De fleste selvstændige med enkeltmandsfirma eller I/S betaler løbende B-skat: Forskudsregistreringen tilpasses, og så sender SKAT 10 girokort, som betales hver måned (juni og december er betalingsfri), og på den måde undgår man at komme for meget bagud med B-skatten.
Hvis året er gået bedre end forventet, eller hvis der ikke har været betalt løbende B-skat, er det nu, der skal tages stilling til det forventede årsresultat. Så kan man se, hvor stort et beløb, man er bagud med skattemæssigt.
SKAT har en skatteberegner, hvor man kan taste oplysninger ind som om det var selvangivelsen, og så får man beregnet sin skat.
Hvis det viser sig, at du skylder mere end 40.000 kr. i skat, kan du indbetale beløbet til SKAT inden 31.12 og dermed undgå at få et 7% (ikke fradragsberettiget) procenttillæg. Her står, hvordan du kan betale pengene.
Når du det ikke, kan du stadig indbetale restskat frem til den 15. marts 2007 og kun få beregnet 2% i procenttillæg. Disse 2% skal medsendes sammen med beløbet.
Hvis din restskat er under 40.000 kr. kan indbetales frem til den 2. juli 2007. Derefter får man 7% i procenttillæg.
Hvis restskatten er større end 40.000 kr., er det en dårlig forretning at låne pengene af SKAT – din bank kan nok gøre det billigere.
Men hvad så, hvis man har betalt for meget? Kan man få udbetalt julegave-penge – eller bliver man nødt til at vente til en gang i juli-august 2007?
Du kan godt få dine penge tilbage før. Det kræver, at du kontakter dit lokale skattecenter og søger om det. Hvis du ringer til dem, vejleder de gerne om proceduren. Men hvis det er til julegaver, skal du nok skynde dig, der plejer at være et par ugers ekspeditionstid på udbetalinger fra SKAT.
1. Jo før du udfylder og indsender selvangivelsen desto tidligere får du overskyden skat tilbage. Heldigvis gælder det modsatte ikke (restskat skal ikke betales tidligere bare fordi du er hurtig med selvangivelsen), men alligevel bør du ved mistanke om restskat skynde dig med selvangivelsen, så du får årsopgørelsen tidligt. Restskat op til 40.000 (eller de første 40.000 hvis den er større) kan nemlig med fordel betales inden 1.7.2007 som skrevet står ovenfor.
2. “I år” er fristen for frivillig indbetaling af restskat over 40.000 udskudt til 2.1.2007 hvis du vil undgå procenttillæg.