Som nævnt i det tidligere indlæg, er reglerne for privat brug af en firmatelefon i enkeltmandsfirmaer og I/S-ere både gammeldags, uretfærdige og besværlige at arbejde med. Der er en tendens til, at “man” trækker 3.000 kr. fra og således sidestiller sig selv med ApS-indehavere og lønmodtagere. Det går også nogle gange, men der er ingen garanti for, at SKAT godkender den disposition.
Mange offentlige/halvoffentlige vejledere og en del revisorer foreslår, at 3.000 kr.s reglen bruges af alle firmaer, og det er også fuldstændig logisk, at det skal være sådan. I denne sammenhæng er politikerne/embedsmændene eller hvem det nu er, der skal tage et initiativ til forenkling af reglerne, håbløst bagud.
Det gælder for så vidt ikke kun telefoner men også bredbåndsforbindelsen, som også meget ofte har blandet anvendelse som både privat og erhvervsmæssig i enkeltmandsfirmaer. Her skal der skønnes.
Og ethvert skøn kan betvivles. Derfor står de selvstændige i denne forbindelse svagt: De kan ikke få nogle klare retningslinjer, tvinges til at skønne, og dette skøn kan underkendes år tilbage.
Ud over den mulige besparelse i bogholder- og revisorregninger, er der intet til hinder for at indføre faste satser for enkeltmandsfirmaer, som matcher de gode og klare regler, der findes for lønmodtagere, herunder ApS-ejereledere.
Regeringen synger serenader om iværksætter-Danmark, men ind imellem kniber det lidt med at se de konkrete lettelser, se også indlægget om den nye, obligatoriske erhvervslicens.
Sådan får du den billigste telefonregning (ved almindeligt/lavt privat telefonforbrug):
Køb en mobiltelefon, som ikke er bundet til et abonnement, hvor du alene betaler for trafikken. Jeg bruger CBB og er udmærket tilfreds, men andre tilbyder nogenlunde samme service.
Køb en fastnettelefon til IP-telefoni. Du kan beholde dit nummer, har ingen abonnementsudgifter og betaler alene for trafikken.
Dermed undgår du reglen om, at “abonnementet aldrig er fradragsberettiget”, for der er ikke noget abonnement. Og så skønner du forbruget – hvis dit skøn er meget lavt, f.eks. 10% privat og 90% firma, skal du dog kunne sandsynliggøre (læs: bevise) det, hvis SKAT skulle finde på at spørge. En 50/50-ordning er mere almindelig.
Hvordan så med internetforbindelsen?
Udmærket spørgsmål – det laver jeg lige et indlæg om, men jeg kan allerede nu løfte sløret: Udgiften skal fordeles (ved hjemmearbejdsplads) skønsmæssigt.
For at forstå dig ret:
Jeg har en ip-telefon stående på mit kontor (langt væk fra hjemmet). Via Skype betaler jeg kun for forbruget, altså nul abonnement. Jeg går ud fra, at man kan trække hele den udgift fra – også selv om jeg i princippet kan ringe via Skype fra computeren i hjemmet. Jeg kan dokumentere, at jeg privat har en pæn stor udgift på et fastnet-abonnement i hjemmet.
Derudover har jeg et mobil-abonnement, som jeg skønsmæssigt kun bruger 10 pct. privat. Jeg har da tænkt mig at trække de øvrige 90 procent fra. Hvis skattefar er nidkær, kan jeg evt. printe en oversigt over samtlige samtale og så markere de private. Hvad ville Skat mon sige til det?
Du må trække udgifter (herunder udgifter til telefon) fra, som er nødvendige for at du kan erhverve, sikre og vedligeholde din virksomheds indtægt. Og hvis du bruger din mobil 90% i erhvervsmæssigt medfør, så er 90% af samtaleudgifterne fradragsberettiget. Og det siger SKAT ikke noget til, navnlig ikke, hvis du kan sandsynliggøre det ved at vise oversigter over samtalerne på forespørgsel.
Med hensyn til Skype har du også ret, det er jo en god og billig måde at ringe på, og SKAT har – såvidt jeg er orienteret – slet ikke taget stilling til andet end de gamle, traditionelle abonnement-samtaleafgift-telefonlednings-metoder.
:-) Anette
Tak for svaret.
Som en slags honorar har jeg på forhånd bestilt en af dine bøger …
;-)
Mvh.
Lars