Der er fremsat et lovforslag om ændring af selskabsloven. Ændringen, som formentlig bliver en realitet, vil betyde, at vi får en ny selskabsform, et iværksætterselskab (IVS). Meget kort fortalt:
Et iværksætterselskab fungerer stort set som et ApS, men kapitalkravet er kun minimum 1 kr. Selskabskapitalen skal indskydes i kontanter, og mindst 25 % af IVS’ets årlige overskud skal spares op. Selskabet kan ikke udlodde udbytte.
Et iværksætterselskab kan omregistreres til et anpartsselskab, hvis selskabet har en selskabskapital og en reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag på minimum 50.000 kr.
Du kan læse et uddybende indlæg om det af advokat Jacob Tøjner her: GUIDE: Hvad er et Iværksætterselskab?
Linda har spurgt på Regnskabsskolens Facebook-side:
Hvordan er det med at tage penge ud af et ApS til den mindre procent, hvor meget er det i år omkring 75000?, hvor meget skal betales i skat og hvornår skal det senest betales?
på forhånd tak
Hej Linda
I 2013 gælder at aktieindkomst på op til 48.300 kr. beskattes med 27 % (aktieudbytte skal medregnes i aktieindkomsten). Aktieindkomst ud over de 48.300 kr. beskattes med 42 %. Er du gift, kan du overføre et evt. uudnyttet grænsebeløb til din ægtefælle.
Når selskabet udbetaler udbytte, indeholder selskabet 27 % i udbytteskat, som indberettes og indbetales til SKAT. Så når beløbet udbetales til dig, er beskatningen sket.
Dbh.
Anette
Nu er bogen kommet fra trykkeriet og på vej ud til de, der har forudbestilt: Bogen om fradrag – for selskaber og selvstændige er (ligesom tidligere bøger om samme emne) skrevet af Søren Revsbæk og Anette Sand. I denne udgivelse har vi alle de helt nye fradragsregler med, blandt andet er der ændringer inden for sundhedsudgifter og reglerne om fri telefon (som erstatter multimediebeskatningen). Herudover er der et kapitel om, hvordan man behandler tab på debitorer.
Bogen kan du få som e-bog (pdf) eller trykt bog her. Samme sted kan du hente indholdsfortegnelsen og et kapitel, så du kan få en idé om, hvad bogen indeholder og hvor let den er at læse :).