December er en travl måned også i bogholderierne. Ikke alene fordi vi skal regne med en kort arbejdsmåned, men der er mange af vores kunder, som skal bruge et “foreløbigt resultat”, dvs. at bogføringen for november skal være færdig og gennemgås, og et forventet årsresultat skal beregnes.
-
Forholdet mellem årets resultat, “hævet privat” og B-skat skal ses efter i sømmene: Skylder vi noget i skat og kan det svare sig at indbetale inden nytår?
-
Er der nogle anskaffelser, som med fordel kan foretages i år for at få fradraget nu frem for senere?
-
Er pensionsordningen på plads, eller skal der rykkes på den sag inden den 1. januar?
For de, som bogfører og navnlig fakturerer i SummaSummarum er det også et spørgsmål om at være så ajour som muligt, fordi der er nogle årsskifteudfordringer, som jeg har skrevet en side om. Jo tidligere i januar den første faktura skal sendes ud, jo mere ajour skal bogholderiet være i december.