skattemæssige konsekvenser af de to løsninger.

    Dbh
    Anette

  26. Simon 3. juni 2010 at 11:50 #

    Tak. Det er en stor stor hjælp!

  27. Rikke Have 13. juni 2010 at 20:56 #

    Hej Anette.

    Min mand har firmabil på gule plader, en Ford c-max (nyværdi 165.000 kr). Vi overvejer hvad der vil være mest fordelagtigt, både for ham og for chefen. Vi har 2 børn der skal hentes, de kan ikke være i den på gule plader, så bliver det den skal han forbi mit arbejde og stille bilen og tage vores privatbil.

    Hvad vil det koste ham at bruge den som privat bil, jeg ved jo det er 25 % af de 165.000, men er det så det tal minus fx 50 % i skat så omkring 1800 kr? Vil det være dyrere for chefen hvis den bliver skiftet ud med en hvid plade bil hvis de finder en hvor der kan byttes ligeover og hvor meget dyrere vil det blive for os?

    Hvis ikke det bliver meget dyrere for hverken os eller chefen ville det være optimalt med en hvidpladebil, så vil vi skille os af med den vi har idag og bare købe en lille billig vogn.

    Med venlig hilsen

    Rikke

  28. Anette 13. juni 2010 at 21:06 #

    Hej Rikke

    Det vil blive dyrere for chefen at skifte gulpladebilen ud med en hvidpladebil. For jer bliver det kun dyrere, hvis bilen i sig selv koster mere og I derfor skal beskattes af en større værdi af fri bil.

    Men for chefen bliver det dyrere, fordi

    1. når bilen anskaffes kan momsen ikke trækkes fra på hvidpladebiler og

    2. momsen kan heller ikke afløftes på de almindelige driftsudgifter, hvis det er en hvidpladebil.

    Dbh
    Anette

  29. Jørgen Schang Nielsen 14. juni 2010 at 17:21 #

    hej Anette,

    har længe haft mit énmandsfirma i virksomhedsordningen og også min bil. Bliver beskattet af 25%, som tillægges min indkomst men også i firmaet med samme beløb, som jeg så i princippet hæver. Nu har firmaet underskud og jeg hæver af tidligere års overskud men mener ikke, jeg ved hævning af bilens værdi også skal tillægge virksomhedsskat? Eller hur? Hvor i hæverækkefølgen kommer dette beløb?

    hilsen

    Jørgen

  30. Søren Revsbæk, reg. revisor. 15. juni 2010 at 15:07 #

    Det er et udmærket spørgsmål, som Jørgen rejser. Kan det være rigtigt at man skal beskattes af fri bil, og så måske oven i købet hæve af opsparet overskud.

    Udgangspunktet er, at hvis man har bilen i virksomheden (virksomhedsordningen), skal man som bruger af virksomhedens bil beskattes af værdi af fri bil.

    Som lønmodtager vil det betyde at man får lagt et beregnet beløb oveni indkomsten.

    Som selvstændig i virksomhedsordningen, betyder det rent praktisk en bogholderimæssig postering med to dele.
    Dels skal værdien af fri bil lægges oven i virksomhedens overskud. D.v.s. at overskuddet bliver større (eller at et evt. underskud bliver mindre). Det er credit-posteringen.

    Dels skal man samtidig lave en debetpostering, nemlig på hævekontoen. Værdien af fri bil forøger hævningerne.

    Bogholderiposteringen går, med andre ord ”lige op” om man så må sige. Virksomhedens overskud, som skatteyderen skal beskattes af, forøges og hævningerne forøges tilsvarende.

    Et regneeksempel på det:

    Virksomheden har et underskud på kr. 200.000.
    Der er hævet kr. 100.000 kontant/private andele.
    Der er opsparet overskud fra tidligere år på kr. 400.000 (incl. Virksomhedsskat).
    Værdi af fri bil udgør kr. 40.000.

    Det vil så i dette tilfælde fungere således:
    Virksomhedens indkomst bliver kr. – 200.000 + værdien af fri bilkr. 40.000 = i alt kr. – 160.000.

    Hævekontoen: Kr. 100.000 + værdien af fri bil kr. 40.000 = i alt kr. 160.000.
    Der er således hævet mere end overskuddet (som jo er nul).

    Der skal derfor hæves af det opsparede overskud: Kr. 160.000 netto svarende til kr. 213.340 brutto ved 25% virksomhedsskat.

    I dette tilfælde giver det så en indkomst på kr. – 160.000 + kr. 213.340 = kr. 53.340.

    Så ja, man bliver beskattet af fri bil, ved at det anses som en hævning i virksomheden. I virkeligheden lige som fri telefon (i gamle dage), forbrug af egne varer m.v. og det kan få den konsekvens at man skal efterbeskatte gammelt overskud.

    Om det så er dyrt skattemæssigt afhænger jo af mange forhold. Det er i hvert fald billigere at blive efterbeskattet af gammelt opsparet overskud i en periode, hvor der er minus-indkomst, i stedet for en periode, hvor der i forvejen er høj indkomst.

    vh
    Søren Revsbæk

  31. Jørgen Schang Nielsen 16. juni 2010 at 23:26 #

    hej Søren,

    tusind tak for dit meget udførlige svar. Jeg læser det sådan, at du mener det er rigtigt, at man bliver beskattet af et højere beløb for fri bil, når virksomheden har underskud end når der er overskud? Kan det have været lovgivernes mening?

  32. Jørgen Schang Nielsen 16. juni 2010 at 23:46 #

    hej Søren,

    ved nærmere eftertanke, tror jeg, jeg selv kan svare. Debetposteringen er ikke værdien af fri bil tillagt virksomhedsskat men men kun værdien af fri bil. Og efterfølgende tillægges denne værdi min personlige skattepligtige indkomst.

    Har du tid og lyst til at svare, må du gerne skriveet stort ja

  33. Jørgen Schang Nielsen 18. juni 2010 at 20:16 #

    hej Søren,

    problemstillingen er vanskelig men det er et klart svar også. Jeg ser nu, du har lavet en lille fejl – tror jeg – i dit svar, idet du hæver 100.000 plus fri bil 40.000 og får 160.000 ud af det og den hævning løfter du så med skatten, da hævet fra hævekontoen.
    Jeg er enig i, at de 100.000 skal løftes med virksomhedsskatten men ikke i, at beløbet for fri bil også skal løftes med samme skat. Hvis du har/havde ret, vil værdi af fri bil være 40.000 i et overskudsår og højre med tillagt skat i et underskudsår! Og du tillægger 40.000 til årets underskud men hæver 40.000 plus virksomhedsskat. Jeg mener, at du ved at tillægge 40.000 til årets resultat tilføjer konto for opsparet overskud før virksomhedsskat og hæver fra samme konto. Så har vi ind og ud, og den besynderlige operation, som jeg aldrig har forstået nytten af,er således neutral overfor virksomhedens skatteregnskab.

    Ud vil således være dkk100.000 +virksomhedsskat heraf tillagt de 40.000

  34. Søren Revsbæk, reg. revisor. 19. juni 2010 at 17:10 #

    Hej Jørgen

    Spørgsmålet er om, der skal tillægges virksomhedsskat af den del af hævningen som udgør værdien af fri bil. Det mener jeg umiddelbart der skal, fordi det indgår i hævningen, men jeg checker det og vender tilbage.

    På alle andre overførsler til privat virker det i hvert fald på den måde, så i givet fald skulle fri bil være en undtagelse.

  35. Henrik B. C. 22. november 2010 at 13:03 #

    Hej Jørgen

    Tak for dine fine ovenstående svar. Jeg er startet som ejendomsmægler og transportere mig rundt i hele landet i min private bil på hvide plader. Kan jeg trække moms fra broafgiften og kan jeg opkræve moms af den når jeg fakturere mine erhvervskunder?
    Kan jeg opkræve moms på min faktura til mine erhvervskunder for transporten i min bil?

    Med venlig hilsen
    Henrik

  36. Anette Sand 22. november 2010 at 13:57 #

    Hej Jørgen.

    Velbekomme – det er altid dejligt at få ros :)

    Når du fakturerer dine kunder (både kørselsgodtgørelse og broafgift) skal du lægge moms oven i beløbet. Derfor kan du også trække momsen fra, når du bogfører udgiften. Men i de tilfælde, hvor du ikke kan viderefakturere broafgiften, kan du ikke trække momsen fra, fordi du kører i en hvidpladebil. (Dog: Er det Øresundsbroen, vil du altid kunne afløfte momsen – en undtagelse).

    Dbh
    Anette

  37. Peter 3. januar 2011 at 23:36 #

    Hej
    Jeg har et lille firma med en enkelt ansat, jeg harven privatejet bil, 4 år gammel til en værdi af 165000. Jeg betaler 3.000 kr til lånetvhver måned.
    Mit spørgsmål: kan det bedre gå at firmaet køber bilen af mig for 165.000 og opretter et lån til køb af bilen og så stille den til rådighed for mig, hvorefter jeg så selvfølgelig bliver beskattet af bilen.
    Det skal siges at jeg bruger bilen mest til privatforbrug
    Knus
    Peter

  38. Sonja B 17. januar 2011 at 12:44 #

    Hejsa.
    Jeg “blander” mig lige i denne debat.

    Kan man købe en “udmomset” gulpladebil i sit enkeltmandsfirma og trække momsen fra på driftudgifterne? Jeg tænker på, hvis man køber en gulpladebil af en privatperson, der har været brugt til privatkørsel, men skal bruge den 100% erhvervsmæssigt i enkeltmandsfirmaet.

    Med venlig hilse

    Sonja

  39. Anette Sand 17. januar 2011 at 17:26 #

    Hej Sonja

    Ja, du kan købe bilen og trække moms fra driftsudgifterne men ikke fra selve anskaffelsen, da du køber af en privatperson.

    Dbh
    Anette

  40. Joan Elsberg 20. februar 2011 at 15:50 #

    Hej Anette,

    Min mand har et ApS og et enkeltmandsfirma.
    Varevognen er leaset og aftalen løber ud her til juni.
    ApS drives nu som B2B og B2C salget sker igennem enkeltmandsfirmaet – Og det er der km køres. Er det korrekt at lade APS varetage leasingafgiften, og så betale driftsomkostningerne af enkeltmandsfirmaets kasse – eller hvad skal man være opmærksom på ?

    Med venlig hilsen
    Joan

  41. Anette Sand 20. februar 2011 at 18:57 #

    Hej Joan

    Nej, det mener jeg ikke, I kan gøre. Selvom det faktisk svarer til forbruget af bilen. Jeg tror, det letteste vil være, at alle omkostninger betales gennem ApS-et, som så sender en faktura til enkeltmandsvirksomheden på dennes del af bilforbruget. Det kan blive nødvendigt at dokumentere fordelingen, så det vil være praktisk at føre en kørebog.

    Dbh
    Anette

  42. Hans 15. maj 2011 at 16:36 #

    Hej Anette.
    Jeg er selvstændig fysioterapeut og har enkeltmandsvirksomhed. Min virksomhedsadresse er den samme som min hjemmeadresse. Jeg arbejder på en klinik, hvilket vil sige jeg kommer et fast sted hver dag.
    Jeg kan derfor ikke få statens takst i kørselsgodtgørelse da det betragtes som kørsel til mit arbejdssted når det ikke er kørsel i firma-regi? Jeg formoder dette er korrekt, men det ville da være super godt hvis du kunne afkræfte dette.
    Derfor overvejer jeg at købe eller lease bil så jeg kan give mig selv fri bil. Jeg har fået at vide at jeg ikke kan købe en bil til eksempelvis 135000 og benytte den som en udgiftspost i mit årsregnskab, men at jeg kun kan afskrive 20 procent hvert år. Er dette tilfældet?
    Derimod kan jeg forstår jeg godt kan lease en bil hvor jeg måske har en udbetaling på 100000 og den post kan godt gå som en udgiftspost i mit årsregnskab? Hvorved jeg så samtidig kan fradrage alle mine udgifter til leasing mm..
    Jeg er bevidst om at jeg bliver beskattet af det, men fordelen vil være væsentligt større for mig hvis jeg kan gå ind og trække en relativt stor udgiftspost ud af det.

    Hvornår det bedst kan betale sig og hvad man umiddelbart bør gøre, håbede jeg lidt du kunne komme med et forslag på.
    Vh Hans

  43. Anette Sand 19. maj 2011 at 10:28 #

    Hej Hans

    Det er nogle ret komplicerede beregninger, vi er på vej ud i her. I dit sted ville jeg nok vælge at betale mig fra at få noget kyndig vejledning (og du må gerne skrive til mig på as@regnskabsskolen.dk, hvis du skal bruge en henvisning til en kvalificeret konsulent/revisor).

    Men kort fortalt: Du bliver i starten beskattet af 25% af bilens nyværdi, dog mindst 40.000 kr. årligt, senere falder procentsatsen. Men der er også mulighed for at lease bilen som et blandet driftsmiddel, hvor du undgår beskatning efter disse regler, fordi du betaler en del af biludgiften selv – både opstartsomkostningerne og den løbende drift. Måske kan det betale sig, måske ikke. Det kommer bl.a. an på, hvor meget du kører firmamæssigt og hvor meget privat, om du betaler topskat og hvor dyr bilen er. Så der skal en konkret beregning til.

    Du kan læse mere om biler i http://bogenom.dk/fradrag.

    Dbh
    Anette

  44. Merete Lüthje 7. november 2011 at 15:30 #

    Kommentar til Hans´ forespørgsel. Nedenstående er kopi fra tax.dk:
    Om man har mulighed for at få Firmabil som selvstændig afhænger af, i hvilken form virksomheden drives, og hvilke skatteordninger der anvendes.

    Personligt ejet virksomhed

    a. Virksomhedsskatteordningen anvendes ikke

    Det er ikke muligt at få firmabil.

    b. Virksomhedsskatteordningen anvendes

    Såfremt Virksomhedsskatteordningen anvendes, vil det være muligt at få firmabil.1)

    Din mulighed som ejer af enkeltmandsfirma for at få fri bil afhænger således firmaets beskatningsform.
    Mvh,
    Merete

  45. Hans Henrik 3. februar 2012 at 20:00 #

    Hej Anette

    Jeg har firmabil hvor jeg selv betaler en stor del af min bruttoløn, ligeledes en stor beskatning..
    Spørgsmål.
    Kan jeg trække befordring til og fra hjem fra i skat…?
    Mvh.
    Hans Henrik.

  46. Anette Sand 6. februar 2012 at 11:50 #

    Nej, det mener jeg ikke, du kan. Hvis bilen bliver betalt af din arbejdsgiver, har du ikke også ret til at få et befordringsfradrag.

  47. Hanne 6. marts 2012 at 20:10 #

    Hej Anette.

    Jeg har et enkeltmandsfirma og har tidligerne benyttet fradrag for kilometerpenge. Hvis jeg nu vil skifte til den anden ordning, hvor jeg fradrager driftsomkostningerne, kan jeg så også fradrage mine afdrag på bilen? Det er en gulpladebil, som der er betalt moms og hvor momsen ikke “afløftet”. Vil jeg blive beskattet af privat kørsel?
    Vil blive taknemmelig for dit svar
    På forhånd tak.
    Hanne

  48. Hanne 6. marts 2012 at 21:03 #

    Hej igen.

    Skulle måske også lige nævne, at bilen er købt(billån) som ny, da jeg havde en anden virksomhed for 6 år siden. Men jeg har aldrig haft omkostningerne til anskaffelsen ind over firmaet. Da jeg ikke havde denne virksomhed længere og blev lønmodtager, blev bilen registreret til “privat brug”. De sidste 2 år har jeg benyttet fradrag for kilometerpenge. Bilens nypris var 245.000 kr. og den var pr. 1/1 2011 vurderet til 127.500.
    Hanne

  49. Anette Sand 8. marts 2012 at 09:23 #

    Hej Hanne

    Jeg lægger dit indlæg på og håber på besøg af en skatteekspert. For det er nemlig ikke “bare lige”. Der er forskel på, om du skyder bilen ind i virksomheden, eller om virksomheden bare overtager betaling af driftsudgifterne. Herudover er der også forskellige regler alt efter om du beskattes i virksomhedsordningen eller ej. Jeg ville nok i dit sted ringe direkte til SKAT og høre, hvordan du kan undgå beskatning af fri bil for den blandede benyttelse (går ud fra, at der er tale om en personligt ejet virksomhed).

    Dbh
    Anette

  50. Hanne 13. marts 2012 at 01:35 #

    Hej Anette.

    Skal til min revisor på onsdag – så kan jeg jo lige skrive svaret her. Forhåbentlig til glæde for andre :o)

    Hanne

  51. Anette Sand 13. marts 2012 at 09:58 #

    Det lyder godt, Hanne :)

  52. Laila Pedersen 13. april 2012 at 05:57 #

    Hej Annette
    Min kæreste, der er selvstændig startede for fem år siden med at lease en helt ny transporter i sit firma og købte den for et års tid siden fri af leasingkontrakten for et restbeløb (40.000 ekskl. moms). Nu er vi blevet anbefalet at købe den privat og leje den ud til hans firma med henblik på at få kilometergodtgørelse som du også har beskrevet tidligere. Hvis en forhandler i dag vurderer at den skal koste f.eks. 40.000 inkl. moms, er det så det fulde beløb vi privat skal betale når nu han i sin tid sparede en masse moms osv. ved at købe den i sit firma?

  53. Anette Sand 13. april 2012 at 07:50 #

    Hej Laila

    Prisen skal være realistisk og fornuftig, så hvis en forhandler vurderer den til 40.000 inkl. moms, er det beløbet, I skal betale. Herefter kan I beregne kørselsgodtgørelse for brug af privat bil i firmaets tjeneste med statens satser, og alt efter hvor meget din kæreste kører, kan det godt gå hen og blive en god forretning for jer.

    Dbh
    Anette

  54. Michael 13. juli 2012 at 09:34 #

    Hej – jeg er ansat hos en distributør, men lægger selv bil til – dvs. jeg møder hos firmaet hver morgen, får læsset og kører ud til de forskellige kunder. Bilen har jeg lejet, men afholder alle udgifter selv. Kan jeg benytte mig af den skattefrie kørselsgodtgørelse. På forhånd tak.

  55. Anette Sand 16. juli 2012 at 10:36 #

    Hej Michael

    Ja, det kan du. For den del af kørslen, som ikke vedrører turen mellem hjem og arbejde.

    Dbh.
    Anette

  56. Mark 4. december 2012 at 12:02 #

    Hej Anette,

    Jeg har mit eget ApS, som blandt andet også ejer en andel af et andet ApS. Det kræves at der bliver kørt varer til og fra vores fælles ApS, og i øjeblikket kører jeg i privatbil.
    Men mit spørgsmål er så, om jeg eget ApS kan købe en firmabil som skal bruges til at køre erhverv for vores fælles ApS, og/eller køre erhverv for begge ApS’er?

  57. Anette Sand 4. december 2012 at 13:21 #

    Hej Mark

    Du kan godt gøre erhvervsmæssig kørsel i din private bil for begge ApS-er – dog skal du huske at føre kørebog, så du kan dokumentere, hvor meget du har kørt (og selvfølgelig kan du ikke få kilometergodtgørelse for den samme tur to gange). Hvis du køber en firmabil, skal en del af udgiften betales af det andet ApS, dvs. der skal laves fakturaer og mellemregninger. Og privat vil du formodentlig blive beskattet af fri bil, uanset at du har en privatbil også. Det letteste og nok billigste er derfor, at du fortsætter med at bruge den private bil og sørger for at få kørepenge fra begge firmaer.

    Dbh.
    Anette

  58. Anders K. 5. december 2012 at 12:08 #

    Hej Anette
    Jeg synes at have fået fortalt, at jeg kun kan trække antal kørte kilometer fra efter statens takts, ved arbejds kørsel i min private bil.
    Ud fra dette indlæg ser det dog ud til, at der også er en anden mulighed jvf:
    “Eller man kan beregne de faktiske udgifter ved bilens drift og så fordele dem procentmæssigt. Også i dette tilfælde er det tilrådeligt med en kørebog, fordi skønsmæssige ansættelser altid kan betvivles.
    Det interessante ved denne metode er, at ud over de faktiske udgifter, kan man medregne en andel af de afskrivninger, der ville have været, hvis bilen havde været taget ind i firmaet.”

    Hvordan skal dette forstås? Er det stadig kørsel med kilometertakst + en andel af afskrivninger hvis den havde været taget ind i firmaet eller? :)

    Mvh.
    Anders

  59. Anette Sand 5. december 2012 at 12:56 #

    Hej Anders

    Nej, det er ikke stadig (den høje) kilometertakst + afskrivninger. Det vil sige, at bilens udgifter, herunder brændstof, forsikringer mv. fordeles mellem firma og privat efter en fordelingsnøgle, som regnes ud efter kørselsregnskabet. For de fleste kan det bedre betale sig at få udbetalt kilometergodtgørelse, men for de, som har en ret dyr bil og kører meget firmamæssigt, kan det måske betale sig at bruge den anden ordning.

    Dbh.
    Anette

  60. Anders K. 7. december 2012 at 15:36 #

    Hej Anette
    Tak for din hurtige besvarelse. Så forstår jeg bedre. :)

  61. Dejan 21. januar 2013 at 13:56 #

    Hej Anette.

    Jeg købte en brugt privatbil på hvideplader fornyligt. Jeg overvejer at starte en enekeltmands-virksomhed op her snart. Vil jeg være i stand til at trække bilens moms af bilkøbet og som privatbil som skal bruges til arbejde, kan jeg køre en kørebog selvom det er en hvidplade bil som er privat på mit navn eller skal den overføres til firmaet`? Håber du kan hjælpe.

  62. Anette Sand 21. januar 2013 at 13:58 #

    Hej Dejan

    Du kan ikke løfte momsen af en hvidpladebil, uanset om det er firmaet eller dig selv privat, der ejer den. Du kan med fordel føre kørebog for de kilometer, du kører for dit nye firma, og dermed få kilometerpenge efter de favorable satser.

    Dbh.
    Anette

  63. Annette 25. juni 2013 at 07:49 #

    Hej Annette
    Jeg har et ApS firma hvor jeg har en gulpladebil, som kun bliver brugt i firmaet.
    Nu skal jeg skilles og så har jeg ingen privatbil mere. Får heller ikke brug for en. Mit spørgsmål er om jeg bliver tvunget til at betale til frimabilen, eller hvad?
    Med venlig hilsen
    Annette

  64. Anette Sand 1. september 2013 at 14:28 #

    Hej Annette

    Hvis bilen kun bliver brugt i firmaet, skal du ikke betale noget for den privat. Men det kræver, at du så aldrig bruger den, enhver privatkørsel (herunder kørsel mellem hjem og arbejde) vil være ulovlig brug.

    Dbh.
    Anette

Trackbacks/Pingbacks

  1. De mest læste blogindlæg | Anette Sand - 7. maj 2012

    […] Selvangivelsen Moms og fakturering kørepenge Satser og beløbsgrænser 2011 Firmabil eller privatbil – og hvilken farve plader? Rejser: Rejseafregningsskemaet […]

  2. privat eller firmabil | finansieringdk.com - 18. marts 2014

    […] Firmabil eller privatbil – og hvilken farve plader …Firmabil eller privatbil – og hvilken farve plader? Skrevet af Anette Sand den 5. november 2007. Det er et spørgsmål om, hvor man slipper billigst i skat, når …GÅ TIL HJEMMESIDE! […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.