I telefonen i dag (der er jo momsafregning i morgen): “Jeg tror, at bogføringsprogrammet regner forkert, tror du vi skal sende en fejlmeddelelse? Min moms bliver regnet sådan sammen, at jeg skal BETALE moms af de varer, jeg har købt i EU. Og det skal jeg jo ikke. Mit momsbeløb er også meget højt.”
“Han giver ikke et æble bort uden at tage en pære igen”, siger et gammelt ordsprog. Og det er lige, hvad der sker, når der købes varer i dit firma til udlandet: Momsen af varekøb i udlandet, altså erhvervelsesmomsen, skal ikke betales. Den skal med på momsopgørelsen, fordi det er den letteste måde for Staten at få statististiske oplysninger ud af dig på. Erhvervelsesmomsen beregnes som 25% af de varer, du har importeret. De skrives på i rubrikken for erhvervelsesmoms. Og samtidig trækkes de fra i købsmomsen – sådan at købsmomsen bliver større, end den ellers ville have været.
Hvis du har solgt for 200 kr. og købt varer i EU for 100 kr., ser det altså sådan ud:
Salgsmoms af 200 kr: 50 kr.
+ Erhv.moms af 100 kr: 25 kr.
– Købsmoms 25 kr.
Momsangivelse i alt 50 kr.
Så jeg fejlmelder ikke programmet i denne omgang.
Vil det sige, at man rent faktisk bogfører moms af køb i udlandet i selve regnskabet også? Altså at bogføringsprogrammet skal lave en udregning på hvad sådan en moms er og putte det på en passende konto, fx moms af varekøb i udlandet?
Ja, det er det mest praktiske at gøre det sådan. Det er jo ikke en moms, du kommer til at betale, da den både bliver lagt til og trukket fra. Men siden tallet skal oplyses på momsangivelsen, vil vi jo gerne have det leveret færdigt fra regnskabsprogrammet. Jeg går nemlig meget ind for systemer, hvor man ikke selv skal regne noget ud :-)
Er det korrekt, at moms af varekøb i udlandet er både moms af eu-varekøb og varekøb i lande uden for EU. Men hvad så hvis man køber et produkt fra et EU-land, fx Tyskland, hvor de har moms på produktet. Hvordan fungerer det så?
Du skal som erhvervsdrivende i Danmark IKKE betale moms i Tyskland, leverandøren skal sælge til dig momsfrit mod at du oplyser dit danske momsnummer som er DK+dit cvr.nr. Hvis du har betalt moms af varer i Tyskland, må du ikke trække momsen fra, men skal henvende dig til de tyske toldmyndigheder, for at få beløbet refunderet.
Men moms af varekøb i udlandet er en udregnet størrelse af BÃ…DE EU- og udlandskøb. Du ganger det samlede køb med den danske momsprocent, og så har du beløbet, som du både lægger til og trækker fra på selvangivelsen.
Når jeg bogfører vil jeg kreditere det udregnede beløb på kontoen moms af varekøb i udlandet, mens jeg vil debitere det på kontoen for indgående moms (købsmoms).
Når jeg så skal lave mit momsregnskab, vil kontoen med indgående moms imidlertid ikke svare til det reelle, fordi jeg mangler mellemregningen, hvor den udregnede moms af varekøbet i udlandet er lagt til?
Gør det noget ift. momsregnskabet, eller er det et problem? Er det en ide at oprette en konto med det formål jeg kalder købsmoms fra varer i udlandet. Så kan beløbet debiteres på denne konto, og jeg sikrer mig at alle mellemregninger er med.
På den måde har jeg adskilt tingene, og så kan jeg anføre de rigtige mellemregninger på min momsafregning til sidst?
Din metode er rigtig – og jeg kan ikke se, at det har noget med mellemregningerne at gøre – men din købsmoms bliver større end de reelle – ja – for at udligne den erhvervelsesmoms.
God arbejdslyst
:-)
Anette
jeg forstår det ikke helt – endnu.. Lad mig prøve at beskrive et eksempel.
Jeg køber en vare i et IKKE-EU land. Den koster 100,- inkl. told/fragt – såvidt jeg kan læse mig til, er det denne total som erhvervelsesmomsen betales af. Erhvervelsesmomsen er 25,-
Jeg sælger nu varen for 200,- inkl. moms. Salgsmomsen er altså 40,-
Mit spørgsmål er – hvad skal jeg betale til Skat i momsafregningen – de 25,- i erhvervelsesmoms + differencen op til salgsmomsen (15,-) – totalt 40,-? Eller skal jeg kun betale de 25,-?? Hvis jeg skal betale de 40,- går moms ind/ud jo lige op med hinanden altid, ikk?
@ Morten: Jo, erhvervelsesmomsen går “lige op”.
Din momsafregning for dette eksempel er:
Salgsmoms 40 kr.
+ Erhvervelsesmoms 25 kr.
– Købsmoms 25 kr.
= Momsafregning 40 kr.
/Anette
tak :-)
Pingback: Brevkasse: EU - erhvervelsesmoms (opsætning i regnskabsprogram) | Anette Sand
Lige et spørgsmål til debatten. Hvordan er det med køb af service ydelser, som autoreperation/service og reservedele. Kan det ligeledes købes i Tyskland hvis man er erhvervsdrivende uden moms. Selvom det ikke er decideret varekøb?
Eskild: Det er der ingen problemer i. Du skal oplyse dit cvr-nummer og få en momsfri regning.
Jeg har et it konsulent firma og køber selv it konsulent ydelser hos et firma i UK, som jeg viderefakturer til min danske kunde.
1) Jeg modtager faktura fra UK på DKK 30.000 eksk. VAT med “reverse charge” + DK vatnr. Jeg bogfører denne faktura således: 1) 30.000 i debet i “Konsulent Bistand”, 7.500 i debet på “moms” (købsmoms), 30.000 i passiv på “Bank” og 7.500 i kredit på “Eu Erhvervelsesmoms”. 2) Jeg viderefakturerer dette til min danske kunde. 30.000 i kredit på “Varesalg”, 7.500 i kredit på “moms” (salgsmoms) samt 37.500 i aktiv på “Debitorer” 3) Kunden betaler. 37.500 på aktiv på “bank” og 37.500 på passiv i “Debitorer”. Jeg har nu 7.500 stående på min bank og 7.500 stående på en konto “EU erhvervelsesmoms”. Hvordan skal de 7.500 på EU moms optræde på resultatopgørese hhv. balance?
Hej Robert
Din ovennævnte transaktion vil give følgende momsafregning:
Salgsmoms: 7.500
Erhvervelsesmoms: 7.500
Købsmoms: – 7.500
I alt at betale: 7.500 kr.
Hvilket jo også svarer til virkeligheden: Du har ikke betalt nogen købsmoms, men du skal afregne salgsmomsen.
Momsen optræder ikke i resultatopgørelsen men i balancen på momskontiene enten med de ovennævnte beløb eller samlet på “momsafregning”s-kontoen som skyldigt med 7.500 kr.
Dbh
Anette
Hej Anette,
Denne her erhvervelsesmoms skal man altså ikke betale? Man får ikke et girekort på den?
Jeg spørger simpelthen fordi en kammerat er kommet med et oplæg til et lille vin import eventyr. Ideen er simpelthen at importere vin til eget forbrug, men gøre det igennem et moms registreret selskab, da man så skulle kunne spare ca 30% i forhold til prisen i Danmark. Jeg har kontaktet SKAT, men det er svært at få et forståeligt svar.
Så hvis jeg importerer for DKK 40.000 vin fra Italien, og ikke betaler Italiensk moms – vinen er til privat brug, og ikke videresalg – skal jeg så betale dansk moms nå vinen ankommer til Danmark? Min kammerat siger nej, men det tror jeg ikke rigtig på.
Tak for hjælpen,
Kim
Hej Kim
Det er et godt spørgsmål og der er er klart svar: Hvis vinen importeres til privat brug, skal der betales dansk moms. Det er kun i tilfælde af, at vinen bliver købt til et momspligtigt formål (f.eks. videresalg med moms), at man samtidig kan afløfte momsen, så den ikke skal betales. Du har ret – din ven tager fejl.
Dbh
Anette
Hej Anette,
Tak for superhurtigt svar. Rart at få ret en gang imellem.
MEN… nu siger kammeraten så at det kan omgås ved enten at holde sig under et vist beløb (han siger grænsen er 50.000) og man dermed ikke er momspligtig, eller ved at sælge vinen videre til 0,00 DKK og dermed kan man trække momsen fra igen.
Jeg kan jo godt forestille mig at der er en bagatel grænse, men tænker det nok ligger noget under 50.000 DKK. Men har han noget at have det i? Kan man undgå at betale moms hvis bare indkøbet er lille nok?
Mht videresalg til 0,00 DKK, så lyder det noget dunkelt i mine ører – men er det en lovlig mulighed?
Tak for hjælpen,
Kim
Hej Kim
Jeg synes, du skal sende din kammerat på et momskursus i Regnskabsskolen. Han har ikke ret: Hvis I holder jer på en omsætning på under 50.000 kr., kommer I til at betale “erhvervelsesmoms”, dvs. dansk beregnet moms af jeres indkøb i andre EU-lande. Det er ikke momsfrit.
Dbh
Anette