Jeg har fået at vide, at jeg ikke må trække elafgiften fra, og det virker underligt, idet jeg laver hjemmesider for folk, så jeg kan ikke drive virksomheden uden at bruge elektricitet. Er det rigtigt eller forkert?
Tja, man skal høre meget før ørene falder af, som et gammelt ordsprog siger. Din logik er der ikke noget i vejen med, men der er adskillige undtagelser fra reglen om, at virksomheder kan få elafgiften refunderet i forbindelse med momsafregningen. (Du må jo stadig trække hele elregningen fra, inklusive afgiften, som en almindelig driftsudgift.) Undtagelserne kommer her:
Følgende virksomheder (liberale erhverv mfl.), som fremgår af bilaget til elafgiftsloven, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2, kan ikke få godtgørelse af elafgift og CO2-afgift af elektricitet, selv om elforbruget vedrører omsætningen af momspligtige ydelser:
Advokater.
Arkitekter.
Bureauer, fx. reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer, analyseinstitutter. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om virksomheder, der udfører ugentlige edb-mæssige produktionsopgaver for andre. Derimod kan fx en bureauvirksomheds anvendelse af edb – som en integreret del af udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau.
Forlystelsesvirksomhed, fx. biograf- og teaterforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varietéforestillinger, forlystelsesparker og vandlande.
Landinspektører.
Mæglere, fx. ejendomsmæglere og ejendomshandlere samt virksomheder, der formidler udlejning af fast ejendom.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører.
Virksomheder, der formidler udlejning af plads til lysreklamer. Det samme gælder, hvis en virksomhed i forbindelse med leje af reklameplads selv afholder udgiften. Elafgift af virksomhedens egne reklamer kan godtgøres, hvis reklamerne er anbragt på bygninger mv., som ejes eller er lejet af virksomheden. Det gælder fx lysreklamer på detailforretninger og servicestationer.
http://www.skm.dk/tal_statistik/satser_og_beloeb/206.html
Vedr. Elafgifter
Jeg laver regnskab for en musiker som også lejer studier ud til andre.
Kan han fratrække el-afgiften og Co2-afgiften i forbindelse med momsafregningen? Og i så fald er det el-afgiften og Co2 afgift med eller uden moms?
Og hvordan er det nu med distributionsafgiften – kan man fratrække momsen for denne afgift – eller er der noget om at det kun er 25% der kan fratrækkes.
mvh Dorte
Hej Anette
Vedr.: Elafgifter
Alm. forretninger (tøjforretning, skobutikker mv) kan vel godt få fradrag for elafgiften?
Men hvor meget?
Elafgift
Elsparebidrag
Eldistributionsbidrag
Mvh Pernille
Hej Pernille
Hvis el-regningen dækker opvarmning, kan elafgiften ikke trækkes fra. Med hensyn til de øvrige, vil jeg prøve at få lavet et generelt indlæg om det og lægge op.
Dbh
Anette
Hej Anette
Det lyder godt – vedrører ikke opvarmning ;O)
Mvh
Pernille
Hej Anette
Har du lagt noget ud om ovennævte ??
MVH Pernille
Hej Pernille
Nej, ikke endnu. Ring til SKAT, hvis det haster, vi er midt i en meget stor momsafregning, så jeg har hovedet fuld af andre ting end blogging :)
Dbh
Anette