Nu har jeg endelig fået kæmpet mig igennem den udvidede selvangivelse. Jeg har et spørgsmål i forbindelse med et fradrag (det er jo det, det hele går ud på). Da årsopgørelsen blev udregnet viste det sig, at samtaleudgifterne for den fælles private/firma telefon kom op over 3700. Firmaandelen er således lidt over 1900 kr. Dertil kommer internet forbindelsen som jeg deler fifty-fifty mellem privat og firma. Hvad nu med al den moms, som jeg ikke tidligere vidste, at jeg kunne trække fra? Kærlig hilsen og tak for bøgerne.
Kenneth Christensen. http://www.pppp.dk
Gemt er ikke glemt, siger et gammet ordsprog. Og det er vel i forbindelse med årsregskabet, du har fundet din momsfejl. Der er flere måder at afregne telefonudgifter på, og du har valgt at dele 50/50, og i dit tilfælde lyder det også meget fornuftigt.
Fremadrettet kan du lave en særlig momskode (12,5%), så du betaler regningerne over firmaets konto og så kun får trukket den halve moms. Så kan du, når året er omme, tage den del, du skal betale privat, og føre ud af regnskabet (kredittere i driften og debittere på mellemregningen eller hævet privat). Så løser momsspørgsmålet sig.
Men for at få det gamle år på plads, skal du bogføre telefonudgiften og internetudgiften med det halve af regningens pålydende direkte på telefon- og internetkontoen i debet. Og så får du et nyt momstal. En momsdifference. Den kan du tage med i den førstkommende momsafregning, det er det letteste for både dig og SKAT, eller du kan – mere korrekt – udfylde en blanket særskilt, den kommer her: