I modsætning til mange andre programmer, er der ikke mulighed for at gå tilbage og bogføre i gammelt år, når man bruger SummaSummarum. Det vil sige: Man kan godt bogføre almindelige finansposteringer – men ingenting vedrørende debtorer og kreditorer, hvis man bruger den del af programmet.
Det er derfor meget, meget vigtigt, at du er ajour med registrering af dine indbetalinger og udbetalinger vedørende kunder og leverandører, hvis du bruger kartoteksmodulet i SummaSummarum. Ellers kan du ikke komme til at fakturere i et ordentligt afstemt regnskab i januar.
Som supplement til den hjælp, der findes i programmet, kommer her tre trin-for-trin-vejledninger til åbning af nyt regnskabsår i SummaSummarum:
Årsafslutning og nyt regnskabsår i SummaSummarum, del 1 (generelt)
Årsafslutning og nyt regnskabsår i SummaSummarum, del 2 (om åbningsposteringer)
Årsafslutning og nyt regnskabsår i SummaSummarum, del 3 (HOVSA-kreditorbilag)
Hej Anette.
Super vejledning du der har lavet – nu har tror jeg at jeg har lidt mere styr på at lave årsafslutningen… :)
Hvordan gøres det hvis nogle af indbetalingerne fra debitorne er for abonnement (hosting)? Er det som guiden du har lavet, eller skal der noget mere til?
MVH
Anders Kongsted
siteDesign.dk
Hvis du sælger abonnementer, skal indtægterne periodiseres. Det vil sige fordeles, sådan at du betaler skat af den indtægt, der vedrører 2007 i 2007, mens den del af abonnementindtægten som vedrører 2008 først skal beskattes i 2008.
Hvis ikke du har gjort det løbende, er det nok det letteste at lave et regneark over, hvor mange indtægter, du har med i 07-regnskabet, som ikke hører til der. Og så debitere disse på salgskontoen og modpostere dem på “forudbetalinger” i passiverne.
/anette
Hej
Jeg sidder her og skal afslutte regnskab 31.12.07, da det er første år jeg bruger summa summarum enterprise, har jeg et spørgsmål, nej faktisk mange men men
Jeg benytter ikke den foreslåede kontoplan, hvilke konti går på o automatisk?
Jeg har bestræbt mig på at læse manualen, men synes ikke jeg bliver klogere, det gør jeg jo nok når jeg SKAL afslutte, men så er det måske for sent.
jeg synes virkelig jer er på den.
håber du har det gode svar, på forhånd tak
med venlig hilsen
lone bech
jeg
Hej Anette, jeg vil også sige super vejledning,
et enkel spøsgmål, hvis jeg f. eks. sender en faktura ud den 28-12-07 og den bliver betalte d 04-01-08 skal indbetalingen så bogføres i det nye
rengskab for 08 eller i det gamle.
Go jul
Michael Olsen
@ Lone: Som udgangspunkt går alle de konti, som er Driftkonti (altså indtægter og udgifter) i 0. Herudover foreslår Summa selv at nulstille momskonti. Hvorimod alle statuskonti ikke går i 0 men overfører direkte.
@ Michael: Tak skal du have. Det er jo rart, at nogen kan bruge det, jeg skriver.
Indtægten skal bogføres i det år, pengene er tjent. Så hvis du sender en faktura ud den 28.12 vedrørende udført arbejde, skal den med i 07. Men hvis du sender faktura ud samme dato vedrørende en levering, som først vil finde sted senere, skal den med i 08-regnskabet.
Tak for svaret, må lige være hel sikker, skal jeg så vente men at afslutte 07 regnskabet til alle har betalte? som jeg har forstået det kan jeg ikke udligne faktura når først jeg har afsluttet regnskabet.
Michael Olsen.
@ Michael: Nej, men alle de regninger, som er betalt i 2007 skal også være bogført som betalt. Det er lige den del, der er vigtig, for det kan ikke laves ordentligt efterfølgende.
De ubetalte bliver ført med over i det nye regnskab og kan udlignes dér, når de bliver betalt i 2008.
Hej Anette,
jeg har også faktura udstedt i 2007 for udført arbejde i 2007, men de er først blevet betalt her i 2008 af kunden. Hvordan gør jeg det i Summa?
Lene Olsen
@ Lene: Den skal bogføres som en indtægt. Men i stedet for at registrere den som betalt i banken, skal afstemningskontoen være “debitorer, ubetalte fakturaer”, standardkontoplanen: 56100.
Ok og de skal bare bogføres som den 31. 12.2007.
Hvad gør jeg så i det nye regnskab med dem?
@ Lene: Når du får pengene, kreditteres de 56100 og modposteres i banken, de skal altså ikke ind på en indtægtskonto men udligne dit udestående på 56100, eller debitor-kontoen.
Jeg har ladet mig fortælle, at man kan importere kontobevægelser fra sin bankkonto direkte ind i Summa Summarum, så man nemmere kan foretage bankafstemning, og så laver man heller ikke slåfejl i beløbende, hvilket yderligere er en behagelighed. Er det korrekt, og i så fald – hvordan gør man så??
Ole
@ Ole: Ja, det kan man. Præcist hvordan er en længere historie end en kort kommentar tillader. Men du skal importere via Filer -> Importer -> Kladdeposter i SummaSummarum.
Du er velkommen til at booke en times individuel undervisning hos Inloco Regnskab, hvis du vil have hjælp til den første import. Tlf. 33330102.
/Anette
Pingback: Årsafslutning i SummaSummarum - og andre interessante indlæg | Inloco Regnskab
Hej Anette
Først tak for de mange gode indlæg :-) Jeg sidder og bokser lidt med noget årsafslutning. Har lavet et test regnskab, hvor jeg overfører årets resultat ex 5000 kr. til konto “årets resultat” under Passiver, hvor også kreditorer er bogført. Jeg kan ikke helt forstå, at årets resultat efter følgende figurerer i det nye regnskab under samme konto – her har der endnu ikke været nogle indtægter, så den burde være 0. Jeg har luret at, kontoen er en statuskonto og derfor ikke bliver nulstillet, men er det meningen, at det i det nye regnskab skal overføres til egenkapital primo + likvide midler? Eller hvordan?
Jeg kan ikke helt forstå den så ellers udmærkede vejledning du har lavet.
På forhånd tak for dit svar.
/Totte
@Totte: Ja, i det nye regnskab kan man med fordel flytte årets resultat til kontoen for Egenkapital. De likvide midler skal der ikke røres ved: Det, du havde i banken pr. 31.12, skulle gerne være det samme, som du har den 1.1 i året efter. Der sker jo ikke så mange bankoverførsler nytårs nat. Så man kan 0-stille årets resultat ved at overføre den til egenkapital primo. Du debiterer den ene og krediterer den anden – alt efter om det er et underskud eller overskud, der er tale om – og så går det lige op.
Samtidig kan man også nulstille “Hævet kontant”, “Mellemregning”, “B-skat mv.”, de kan overføres tilsamme Egenkapital primo.
Pingback: Husk papirudgave af det elektroniske regnskab | Anette Sand A/S
Hvillken kontoplan bør vælges i SummaSummarum.
Hvad er forskellene og fordele/ulemper ved valg af kontoplan “Standard (version 3)” hhv “FRR (reduceret)”.
Bordet fanger jo, når først kontoplanen er valgt.
Betalingsbetingelser på faktura i SummaSummarum.
Det virker som om forfaldsdatoen på en faktura i SummaSummarum er fast defineret som “netto 14 dage”. Er der virkelig ingen måde at…
1. Ændre standard betalingsbetingelser for faktura
2. Angive betalingsbetingelser pr debitor
3. At påføre/vælge betalingsbetingelserne på fakturaen, fx “Netto kontant”, “netto 14 dage”, “Løbende md. + 30 dage”, og få beregnet forfaldsdatoen fra denne. Det virker lidt tungt, at skulle beregne forfaldsdatoen manuelt.
Jo. Du kan markere gruppen “standard” og vælge egenskaber, der kan du ændre betalingsgruppen for debitorgruppen. Du kan også lave flere debitorgrupper – så du har en debitorgruppe pr. betalingsbetingelse, du anvender. Summa kan også lave lb. md. + et antal dage, så det er slet ikke noget problem.
til Morten igen: Standardkontoplanen er bygget op efter årsregnskabsloven, og den har alle de momskoder, de fleste af os bruger. Jeg foretrækker den, for den kan følge med, også når virksomheden vokser – er klar til virksomhedsordning og selskabsdannelse.
FRR-kontoplanen bruger jeg ikke men har egentlig ikke noget negativt at sige om den ud over, at jeg har hørt, den mangler momskoder for erhvervelsesmoms.
Pingback: 10.310 visninger af et enkelt blogindlæg | Anette Sand
Hej problem med overførsel af konti på debitorer ved årsafslutning.
Konti er ikke åbnet mere rigtige saldo i nyt regskabsår. Hvad er gået galt?
Alle indtægter fra debitorer er heller ike med på årsopgørelsen. Hvad er her gået galt?
@Svend: Det lyder, som om du har to forskellige versioner af det gamle regnskab liggende, og at de er blevet forbyttet. Har du evt. bogført på to forskellige PC-ere? Hvis det bestemt ikke er tilfældet, kan jeg ikke hjælpe dig yderligere, uden at skulle se dine backups af regnskaberne.
Dbh
Anette
Pingback: SummaSummarum - årsafslutning | Anette Sand
Hej
Jeg har en faktura som er sendt til Innkasso, med renter og rykker gebyr i 2007
og nu er den så blevet betalt hvorfan bogfører jeg den ?
Hvordan bogfører jeg vis kunden betaler for meget det vil siga at fakturaen ikke bliver udligned ?
Selv om den er betalt så ligger den stadig i rykkerstyring forde kunden betalte for meget
Hej Hans: Jeg har besvaret dit spørgsmål i brevkassen: https://anettesand.dk/2008/brevkasse-inkassofaktura-betalt/
Dbh
Anette
Hej Annette,
Så står årsskiftet for døren og der skal til at tænkes på summa årsafslutning.
Jeg har tidligere år, ryddet helt op i både kredittor og debitor fakturaer, dvs fået dem betalt i indeværende år, da jeg hele tiden har været nervøs for at lave noget forkert.
Men men i år kan det ikke lade sig gøre af økonomiske årsager.
Derfor går mit spørgsmål på feks en leverandør jeg har lang kredit ved:
Har en faktura hvor varen er leveret den 26/11-08 men skal først betales 02/02-09, er der problemer idet for Summa?
På mine debitorfaktura har jeg sidste år brugt at udskrive og derefter “slette” fakturaen i 2007 for derefter at oprette den igen 2008 – er der problemer i det? Ellers vil det vel gå galt at ordren er oprettet feks 12/12-08 og så først bliver betalt feks 01/02-09?
Håber at jeg har forklaret det så det er til at forstå.
På forhånd tak for svaret ;-)
Hej Kent
Ubetalte fakturaer (fra kreditorer) skal registreres sådan:
Købet skal på den relevante driftskonto, f.eks. varekøb. Det, du skylder pr. 1.1. og ikke har betalt endnu, skal stå på kontoen 65100 Kreditorer, ubetalte regninger i kredit.
På den måde får du udgiften med i det rigtige år (og momsen), så resultatet bliver rigtigt.
Når du så betaler regningen den 2.2.09, så skal du bogføre på konto 65100 i debet (så kontoen går i 0) og så ud af banken som sædvanligt.
Det samme med debitorer: Det, du gør med at slette og oprette igen giver nok et lidt forkert resultat. For du kommer kun til at betale skat af de betalte fakturaer på den måde, og du skal betale skat (og moms) af alt det, du har tjent.
Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at Regnskabsskolen har et eftermiddagskursus lige netop om dette, som kun gennemføres en eneste gang om året, nemlig i starten af januar af hensyn til faktureringen i det nye år:
http://www.regnskabsskolen.dk/ivkurser/arsafslutning-i-summasummarum
Dbh
Anette
Pingback: Mange årsafslutningsspørgsmål | Anette Sand
Hej Anette, og tak for svar.
Skal jeg under ordrebladet påføre udgiften på 65100 istedet for nu som altid, konto: 2200, eller er det under kassekladden jeg skal gøre det.
Er lidt i tvivl om det.
@ Kent: Du skal bruge konto 2200 som altid. Men i stedet for “bank” i afstemningskonto, skal du bruge 65100. Hvis du bruger kartoteket, altså har leverandører oprettet og laver egentlige købsfakturaer, skal du bare bogføre dem som sædvanligt, så vil de stå som ubetalte pr. 1.1..
/Anette
Tak for svaret Anette,
Har prøvet at oprette en testversion og så lege lidt med den, da jeg så gik frem efter dine instruktioner lykkedes det – det var slet ikke svært ;-)
God Jul – og godt nytår.
Jeg sidder netop og er ved at færdiggøre mit 2008 regnskab i SummaSummarum.
Du skriver, at man med fordel kan nulstille konti i Egenkapital-gruppen i status. Dette fik jeg ikke gjort da jeg afsluttede 2007-regnskabet/startede 2008-regnskabet, så f.eks. viser Hævet kontant i virksomheden summen af hævninger i 2007 og 2008. Kan jeg stadigvæk nå at nulstille kontoen så kun 2008 posteringerne vises? Jeg kan vel i princippet stadigvæk overføre primosaldoen (dvs. 2007 hævningerne) den 31/12 for at få et retvisende regnskab ved årsafslutningen, ik?
@ Christian: Jo, du kan sagtens nå det. Nulstil pr. 1.1.08, så skulle det hele komme til at passe.
:-) Anette
Fedt! Troede ikke jeg kunne postere en transaktion “tilbage i tiden”.
Lige for at være helt sikker: Jeg overfører så saldoen pr. 1.1.08 på kontiene “Mellemregning”, “Hævet kontant”, “Indskudt kontant” og “Ikke fradragsberettigede udgifter” til “Overført fra tidligere år” med posteringsdato 1.1.08, ik?
Tusind tak for hjælpen Anette!
Helt korrekt :-)
Sidste spørgsmål: ;-)
Jeg kan vel på et tidspunkt skattefrit hæve det beløb der står under “Indskudt kontant”, ik? Hvis jeg nulstiller kontoen, hvordan ser jeg så fremover hvor meget jeg kan hæve?
Det ser ud til, at Christians debat også er i gang på Amino, så der flytter vi over:
http://www.amino.dk/forums/t/56975.aspx
Kære Annette
Vedr. summasumarum, nemhandel og Windows 7-styresystem
Jeg tillader mig at henvende mig til dig for at høre, om du selv eller andre ved, om nemhandel fungerer sammen med Windows 7? Jeg henvender mig, fordi jeg har læst på din blog, at du kender summasummarum, som jeg selv bruger, og jeg står med et problem, idet min ny pc med Windows 7-styresystem ikke fungerer sammen med nethandel.
Jeg håber at høre fra dig, om andre brugere har haft samme problem, og hvis nogen har løst problemet, vil jeg meget gerne i kontakt med dem.
Jeg har henvendt mig til nemhandel, som siger, at de ikke har prøvet nemhandel med Windows 7. De kan ikke hjælpe mig videre.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Venlig Ahmet Demir
Hej Ahmet
Tak for din kommentar. Desværre kan jeg ikke hjælpe dig, fordi vi ikke bruger Nemhandel. De fleste af vores kunder bruger XOMILO til elektronisk fakturering eller – hvis de er få fakturaer – virk.dk.
Men jeg skal holde øje, og jeg vender tilbage, hvis jeg finder ud af, om andre har samme problem som du.
dbh
Anette
hej Anette.
Et spørgsmål vedr. årsafslutning i Summasummarum.
Jeg er ved at afslutte 2009, og er samtidig begyndt at bogføre i 2010.
Når jeg nu skal lave årskørsel for 2009, kommer dialogboksen frem og foreslår, at den skal oprette 2010-regnskab. Når jeg siger ok til det, kommer en ny boks frem og siger, at dette regnskab allerede findes.
Hvad gør jeg nu?
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Hej Rikke
Der er et problem med dit regnskab, og jeg tror måske, du har åbnet 2010 ikke på baggrund af 2009 regnskabet, men som et helt tomt regnskab. Du kan tjekke det ved at se efter, om alle aktiver og passiver er overført, som de skal pr. 1.1.2010.
Hvis aktiverne og passiverne er på plads, som de skal være, arbejder du i to forskellige kopier af 2009-regnskabet.
I begge tilfælde skal der foregå en sammenkøring af de to regnskaber, og du er måske nødt til at have fat i en bogholder med en del erfaring (både med bogholderi og SummaSummarum) for at få det gjort.
Evt. kan du sende backup af 2009 og 2010 til mig, så kan jeg give dig et bud på, hvad det vil koste, hvis Inloco Regnskab skal hjælpe dig.
Dbh
Anette
Hej
Jeg har et monster problem… Jeg er kommet til at afslutte mit regnskab 2010 inden jeg fik bogført de sidste fakturaer, der nu medfører jeg har et tilgode fro salg PLUS at jeg bare ikke kan komme af med de faktuaer i regnskabet. Da hvis jeg vil bogføre dem i 2010 regnskabet får besked om regnskabet er afsluttet og de er jo overført til 2011 regnskabet hvor jeg får besked på kladden balancerer ikke. Hvad gør jeg?
mvh
Anette
Hej Anette
Ja, det er et stort problem. Du kan sende regnskabet ind til mig, så skal jeg få det “låst op”, og så får du det tilbage (sammen med en faktura). Alternativt kan du bogføre det hele i kassekladden, uden om kunden, og så annullere og bogføre det hele korrekt ind pr. 1.1.11.
Dbh
Anette