Tilmeld dig RSS Feed

Nye kurser i Sønderborg

Sammen med Als IT prøver Regnskabsskolen nu at få gang i nogle kurser i det sydlige Danmark – Sønderjylland. Vi har foreløbig tilrettelagt to kurser i Sønderborg, som jeg håber, vi får fyldt – jeg vil meget gerne til Sønderborg i juni måned :).

De to kurser er:

Tag magten over dit regnskab

Vi gennemgår hele regnskabet fra A til Z, du bliver opdateret på de nyeste fradragsregler, momsregler og får viden om vigtige nøgletal til vurdering af dit eget regnskab – og dine konkurrenters. Vi gennemgår de ord og udtryk, som bliver brugt, når bogholdere, revisorer og rådgivere kommunikerer om virksomhedsøkonomi.

Læs mere her: http://regnskabsskolen.dk/kurser/korte/tag-magten-over-dit-regnskab/

Bogføring med SummaSummarum – få styr på bilagene, så det stemmer hver gang

Brug en dag på at lære at bogføre dine bilag i økonomisystemet SummaSummarum. Du arbejder på din egen bærbare PC, og du lærer at bruge programmet både korrekt og effektivt. Vi kommer blandt andet ind på:

  • grundlæggende regler og god bogføringsskik
  • import af bilag – spar tasteriet ved at importere din netbank
  • fakturering
  • debitor- og kreditorstyring
  • brug af varekartotek og lagerstyring
  • sagsmodulet
  • bogføring af løn fra forskellige lønsystemer
  • årsafslutning – aflevering af det perfekt afstemte årsregnskab

Find flere detaljer her: http://regnskabsskolen.dk/kurser/korte/bogforing-med-summasummarum-kort/

Begge kurser sælges både med introrabat og med samkøbsrabat, så man får virkelig value for money.