Min første investering, da jeg startede virksomhed, var en HP inkjet printer. Den næste var en Fiskars rulleskæremaskine. Jeg startede uden nogen indkudskapital men med masser af god vilje, så jeg lavede alle mine foldere, mit brevpair og mine visitkort selv det første halvandet års tid. Det tog vel en times tid at lave 50 stk.
Et af disse gamle, hjemmelavede visitkort dukkede op igen i sidste uge: En person, som havde hørt mig fortælle om regnskab og virksomhedsstart på Frederiksberg kommunes iværksætterkursus, havde gemt det og fundet Inlocos nye adresse via internettet.
Og jeg, som engang troede, at visitkort var en forældet, gammeldags ting, som man kun lavede, fordi de var sjove at have! Jeg tror, at af alle mine markedsføringsinitiativer, er den rigelige produktion af visitkort den vigtigste. Naturligvis kombineret med uddeling af dem: Netværksarbejdet er både en hyggelig og effektiv måde at lære nye mennesker at kende på.
Så lav dig nogle visitkort, når du har startet et firma. Og tilmeld dig Inloco Regnskabs nyhedsbrev, så kan vi bytte visitkort på et af arrangementerne, vi jævnligt afholder.