Vi skal lave et privatbudget, siger banken. Og han har givet os nogle skemaer, jeg skal udfylde, men jeg vil hellere have et regneark, så man kan lave om i det efterhånden. Har du et færdigt, man kan bruge? Vi ved faktisk udmærket hvor meget vi har brug for per måned og min kone har stadig en løn, men når man skal have en kassekredit til firmaet, skal de altså vide alting.
Ja, sådan har bankerne det. Navnlig hvis der skal ydes en kredit uden sikkerhed, er de nødt til at spørge meget ind til den daglige økonomi for at overbevise sig om, at du har styr på det. Hvis der er tale om en kassekredit med fuld sikkerhed via kautionister eller sikkerhed i ejendom, er det en lidt anden sag, for da tager banken jo ingen risiko, og derfor kan man forhandle både renter og “oplysningspligt” på en helt anden måde.
Men lav da et privatbudget, jeg har et, som du kan hente her. Det er ikke nogen dårlig øvelse, man får samtidig gennemgået sine udgifter med lidt kritiske øjne, og eventuelle uberørte emner som “får vi råd til ferie, når jeg starter virksomhed” kommer op at vende.
Tusind tak for denne side og linket til privatbudget. Det har sparet mig oceaner af tid!