Backups – sikkerhedskopier – er så vigtige at have, og når det går stærkt kan det være svært at huske at få lavet sikkerhedskopier hyppigt nok. “Rigtige mænd tager ikke sikkerhedskopi – rigtige mænd græder”, er der vist nogen, der siger…
Hvis du bogfører mange regnskaber på din computer i SummaSummarum, kan du vælge at tage en kopi hele installationsmappen (typisk findes den på C drevet i mappen Programmer eller Program files) i stedet. Det gør indlæsning af backups noget mere besværlig, men du er så sikker på, at du har alle data, hvis uheldet skulle være ude. I SummaSummarum-mappen har hvert regnskab sin egen mappe med en nummer. Hvis du vil se, hvilket nummer mappe, det regnskab har, som du aktuelt arbejder i, skal du slå op i regnskabet: Filer -> Egenskaber for regnskab -> Generelt -> Placering (nederst i boxen).
Indlæsningen (typisk på en ny PC-er) sker, ved at du installerer SummaSummarum og herefter erstatter installationsmappen med den sikkerhedskopierede.