I forbindelse med Franciskanerseriens bind 3: Nøgletal i praksis, har jeg været heldig at få etableret et meget fint samarbejde med Experian A/S (tidl. RKI og KOB). Det betyder, at iværksættere, som deltager i vores iværksættermøde den 7. juni kl. 17.00 i København kan få gratis adgang til at søge på Experians database med regnskabsoplysninger og nøgletal fra danske virksomheder, og yderligere får vi alle et klippekort med fem gange gratis rykkerservice.
Detaljerne om mødet kommer først til personer, som abonnerer på Franciskanerserien eller har forudbestilt Nøgletal i praksis, som udkommer den 12. maj (måske 15. maj – trykkerierne vil ikke altid som jeg vil). Bestil bogen her. (Obs! bogen er udgået, så bestil i stedet Bogen om nøgletal her.)
Når du har bestilt bogen, får du yderligere tilsendt en midlertidig adgang til at teste Experians database. Adgangen virker frem til den 7. juni, altså indtil mødet bliver afholdt. Her kan du tjekke dine kunders, konkurrenters og samarbejdspartneres officielle regnskaber, hvis der er tale om selskaber. Enkeltmandsfirmaer er med i databasen men ikke med regnskabstal – de skal jo ikke oplyses til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.
Rigtig god fornøjelse.