Jeg har fået brev fra Skat om, at de ikke vil godkende mine fradrag for 2004 ud over nogle meget få, fordi de mener, at virksomheden ikke er drevet erhvervsmæssigt. Hvad betyder det? Og det kan de jo ikke have ret i, for jeg har jo ikke lavet andet? Jeg laver hjemmesider, og jeg havde 4 kunder i 2004. Jeg tjente i alt 8.500 kr., som jeg har betalt moms af.
Når SKAT skriver, at virksomheden ikke er drevet erhvervsmæssigt, er det fordi de mener, der er tale om en hobbyvirksomhed. Forskellen er, at der er en række ting, man ikke kan trække fra i hobbyvirksomheder, idet man – stort set – kun kan trække direkte varekøb fra. Når man arbejder hjemmefra, vil man f.eks. ikke kunne trække dele af PC-er mv. fra og afskrivninger på større indkøb.
Du skal kontakte SKAT og bede om et møde, hvor du forklarer, at din virksomhed er drevet med overskud for øje. Fortæl dem om, hvad du har gjort for at skaffe kunder og se, om de ikke på baggrund af det vil godkende din virksomhed som erhvervsmæssig.
Når afgørelsen skal træffes, indgår en række elementer i den samlede vurdering, navlig helhedsindtrykket af virksomheden og blandt andet:
om der inden virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt drifts- og likviditetsbudgetter
om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud, både et overskud på den primære drift og et overskud, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital (rentabilitet)
om virksomhedens omfang er af en vis størrelse
om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt/seriøst
om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
om ejeren er afskåret fra at anvende virksomhedens aktiv til privat brug
om ejeren har særlige faglige forudsætninger (f.eks. relevant uddannelse) for at drive den pågældende virksomhed
om virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejerens evt. øvrige indtægtsgivende erhverv
om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
om virksomheden i givet fald vil kunne sælges til trediemand, dvs. om den trods evt. hidtidigt underskud i trediemands øjne har en potentiel indtjeningsevne, eller om den slet ikke kan drives løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet
om virksomhedens eksistens forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
hvor mange år virksomheden har været drevet med underskud, og hvorledes udviklingen i budgettets størrelse er, herunder om underskuddene kan forklares særskilt
Gennemgå punkterne i denne liste i forhold til din egen virksomhed, inden du taler med SKAT, så har du et udgangspunkt for samtalen.
Uha jeg vil ikke til en samtale til Skat, for uanset navnet så opfører de sig ikke som en skat bør gøre det.
Hvis det er de punkter som Skat forholder sig til, så må jeg sige, at der er flere af dem som min virksomhed ikke kan efterleve… ikke ved første øjekast i hvert fald.
Det er faktisk temmeligt kedeligt, men jeg bruger en del tid på at få min virksomhed til mere at ligne alle andre virksomheder for ikke at få bøvl med Skat hvis jeg bliver indkaldt. Jeg ville hellere bruge tiden på at lave det jeg mener er relevant for virksomheden og hvor jeg kan skabe øget indtjening.
Det er så ekstra belastende at man skal kunne forsvare sig hele fem år tilbage i tiden. Jeg har bilag som er over ét år gamle, hvor jeg ikke lige kan huske sammenhængen (selvom jeg prøver at skrive noter til mig selv på dem, for at kunne mindes hvis Skat en dag vil vide besked).
SKAT tager som regel kun den slags sager op, hvis der er underskud, så hvis du har en lille overskudsgivende virksomhed, er der ikke så stor risiko for, at de interesserer sig for sagen.
Pingback: Underskud i virksomheden: Har du et fupfirma eller en hobbyvirksomhed? | Anette Sand
Pingback: Brevkasse: Fradrag før momsregistrering | Anette Sand
Puha ikke en sjov samtale at komme til – Der skal vist også ønskes brugeren “Held og lykke” til samtalen
Hej:-)
Jeg er uddannet designer, men laver kun smykker på hobbybasis. Jeg har nå fået et lille opdrag i Norge, til hvem jeg skal lave og designe nogle øreringe. Hvorledes skal jeg fakturere og evt fortolle disse varer når jeg ikke har noget firma?
Hilsen Kine
Hej Kine
Så vidt jeg kan se, er der ingen vej udenom: Du skal registrere din virksomhed, dvs. udfylde registreringsblanketten og udfylde rubrik 10 (hvor du skal sætte x i “eksport af industri- og returvarer”.
Du finder reg.blanketten her: http://www.virk.dk/myndigheder/stat/EOGS/Startblanketten_momsregistrering_mv/indberetning_startblanket
Dbh
Anette
Jeg var bare gennemse internettet på udkig efter nogle oplysninger og stødte på din blog. Jeg er imponeret over de oplysninger, du har på denne blog.
venlig hilsen
S Hansen
Hej, jeg har lige startet en lingeri-webshop op ved navn Bornpretty.dk. Jeg har købt et lille varelager, købt adwords, dropbox, nets-aftale osv…der har været masser af udgifter…i omegnen af 5000kr og indtil videre kun salg for 500kr. Skal jeg så bare indberette 4500kr som underskud på skats hjemmeside? Og hvad nu hvis man sælger for 1000kr dagen efter man har indberetter, skal man så indberette igen?
Jeg har lavet et videosvar til dig i brevkassen her: https://anettesand.dk/2015/brevkasse-nystartet-webshop-hvad-skal-jeg-indberette/
Dbh.
Anette
Rigtig god artikel omkring sonderingen af, hvor vidt et firma er en hobbyvirksomhed.