Som tidligere nævnt (følg med i kategorien “virksomhedsomdannelse“), omdanner jeg Inloco Regnskab til et aktieselskab pr. 1.1.08.
Det nye firma kommer til at hedde Anette Sand A/S. I mine planer har den hele tiden heddet Regnskabsskolen, men siden Inloco Regnskab på ingen måde skal nedlægges, og da det jo godt kan være, at vi også har andre aktiviteter på bedding hen over årene, har jeg – godt hjulpet af mit advisoryboard, som har været aktive omkring denne proces – besluttet, at navnet er Anette Sand A/S.
Det betyder ikke så meget i hverdagen. Anette Sand A/S har to selvstændige men samarbejdende virksomheder:
- Inloco Regnskab – hvor bogholdere og regnskabschefer vil hjælpe med bogføring, bogfør-med-aftaler, og løse store og små regnskabsmæssige opgaver, efterhånden som de opstår.
- Regnskabsskolen – som vil tilbyde de korte kurser, du måske allerede kender. Men som også vil starte en række nye og spændende kursusaktiviteter, blandt andet et diplomkursus for bogholdere, som løber over 20 kursusdage på 10 måneder.
Det kommer til at koste nogle kroner at etablere den nye virksomhed. Finansieringen sker ved en blanding af salg af aktier, indskud af Inloco Regnskab og sponsorater. Og muligvis en lille kassekredit…
Jeg arbejder på højtryk for at få det hele til at falde på plads i god tid. Og den 6. november 2007 holder vi et netværksmøde om emnet.
Hold da op. Et aktieselskab. Tillykke med det. Og held og lykke med det.
Det er da noget af et brag 2008 bliver startet med så…