Tilmeld dig RSS Feed

Fryns: Personalecykler

For nogle år tilbage fik Københavns miljøborgmester gennemført arbejdspladscykler som en fradragsberettiget udgift. Navnlig i de indre byområder, hvor afstandene er små og trafikken alt for tung og langsom, giver det god mening at cykle frem for at køre i taxa, f.eks. Det er hurtigere, det er sundere, det er billigere.

Derfor har det længe været OK at købe arbejdspladscykler. Som står på arbejdspladsen til brug for medarbejderne som alternativ til andre befordringsmidler.

Hvis en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte har købt en cykel, har det været “lige på kanten”, og i hvert fald har der ofte været tale om et blandet driftsmiddel, hvor brugeren betaler en del, fordi det ikke virker realistisk, at cyklen ikke bruges privat. Nogle har valgt at få reklamer på cykler, andre har fået specialcykler lavet med henblik på transport af varer. Den slags hjælper jo i sandsynliggørelsen af, at det er et arbejdsredskab frem for “at trække en privat udgift ind i firmaregnskabet”.

Hvis en cykel stilles til rådighed for en medarbejder – dvs. hvis en ansat får udleveret en cykel og kan bruge den som han eller hun vil, er medarbejderen skattepligtig af værdien. Hvordan den så beregnes?

Men hvis medarbejderen får stillet en cykel til rådighed og kun bruger den til befordring mellem hjem og arbejde og så til at køre til møder i arbejdstiden, er den skattefri for medarbejderen, hvis han eller hun ikke i øvrigt beregner sig et skattemæssigt fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.

Det er nu muligt at lease cykler til sine medarbejdere. Så vidt jeg ved dog kun hos et enkelt firma, forløbig: Companybike.

Hvis en medarbejder bruger sin egen cykel erhvervsmæssigt og fører kørebog, kan virksomheden refundere 40 øre pr. kilometer. Det gælder også knallerter. Det vil sige, at der kan udbetales 4 kr. skattefrit, hver gang medarbejderen har kørt 10 km.  Det er lige ved, at det ikke er bøvlet værd, men det gælder også for ejere af enkeltmandsvirksomheder, hvis du skulle have lyst til at kaste dig ud i projektet.

Ny kategori: Fryns, frynsegoder, fleksible lønpakker

Så er der ingen vej udenom: Jeg må have en kategori til fryns. For emnet er stort og kompliceret – og siden der kan være mange penge at spare i skat, er både små og lidt større virksomheder interesseret i at være opdateret.

Jeg har tidligere skrevet en lille opsummering af, hvad man må og ikke må med frynsegoder, og den kan du se her.

Jeg har også tidligere svaret på spørgmål om fittness-abonnement, og det kan du læse om ved at klikke her. Der har været nogen diskussion om netop fittness, fordi fittness-centrene var specifikt nævnt i regeringsgrundlaget i efteråret, som en ny mulighed, hvilket måske – måske ikke – er retfærdigt. Jeg skrev om det på min Aminoblog, du kan se indlæg og kommentarer her. Jeg har stadig til gode at finde ud af, om forslaget faktisk blev gennemført – ved du noget, vil en kommentar være meget velkommen :-).

Men ellers vil kategorien fryns indeholde små indlæg om enkelte frynsegoder: Hvornår det er traditionel fryns (virksomhedsbetalt, ikke skattepligtigt), hvornår det er bruttolønsordning (fradrag i medarbejderens bruttoløn, udgiftsneutralt for virksomheden) og hvornår det er “andet” eller “lige på kanten”. Inspirerende historier fra det virkelige liv modtages gerne: Hvilke frynsegoder har I på din arbejdsplads?