Årsregnskabsudskrifterne fra Summa har givet anledning til spekulationer i denne uge, fordi mange får en udskrift, som viser en balancekontrol=resultatet og ikke en balancekontrol=0, som man kunne forvente, når man har angivet, at årets resultat skal overføres til kontoen “årets resultat” eller noget tilsvarende.
Det er ikke en fejl i Summa men en fejl i opsætningen af kontoplanen. Den kontolinje, som udgør balancekontrollen, skal tælle aktiver og passiver sammen – ikke fra konto 1 til konto 99999 (i standardkontoplanen).
Hvis du møder problemet, kan du enten ændre sammentællingen eller sætte kontoens niveau (stå i kontoplanen -> marker konto -> højreklik -> egenskaber -> niveau -> vælg intern) til “Intern”. Dermed kommer balancekontrollen slet ikke med i årsregnskabsrapporten, og det skal den som udgangspunkt heller ikke.
Hej, Anette!
Tak for al den viden, jeg er ved at samle mig fra dine sider. Det er vikelig alletiders for en novice som mig. :-)
Jeg har hentet en InLoco standardkontoplan til Summa Summarum efter din anbefaling.
I den har du sat Balancekontrol-kontoen til at tælle fra 1-99999 og sat niveauet til Delsum.
Det kan jeg ikke få til at harmonere med ovenstående anbefaling.
De venligste hilsener
Freddy Caspersen
Hej Freddy
Tak for din kommentar. Du har helt ret. Jeg skal se at få korrigeret kontoplanen. I mellemtiden kan du selv ændre den, du allerede har downloadet: Stil dig på kontoen i kontoplanen, højreklik, vælg egenskaber.
Mange hilsner
Anette
Hej, Anette!
Tak for svaret. Nu er jeg helt med og har ændret kontoens egenskaber.
Bedste hilsener
Freddy
Hejsa !
Jeg kan ikke få afskrivningen på min bil til at fungere i Summasummarum, da man ikke kan afskrive på konto 50830 uden at modpostere et andet sted, hvordan gør man det ?
Mht. balancesum på selvangivelsen, skal man her sammenlægge aktiver og passiver, hvilket i mit tilfælde giver 129822,- eller er det helt hen i vejret ?
Hej Jens
Det lyder som om du bruger Stones standardkontoplan fra version 2, for da har du ret: Der mangler en modkonto. Du afskriver i anlægsaktiverne i kreditsiden og skal modpostere på en ny konto, du opretter til formålet. Den skal ligge lige før renteindtægterne, sådan at man kan se “resultat før afskrivninger”, “resultat efter afskrivninger men før renter” og “resultat efter renter og afskrivninger”. Og denne konto skal det samme beløb så posteres på men i debet. Så går det op.
Balancesum: Læs her:
https://anettesand.dk/2006/04/16/den-udvidede-selvangivelse-2005/ (hvor det fremgår, at det er aktiver i alt, ikke de sammenlagte aktiver og passiver).
God arbejdslyst…
/Anette
Hejsa !
Tak for hjælpen sidst !
Jeg har været ved at angive moms for de sidste 3 mdr. men kunne ikke få beløbene til at passe. Jeg har konstateret at Summa professionel som jeg bruger, afregner moms fra faktureringsdatoen….. er dette korrekt ?
Det betyder at jeg i visse tilfælde betaler momsen forud, og hvad nu hvis en kunde ikke betaler sin regning.
Efter almindelig sund fornuft ville jeg mene at Summa først burde angive momsen når fakturaen figurerer som betalt, eller……………. ?
Jens Ottosen
JOcon
Ja, det er fuldstændig korrekt. Man skal betale moms af det indtjente beløb, uanset om det ikke er blevet indbetalt endnu. Og man må trække momsen fra køb, også selvom regningen ikke er betalt.
/Anette