Jeg har tidligere skrevet om SKATs undersøgelse af borgeres og virksomheders evne og vilje til at følge reglerne her. I undersøgelsen fandt man ud af, at virksomhederne klarer sig dårligere i 2008 end i 2006. Både på skatteområdet og når det gælder moms.
Ikke alle virksomheder, som var med i undersøgelsen, blev kontrolleret for både moms og skat, men det er alligvel et stort antal virksomheder, der har været igennem momstjekket.
Om momsen siger SKAT i rapportens hovedresultat: “Blandt virksomheder, der også er kontrolleret for moms, er der – når der alene ses på momsdelen – sket en stigning i andelen med fejl fra 30 pct. i 2006 til 40 pct. i 2008.”
Det tror da pokker! Momsreglerne bliver mere om mere komplicerede hvert år, toppende med multimedieskatten i 2010-11, hvor dyneløfteri og individuelle momskoder pr. medarbejder i henhold til privat brug af multimedierne er blevet hverdag for de fleste. Sidst – og ikke mindst – har vi fra 1. juli 2011 skullet listeangive månedligt frem for kvartalsvis af hensyn til Interpols muligheder for at opklare økonomisk kriminalitet.
Og i tilfælde af, at SKAT ikke ved det, kan jeg oplyse om: Det sker ikke! Der er rigtig mange virksomheder, som ikke får indberettet til “EU salg uden moms”, som listesystemer er omdøbt til, månedligt. Indtil videre uden repressalier.
Herudover er der dukket nye systemer op til at styre, hvordan vi skal forholde os, hvis vi har betalt moms af varer i EU-lande. Hvor vi efterlyser en høj bagatelgrænse på 10.000 kr. eller deromkring – for de regler bliver nemlig (og af meget gode grunde) ikke brugt efter hensigten.
Mit bud er, at hvis SKAT laver en tilsvarende undersøgelse for 2010, vil fejlprocenten have fået et nøk opad, så den lander på over 50%. Og det er ikke – gentager ikke – virksomhedernes skyld. Det er sådan set heller ikke informationsmedarbejderne i SKATs skyld. Det er mere sådan systemet som helhed: Når noget er både ulogisk (moms af multimedierne) og besværligt at forklare og bruge (listeangivelserne og refusion af betalt moms i EU-lande), så ER det op ad bakke.
I anledning af SKATs undersøgelse, henleder jeg lige opmærksomheden på “Bogen om moms”. Hvis du vil se indholdsfortegnelsen, kan du hente den her. Bogen fås som pdf eller i trykt udgave. Bestil Bogen om moms her.
Hovedreglen er, at leveringsstedet for ydelser er momsbeskatningsstedet. Det vil sige, at en ydelse skal momses i det land, den leveres i.Ved hjælp af den såkaldte omvendte betalingspligt – reverse charge. Hvis vi får leveret en ydelse her i Danmark skal den altså momses. Der er dog 21 undtagelser:
1: Sundhed
2: Social forsorg og bistand
3: Undervisning (dog ikke al undervisning)
4: Visse foreninger
5: Amatøridræt
6: Kulturelle aktiviteter
7: Kunstnerisk virksomhed (udøvende kunstnere, husk kunstnermomsen)
8: Udlejning af fast ejendom
9: Salg af fast ejendom (dog nye regler om byggegrunde)
10: Forsikring
11: Finansielle aktiviteter
12: Lotterier, pengespil
13: Post Danmarks “pligtvirksomhed”
14: Nye frimærker
15: Personbefordring (buskørsel: Dog kun rutekørsel)
16: Ydelser fra bedemænd vedr. bisættelser (også en slags personbefordring)
17: Velgørende arrangementer (når der er søgt om tilladelse først)
18: Genbrugsbutikker (særlige betingelser, ikke alm. vintagemodebutikker)
19: Selvstændige grupper (ikke relevant for selvtændigt erhvervsdrivende, der er tale om “uddannelsessekretariater” og tilsvarende for organisationer, hvor den selvstændige gruppe ikke kan/må tjene penge på aktiviteten.)
20: Investeringsguld
21: Almennyttige foreninger
Nogle af aktiviteterne (f.eks. social forsorg og bankvæsen) er omfattet af lønsumsafgiften i stedet for momsen.
Så er der jo også nogle få aktiviteter, som har en såkaldt 0-moms. Det er de bedste: For den type virksomheder skal ikke opkræve salgsmoms men de må trække den fulde købsmoms fra. Det er på den måde, avisstøtten i Danmark fungerer.
Men langt de fleste ydelser er momsede. Helt almindeligt.
Hej Annette,
Jeg har spørgsmål omkring hvordan danske virksomheder skal håndtere en faktura fra en indisk virksomhed. Jeg har startet
en indisk virksomhed og kan fakturere uden Service Tax (i hvert fald det første stykke tid). Hvad skal mine kunder gøre med
momsen, når de får en faktura fra min indiske virksomhed?
1) De skal selv beregne dansk moms, ikke?
2) De skal bogføre denne selvberegnede moms på deres normale købsmoms-konto? eller på en anden konto, som hedder?
3) Når de indberetter moms til SKAT skal de så angive den selvberegnede moms sammen med den anden moms eller skal det indberettes i enanden rubrik?
Er der andet, man skal være opmærksom på?
Håber du kan hjælpe mig med lidt klarhed omkring dette.
Hvis der er tale om varer, vil alt det med moms og told blive ordnet ved indførslen i Danmark, og fra SKAT vil køberen få en opgørelse over, hvad der skal indberettes på momsagivelsen.
Hvis der er tale om ydelser, skal momsværdien angives som dansk moms, nøjagtig som al anden erhvervelsesmoms. Hvordan det præcis skal bogføres, afhænger af økonomisystemet.
Jeg troede, det var løgn – men det er rigtigt nok: Vi fejrer afslutningen af 3. kvartal 2011 med et nyt felt på momsangivelsen. (De månedsmomsede har nok allerede opdaget det…)
SKAT oprererer jo med nogle rubrikbogstaver: Ud over at angive momsbeløb, skal nogle udfylde rubrik A, nogle rubrik B og nogle rubrik C. Men selvom momsangivelsen vokser i omfang, kommer der ikke flere bogstaver i alfabetet, og for at få tingene i den rigtige rækkefølge, arbejder vi nu med 2 x rubrik A, 3 x rubrik B og 1 x rubrik C.
Det nye felt på momsangivelsen er rubrik “B-2″. Det vedrører salg af varer med moms til EU. Det vil sige fjernsalg – internetsalg til private og ikke-momsede virksomheder. Internetbutikker, som indtil nu har momset alt deres varesalg, måske fordi det hovedsageligt sker i Danmark og til enkelte kunder i forskellige EU-lande (men med et salg på langt under 35.000 Euro pr. land pr. år). Det vedrører ikke ydelser, herunder elektroniske overførsler. Vi taler kun om varesalg (og installation og montage – ulogisk nok), til kunder i EU, som ikke er omfattet af den omvendte betalingspligt – altså det momsfrie salg.
Rubrikkerne er nu samlet set et mindre skema, som skal udfyldes, og de oplysninger, SKAT skal brug er:
Rubrik A – varer. Værdien uden moms af varekøb i andre EU-lande.
Rubrik A – ydelser. Værdien uden moms af ydelseskøb i andre EU-lande.
Rubrik B – varer – indberettes til “EU-salg uden moms”. Værdien af varesalg uden moms til andre EU-lande.
Rubrik B – varer – indberettes ikke til “EU-salg uden moms”. Værdien af fx installation og montage, fjernsalg og nye transportmidler til ikke momsregistrerede kunder uden moms til andre EU-lande.
Rubrik B – ydelser – indberettes til “EU-salg uden moms”. Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande.
Rubrik C. Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU, jf. momsbekendtgørelsens § 52, stk. 10.
God momsafregning :)
/Anette
PS: Jeg sender en mail til alle, der har købt Bogen om moms om dette indlæg, for det er dog en væsentlig ændring – og der er mange internetbutikker blandt de, der har anskaffet bogen.
PPS: Se SKATs meddelelse om det nye felt her.
Hej Anette.
Så vidt jeg ved gælder det at, hvis et multimedie bruges både privat og erhvervsmæssigt, kan der kun fradrages den erhvervsmæssige andel af momsudgifterne – den del af momsen der ikke kan fradrages momsmæssigt, kan man fratrække i den skattepligtige indkomst.
Mit spørgsmål er: Hvordan bogføres dette fradrag?
Mvh.
Johnny
Det er (desværre) korrekt: Forestil dig hvilket rod vi kan få ud af det i en virksomhed med 10 sælgere, som alle har en mobiltelefon til rådighed.
Du skal lave en vurdering af, hvor meget multimediet, f.eks. mobiltelefonen, bruges erhvervsmæssigt. Og så skal du, når du bogfører udgiften ikke bruge en konto med fuld moms, men lave en ny momskode. Hvis f.eks. du taler halvt privat og halvt erhvervsmæssigt i mobiltelefon, må du afløfte 12,5% moms. Se e-conomics vejledning i beregning af momskoder her.
Hvis du ikke vil rode med momskoder, kan du bogføre helt uden moms hele året, og så i forbindelse med 4. kvartals afregning lave en manuel bogføring, hvor du beregner, hvor meget moms, du må afløfte og bogfører det direkte på købsmomskontoen (med mobilkontoen som modkonto, hvis det er en mobiltelefon, vi taler om).
Listesystemet er nedlagt, fordi det nye system skulle være oppe at køre den 10. juli, hvor indberetningerne skal ske månedligt.
Men det nye system virker ikke.
Derfor har SKAT nådigt besluttet at udsætte fristen for indberetning til den 17. august 2011, og så må vi jo håbe, at de har fået IT-systemerne til at virke inden da. For en sikkerheds skyld har SKAT også sagt, at indberetningen er udsat på ubestemt tid. Det kommer an på, hvilket afsnit i SKATs meddelelse, man læser:
Se SKATs meddelelse her.
Hej Anette.
Så vidt jeg ved gælder det at, hvis et multimedie bruges både privat og erhvervsmæssigt, kan der kun fradrages den erhvervsmæssige andel af momsudgifterne – den del af momsen der ikke kan fradrages momsmæssigt, kan man fratrække i den skattepligtige indkomst. Mit spørgsmål er: Hvordan bogføres dette fradrag?
Mvh.
Johnny
Du har fuldstændig ret. Det er en tåbelig regel, men det betyder, at selvom udgiften til de blandet benyttede multimedier er fuldt fradragsberettiget, skal vi alligevel ind og lave vurderinger af, hvor stort det private brug er, for at få momsen på plads.
I praktis fungerer det lettest ved at lave en momskode til formålet. Dvs. finde ud af, hvor meget dit private brug omfatter og så lave en momskode, som ikke er 25% men lavere, så kun den erhvervsmæssige del af momsen bliver fradraget. Hvordan præcist du skal gøre afhænger af, hvilket økonomisystem, du bruger.
Alternativt kan du bogføre udgiften med fuld moms, helt som normalt, og så efterfølgende lave en regulering af momsen manuelt. Hvis du f.eks. har en telefonregning på 1.000 kr. (heraf 200 kr. moms), og vi leger, at du taler præcist 50% privat og 50% firma, skal der ske følgende bogføring:
Kredit: Kontoen købsmoms: 100 kr.
Debet: Kontoen telefonudgifter: 100 kr. hvor momskoden så skal fjernes/undertrykkes.
Men siden “vi” synes bedst om bogføring, for der ikke sker nogle manuelle momsposteringer, vil jeg foreslå, at du laver en momskode til dine multimedier og så regulerer ved årets afslutning, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Det kan lade sig gøre i mindre firmaer, men forestil dig situationen i en virksomhed med 40 sælgere, som alle har mobiltelefon og som alle taler mere eller mindre privat. Det er virkelig ikke særlig smart organiseret fra SKATs (eller politikernes) side, selvom multimedieskatten i sig selv fungerer rigtig godt.
Nu har skat/moms jo anerkendt, at bespisning af egne medarbejdere i egen kantine, hvis det er afgørende for arbejdets udførelse, er momsfrit, og ikke jeg har misforstået det.
Hvad nu hvis man slet ikke har en kantine. Det kunne være et arbejdssjak som bygger en bro, og arbejder 12 timer om dagen – eller et filmhold som laver en film udendørs – 12-14 timer og dagen, og nødvendigvis skal kunne bespises ved normale måltider, og ha en vand til rådighed i middagsheden.
Her er der jo ikke egen kantine, og måske firmaet slet ikke har et domicil med en sådan, fordi medarbejdere og lejlighedsansatte eller honorar/projekt ansatte – altid arbejder “ude i marken”.
Har du noget som helt – uforpligtende bud på, om det så vil være 25% af momsen der kun kan fradrages, eller hvordan mon?
Du har ikke misforstået det – blot lægger du for megen vægt på det med kantinen. Det har ingen betydning, om virksomheden har en kantine eller ej. Det, der gør forskellen er formålet med bespisningen. Og som du beskriver det, har I ikke fradrag for momsen, fordi bespisningen ikke tjener til at effektivisere et møde eller et seminar med fagligt indhold. Jeg klipper lige fra SKATs styresignal om emnet hos Taxcon:
Ved vurderingen af om den vederlagsfri bespisning m.v. finder sted med henblik på varetagelse af et strengt erhvervsmæssigt formål, må der efter SKATs opfattelse sondres mellem forskellige former for servering.
Det er SKATs opfattelse, at servering inden for et fastsat mødetidsrum finder sted med henblik på varetagelse af strengt erhvervsmæssige formål.
Betingelserne for fradragsret for servering under møder i virksomheden anses for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):
- møder med forretningsforbindelser
- bestyrelsesmøder
- interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage
- interne kursusaktiviteter
Betingelserne for fradragsret anses ikke for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):
- daglig bespisning af medarbejdere
- gratis frugt, kaffe, te mv., som står til rådighed for medarbejderne
- sociale arrangementer (personalefester, julefrokost o. lign.)
- markering af medarbejderes fødselsdage, jubilæer mv.
- generalforsamlinger
Det vil sige: Holder I et byggemøde, er serveringen under byggemødet omfattet af den nye regel, og du kan afløfte momsen fuldt ud. Men den daglige servering af vand/mad er ikke.
Pr. 1. januar 2011 er der i nogle tilfælde moms på byggegrunde og nye bygninger, der sælges. Det har givet anledning til en del bekymring: Når man sælger en del af sin grund fra, vil det blive meget dyrt for køber, som jo som hovedregel ikke kan afløfte momsen.
SKAT har nu udgivet en vejldning om emnet moms på salg af byggegrunde, og der skelnes mellem erhvervsmæssigt salg med gevinst for øje og almindeligt “frasalg”: 3 byggegrunde a 1.400 m2 er grænsen.
Læs SKATs vejledning om moms på byggegrunde her.
Hej Anette
Jeg er ved at starte egen virksomhed og kan købe noget af en ekstisterende virksomhed. I udkastet til kontrakten står følgende:
Inden 2 måneder efter overdragelsen udarbejder SÆLGER’s revisor opgørelse over eventuel momsreguleringsforpligtelse. KØBER indtræder i momsreguleringsforpligtelsen.
Kan du forklar (meget pædagogisk, tak:)) hvad en momsreguleringsforpligtelse er, og hvad det evt. koster mig? Vi handler til en pris på kr. 80.000 (uden nogen moms, da der står følgende: Der beregnes ikke moms af salgssummen).
Mange tak.
Jeg skal prøve:
Det handler om, at du køber nogle ting momsfrit, som sælgeren har løftet momsen af i sin tid, da sælgeren anskaffede tingene. Du kan kun købe disse ting momsfrit, så længe du bruger dem i din virksomhed. Hvis nogle af de ting, du køber momsfrit i forbindelse med virksomheden, ikke skal bruges i din virksomhed, men du tager dem med hjem til privat brug, skal du betale momsen af værdien. Ikke sælgeren.
Så hvis alt det, du køber for de 80.000 kr. bliver i virksomheden og ikke tages med hjem til privatforbrug, kommer det ikke til at koste dig noget. Ellers kan det komme til at koste dig momsværdien af de ting, du tager med hjem.
Dbh
Anette
