I marts måned kunne vi læse på SKATs hjemmeside, at der er kommet en ny bagatelgrænse for skattefri personalegoder på 1.000 kr. årligt. Læs pressemeddelelsen her. Samtidig flyttede man indberetningspligten fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager. Egentlig et godt initiativ: Man kan nu give en buket blomster til en medarbejder for en særlig indsats, uden at medarbejderen bliver beskattet af værdien.
Men nu har flere store selskaber, og senest Multidata, været ude med en præcisering af reglerne: De 1.000 kr. omfatter også den allerede indarbejdede julegave. Vi har de seneste par år måtte give julegaver for op til 700 kr. skattefrit. Det må vi stadig. Men så er der kun 300 kr. tilbage af bagatelgrænsen, for julegaven skal kunne indeholdes i de 1.000 kr. årligt pr. medarbejder.
Samtidig har man trukket den beskatning tilbage, som blev indført af billetter til kulturelle arrangementer, som en virksomhed kan modtage som en del af et sponsorat. Det var også en tåbelig ordning. Så det er godt nok – den del af den nye regelsamling giver mening. Men forbedringerne for de almindelige små virksomheder er ellers ikke noget at råbe hurra for.
Obs! Find takstene for 2012 her
Topskat:
Topskattegrænse (før AM-bidrag): 423.804 kr.
Topskattegrænse (efter AM-bidrag): 389.900 kr.
Topskatten udgør 15%
Befordring hjem-arbejde:
25-100 km: 2,00 kr./km.
Over 100 km: 1,00 kr./km.
Erhvervsmæssig kørsel i egen bil:
Indtil 20.000 km: 3,67 kr./km.
Ud over 20.000 km: 2,00 kr./km.
Rejsegodtgørelse/rejsefradrag:
Kost og småfornødenheder: 455 kr./døgn
Logi: 195 kr./nat
Loft over rejsegodgørelse/fradrag: 50.000 kr./år
Øvrige satser:
Straksafskrivning af småaktiver 12.300 kr.
Multimediebeskatning 3.000 kr.
Ægtefællesrabat (ny i 2011): 25%
Skattefri lejlighedsgaver til ansatte 700 kr.
Bagatelgrænse for visse personalegoder 5.500 kr.
Topskat:
Topskattegrænse (før AM-bidrag) 423.804 kr.
Topskattegrænse (efter AM-bidrag) 389.900 kr.
Topskatten udgør 15%
Befordring hjem-arbejde:
25-100 km: 2,00 kr./km.
Over 199 km: 1,00 kr./km.
Erhvervsmæssig kørsel i egen bil:
Indtil 20.000 km: 3,67 kr./km.
Ud over 20.000 km: 2,00 kr./km.
Rejsegodtgørelse/rejsefradrag:
Kost og småfornødenheder 466 kr./døgn
Logi 195 kr./nat
Loft over rejsegodgørelse/fradrag: 50.000 kr./år
Øvrige satser:
Straksafskrivning af småaktiver 12.300 kr.
Multimediebeskatning 3.000 kr.
Ægtefællesrabat (ny i 2011): 25%
Skattefri lejlighedsgaver til ansatte 700 kr.
Bagatelgrænse for visse personalegoder 5.500 kr.
Se en let læst e-bog om alle din virksomheds fradrag.
Her til aften har vi haft informationsmøde for nye iværksættere. Næste gang er den 28. april, og du kan tilmelde dig her.
Selvom dagsordenen egentlig er den samme fra gang til gang på informationsmøderne, er indholdet meget skiftende. I dag var der mange spørgsmål om bespisning. Derfor:
Bespisning på arbejdspladsen
Mad på arbejdspladsen omfatter alt fra morgenbrød til det halvårlige personalemøde eller pizza den aften inden julepakningen, hvor alle arbejder sent, til overdådige, daglige kantineordninger.
Alle udgifter til bespisning af medarbejdere er fradragsberettigede. Spørgsmålet er, hvornår kan man trække maden fra i virksomhedens regnskab, uden at medarbejderne bliver personligt beskattet af personalegodet.
Udgangspunktet er, at mad er en privat udgift, og derfor skal der enten være en særlig regel eller begrundelse for, at maden kan trækkes fra. Dem er der så til gengæld også nogle stykker af.
Kaffe, te, kildevand og frugt i virksomheder med ansatte
Det kan trækkes fra, fordi der er tale om en ”velfærdsordning”. De ansatte bliver normalt ikke beskattet, hvis der er tale om noget, som er ”uden væsentlig økonomisk værdi og ikke individualiserbar pr. medarbejder.”
En kage til kaffen i ny og næ går også ind under denne ordning. Hvor langt reglen om ”generelle personale- og velfærdsordninger” lige kan trækkes, er svært at sige. Men de omfatter ikke en gratis minikiosk med sodavand, chips, chokolade og ugeblade.
Overarbejde
Bingo! Selvom medarbejderne forventes at betale deres egen mad, så er der her en undtagelse: Hvis de ikke kan komme hjem på grund af overarbejde i din virksomhed, er aftensmaden en udgift som virksomheden kan trække fra, uden at de ansatte skal beskattes.
Udgiften er omfattet af bagatelgrænsen. Det betyder, at der skal være tale om lejlighedsvise måltider, ellers kommer I alt for let over grænsen, hvor hele beløbet bliver skattepligtigt.
Personalemøder
Betaler virksomheden for et måltid mad i forbindelse med en mødeaktivitet, som det er nødvendigt at medarbejderne deltager i (de er måske ligefrem beordret til at deltage) kan virksomheden trække udgiften fra.
Kantineordning
Kantineordning går ud på, at man som arbejdsgiver kan have en kantine eller på andre måder stille frokost til rådighed for medarbejderne. Hver medarbejder betaler en del af udgiften og virksomheden betaler resten eller giver et fast tilskud. Bemærk dette: Den ansatte skal betale en del af udgiften, ellers bliver der tale om beskatning, og så er kantinen pludseligt en klam fidus.
Kantineordningen er et af de mest debatterede frynsegoder i nyere tid, og der har været adskillige sager omkring tilskuddet størrelse, hvordan hele ordningen skal behandles momsmæssigt, og hvordan man i øvrig gør op, hvad en kantineordning koster.
Typisk betaler den ansatte et bidrag på 25 – 35 kr. pr. dag som trækkes i lønnen, efter skat. Virksomheden betaler så resten af udgifterne til kantinen (råvarer, catering, kok, inventar o.s.v.). Udgifterne kan trækkes fra. Momsreglerne er ret indviklede – og har været ændret flere gange – så det vil vi ikke beskrive detaljeret, men man kan regne med at der skal betales moms af beløbet.
Hvis du har kantine for medarbejderne og samtidig byder på frokost til en forretningsforbindelse (f.eks. en freelancer eller en revisor), er der ikke tale om en personaleudgift men repræsentation. SKAT har vurderet at en frokost koster 50 kr. og en middag 80 kr. og så kan man kun trække 25% af udgiften fra. I virksomhedens bogholderi skal man derfor sørge for at notere når der er gæster, kunder, leverandører, rådgivere osv. på besøg i kantinen, så man kan bogføre det som repræsentation i stedet for en personaleudgift.
I personligt ejede virksomheder, hvor ejeren er eneste medarbejder
Det daglige forbrug er ikke fradragsberettiget, heller ikke mad på grund af overarbejde: Du er velkommen til at knokle igennem hele natten, men pizzaen skal stadig betales privat, så længe du befinder dig på eller i nærheden af virksomhedens adresse.
Ellers er der tale om rejseudgifter – det er der andre regler for. Men kaffe, te og den slags, som du indkøber og indtager i forbindelse med afholdelse af møder er fradragsberettiget.
Den type fradrag kan du læse om i Bogen om fradrag: For eksempel i kapitel 2.16 om repræsentation, 2.17 vedrørende reklame og kapitel 2.24 vedrørende bestyrelser, advisory boards og frivillige medarbejdere.
Moms af mad, serveret i virksomheden til gæster og forretningsforbindelser, er ikke fradragsberettiget, heller ikke med 25% repræsentationsmoms.
Du kan købe Bogen om Fradrag som e-bog for 169 kr. inklusive moms lige her.
- Får du alle dine fradrag i din virksomheds regnskab?
- Hvorfor må nogle trække mere fra end andre?
- Hvilken type medicinske præparater kan alle få fradrag for i virksomheden, uden at modtageren bliver beskattet af værdien?
Der er mange fradrags-spørgsmål. Og svarene kan du finde i Bogen om fradag, som Søren Revsbæk og jeg skrev sammen sidste år. Den har været udsolgt i et par måneder, men nu har vi fået adgang til at sælge den som e-bog.
Du kan købe Bogen om fradrag som e-bog lige her – og være i gang med at spare penge om 5 minutter.
(Jeg kan så tilføje, at e-shoppen mangler lidt finpudsning, så betalingsdelen er ikke særlig pæn at se på. Men det virker udmærket – og vi arbejder videre med udseendet, så det bliver bedre i løbet af de næste par uger.)
I fredags havde jeg et kursus i løn- og personaleadministration, og en af mine forberedelser går hver gang på at tjekke, om der er sket nogle ændringer siden sidst vedrørende fradrag, bruttolønsordninger, frynsegoder osv. Denne gang tog jeg mig tid til at læse SKATs egen vejledning om personalegoder igennem, den seneste de har er fra sommeren 2009. Siden da er der sket nogle ændringer, bl.a. multimediebeskatningen men i det store hele er vejledningen stadig gyldig. Og hvilken fest! På side 11 – under forplejning, fandt jeg følgende:
Så rygekabiner, rygestopkurser, nikotinpræparater OG cigaretter er altså en fuldt fradragsberettiget udgift uden, uden at medarbejderne bliver skattepligtige af værdien - for cigaretternes vedkommende skal de dog ryges på arbejdspladsen, hvilket jo ikke er tilladt med mindre man har eget kontor på grund af den nye, restriktive rygelov. Nå ja – nye og nye: Den er fra 2007 – har I forresten husket at lave den rygepolitik, som ifølge rygelovens §5 skal udarbejdes af alle arbejdsgivere?
Vores nye direktør, Jesper Laugesen, som er ansvarlig for drift, administration, økonomi og den slags, har straks meldt ud, at der ikke bliver tale om skattefrie smøger på arbejdet overhovedet. Og mon ikke det er den mest fremtrædende holdning rundt omkring i virksomhederne?
Og for at der ikke skal være nogen tvivl, taler vi om ansatte – ikke indehavere af personligt ejede virksomheder. Hvorimod rygestopkurserne og nikotinplastre gælder os alle.
Fradrag for alle kan du læse mere om i Bogen om Fradrag. Den er udsolgt men er stærkt på vej som e-bog til 129 kr. inkl. moms. Send mig en mail på as@regnskabsskolen.dk, hvis du vil have en mail, når e-butikken er oppe at køre.
Hvis du gerne vil se SKATs vejledning i personalegoder, så ligger den her som pdf.
Hej Anette
Tak for gode svar her i brevkassen. Jeg har et hurtigt spørgsmål: Vi bogfører i e-conomic, og vi har købt julegaver til alle medarbejdere – dvs. i alt julegaver for 3.000 kr. inklusive moms, og vi er 2 ejere og 4 ansatte. Hvor bogfører jeg udgiften?
Denne søde juletid…. – men I har vist været lidt for large med julegaverne: Hvis I er to ejere med bestemmende indflydelse (f.eks. at I selv ejer ApS-et eller har et I/S sammen), må I ikke få julegaver efter de samme regler, som de ansatte i jeres virksomhed må. Dvs.: I må godt få gaverne, men I bliver fuldt skattepligtige af dem.
Derfor skal regningen deles op. Medarbejdernes gaver skal på en ikke-momset konto under personale, det kunne være “2214 Personalegoder”. Jeres egne gaver skal på “hævet privat”, “mellemregning” eller noget tilsvarende i gruppen Egenkapital.
Glædelig jul.
Multimediebeskatningen som fra 2010 erstatter “fri telefon” og forskellige ordninger vedrørende hjemmearbejdsplads er en alt-eller-intet-ordning: De 250 kr., man skal beskattes af månedligt, dækker nemlig både telefon, internet og IT udstyr hjemme. Og beløbet bliver ikke mindre af, at man kun har et af goderne til rådighed.
Som noget nyt skal begge ægtefæller beskattes, hvis de begge har adgang til de goder, så for nogle bliver det dyrere mens der er en klar besparelse for andre. For mange er det en fordel, at også selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet – de gamle regler var (er) rodede.
SKAT har udgivet et lille skrift om emnet. Hent SKATs pjece om multimedieskatten her.
Berlingske Tidende har lavet en undersøgelse af frynsegoder, som jeg har læst om på business.dk. Det fremgår, at skatteværdien af frynsegoderne i 2006 er 1.35 mia. kr. Det er mange penge – mange sygehussenge, cykelstier eller skolebøger. Tallet stiger (og mit gæt er, at det slet ikke har toppet endnu), og naturligvis vil skatteministeren få ondt i hovedet af at finde ud af, hvor han så skal skaffe pengene, skattestoppet taget i betragtning. Navnlig hvis de offentligt ansatte begynder at undre sig over, hvor mange ud over dem selv, der egentlig betaler fuld skat af deres løn.
Der nævnes en række populære frynsegoder, hvor kvinder foretrækker helbredsordninger og mænd betalt internet derhjemme. Ellers er der enighed om de gamle travere: Betalt telefon, fri bil og hjemmePC - vel nok alt efter hvilken størrelsesorden, der kan forhandles om ;-). Ikke uventet, er kvinderne mere begejstret for frugtordninger og personlig coaching end mændene. Der er nogle bløde værdier, som gør sig gældende her.
Men på bundlinjen får kvinder stadig færre frynsegoder end mænd. Det kan hænge sammen med, at de ikke forhandler sig til dem. Men det kan også skyldes, at der er flere mænd i de lederstillinger, hvor frynsen virkelig tæller. Det er vel stadig mere almindeligt, at direktøren har fri bil end at kantinemedhjælperen har. Så når vi korrigerer for skæv fordeling af ledende stillinger mellem kønnene, skal det nok gå nogenlunde lige op, omend frynsekronerne bliver brugt lidt anderledes af kvinder end mænd.
At virksomheder betaler medarbejderens hjemmecomputer er meget almindeligt. Der kan være tale om en rent arbejdsgiverbetalt computer eller en ordning, hvor arbejdsgiveren og lønmodtageren hver betaler en del.
Betingelse for betaling af PC-eren: Medarbejderen skal i et vist (ikke stort) omfang have brug for at arbejde hjemmefra med sine faglige opgaver eller efteruddannelse, f.eks. kan man have behov for en PC-er for at løse skriftlige opgaver til et kursus, selvom det ikke egentlig er nødvendigt, at man ellers arbejder hjemmefra.
Udstyr, der er omfattet: Almindeligt grundudstyr, dvs. computer med skærm, printer, scanner, og hvad der nu er brug for. Med almindeligt menes: Meget store fladskærme, som også kan bruges til fjernsyn er ikke omfattet. Heller ikke avanceret lydudstyr, hvis man ellers ikke arbejder med lydudtryk i sit fag.
Ingen bruttolønsordning: Det kan ikke lade sig gøre at finansiere computeren ved hjælp af bruttolønsordning, der har siden 2002 været en specifik spærring for netop dette.
Egenbetaling: Arbejdsgiveren kan som nævnt betale hele udgiften. Men hvis der er en egenbetaling, skal arbejdsgiverens del være mindst 25%, for at udgiften er fradragsberettiget og ikke skattepligtig. Hvis medarbejderen selv betaler en del af sin beskattede nettoløn ved træk på lønsedlen, f.eks. med et fast beløb som delbetaling af en leasing- eller lejeaftale, kan han eller hun fratrække op til 3.500 kr. af disse som øvrige lønmodtagerudgifter på sin selvangivelse.
Befordring til og fra arbejde kan betales af arbejdsgiveren. Enten som en regulær frynsegode, dvs. arbejdsgiverbetalt og ingen omkostning for lønmodtageren. Eller som en bruttolønsordning.
Bruttolønsordning vil sige, at udgiften til godet – altså pendlerkortet i dette tilfælde - betales af arbejdsgiveren mod til tilsvarende nedgang i bruttolønnen fra medarbejderens side. Dermed bliver ordningen udgiftsneutral for arbejdsgiveren og lønmodtageren sparer skatteværdien. Derfor er bruttolønsordninger meget populære, og blandt nogle medarbejdergrupper i det offentlige, er man begyndt at murre i krogene, fordi der er så stor en skattefordel for de privatansatte med mange bruttolønsordninger.
Det er en betingelse, at medarbejderen ikke samtidig tager fradrag for befordring mellem hjem og arbejde på selvangivelsen: Man kan ikke få sin kørsel godtgjort to gange.
