Hej Anette
Først tak for en god side. En af mine venner startede egen virksomhed i sommers (enkeltmandsfirma) og har spurgt mig til råds vedr. regnskab og bogføring, som han ikke har lavet noget af endnu. Han har flere ansatte og nu kommer mit
spørgsmål:
Han har også sat sig selv på lønlisten og har således betalt a-skat og ikke b-skat??? Hvad kommer det til at betyde for hans skat for 2011 ?
Det kommer an på, hvad det er for en type virksomhed, din ven har startet. Er det et selskab (f.eks. A/S eller ApS), har han gjort præcist, som han skulle, for det er nemlig ikke tilladt at hæve penge fra den type virksomheder i løbet af året, uden at de bliver beskattet. Men er der tale om en personligt ejet virksomhed, skal han lige kontakte SKAT for at få det redet ud: Det er nemlig – desværre – ikke tilladt at sætte sig selv på lønningslisten i sin egen personligt ejede virksomhed (altså I/S eller enkeltmandsfirma), selvom mange ville ønske, de kunne gøre det. Derfor skal A-skatten, der er betalt, konverteres til B-skat, og I kan lige så godt få det gjort med det samme, inden selvangivelsen kommer.
Formodentlig kører din løn på skinner – men skulle du være forsinket eller hører du til de, som kun får løn udbetalt et par gange om året, er det her omkring årsskiftet, der kan opstå problemer.
I Danløn skal man både vælge en lønperiode og en udbetalingsdato. Det er nærliggende at tro, at hvis lønperioden er december 2010, vil lønnen blive registreret hos SKAT som 2010-løn, uanset at udbetalingsdatoen falder på et senere tidspunkt. Det er bare ikke tilfældet! Det er udbetalingsdatoen, der afgør, hvilket år lønnen bliver registreret i (undtagen for forudlønnede).
Når du åbner Danløn næste gang, vil du under generelle meddelelser finde en vejledning i årsafslutning 2010. Den kan du jo skimme igennem, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Regnskabsskolens næste kurser i lønbogføring (som du kan deltage i, uanset hvilket bogføringsprogram og lønsystem, du bruger) er den 30. november – og der er få pladser tilbage. Skal du med?
Klik her for mere information om vores kursus i lønbogføring.
Kl. er 7.30, og jeg er lige kommet hjem efter at have været i TV2s Go Morgen Danmark, hvor jeg sammen med en medarbejder fra Microsoft skulle tale om frynsegoder. På TV2s hjemmeside har de også skrevet en artikel om emnet:
http://go.tv2.dk/article.php/id-26104756.html
Indslaget kan man se her:
http://go.tv2.dk/video.php/id-26133507.html
Vi forsøger at etablere et vikarbureau, men har ny fået en kunde, der vil ha os til at styre papirarbejdet i forbindelse med sine ansatte. Dajeg ikke kan overskue hvor megen tid jeg vil komme til at bruge på dette, er det også svært at gi en fair pris.
Slynger jeg bare et tal ud, eller hvad gør jeg?
Hvad en fair pris er, afhænger af mange ting. Dels kan der være tale om få, fastansatte, månedslønnede med meget få ændringer (=lav pris), dels kan der være tale om hyppige udskiftninger (=højere pris). Herudover kan man diskutere, hvad “papirarbejdet” er. Er der kun tale om lønbehandling eller skal der også skrives ansættelseskontrakter mv?
Multidata har noget, som hedder “lønadministration”, som er deluxe-udgaven, hvor brugeren ikke gør andet end at sende en mail eller tale i telefon med Multidata en gang månedligt. Det koster 137 kr. pr. måned pr. medarbejder, så det er vel et udmærket udgangspunkt for lønbehandlingen. Hertil skal der så lægges til for evt. andre opgaver. Og så skal du sige, at der er forbehold for udforudsete opgaver.
Hvis vi skulle lave lønbehandling for andre end vores faste kunder, ville jeag nok fastsætte et startgebyr pr. medarbejder og herefter en løbende pris. I øjeblikket gør vi det efter timepriser, og hvor lang tid det tager, afhænger af, hvor godt materiale vi får fra kunden. Nogle betaler mere andre mindre end 137 kr. pr. medarbejder pr. måned.
Tak for en god brevkasse, jeg håber du kan svare på mit spørgsmål. Vi rejser meget og har derfor vores administration kørende hos en person som er deltidsansat ca 15 t. ugl. Vi har kendt hende længe begge to, og der var derfor vi ansatte hende. Hendes løn er 150 kr. i timen + feriepenge. For at hun kan klare opgaven har vi etableret en hjemmearbejdsplads med computer, printer, internet og mobiltelefon. Herudover har hun adgang til en konto, hvor hun kan købe kontorartikler. Hvor meget mere kan man forvente??? Vi kan nu se, at hun hos kontorartikelsælgeren har købt en rimelig dyr lampe, nyt skrivebordsunderlag o.m.a, som egentlig ikke er kontorartikler men på den anden side bruges på et kontor. Jeg fik en stikpille her sidst hvor hun sagde, at “hvis hun havde været på et kontor, havde hun ikke måtte betale kaffen selv”. Men hvor meget er det lovligt at trække fra overhovedet?
Svært spørgsmål! Jeg har forkortet din lange redegørelse men mener, at jeg har essensen med ovenfor. Egentlig spørger du om to ting: 1 – hvad må man (trække fra) og 2 – hvad kan jeres medarbejder med rimelighed kræve. Jeg starter med det sidste:
Jeres medarbejders private hjem erstatter en kontorarbejdsplads: Medarbejderen har ikke “hjemmearbejdsdage” og kan ikke vælge at arbejde fra kontoret i stedet. Det mener jeg taler for, at der er en række udgifter, I bør afholde, og det gør I også langt hen ad vejen med det udstyr, I har stillet til rådighed. Og naturligvis skal hun kunne arbejde også i de lange, mørke novemberdage: Lys skal der til.
Hentydninger til, at I burde betale kaffen, kan forstås på flere måder. Det er muligt, at medarbejderen prøver at fortælle jer noget andet, end det hun siger: Måske er hun ked af at arbejde hjemme eller mener, at jeres virksomhed fylder for meget for hende på den ene eller anden måde. For det er svært at tro, at medarbejderen for alvor mener, at I skal levere kaffe til hende i privaten, selvom hun udfører opgaver for jer. Grænsen er ikke fast defineret, men den er der. I kan ikke kompensere for strømforbrug, toiletpapirforbrug, slid på gulvtæppet og guderne må vide hvad ellers.
I jeres sted ville jeg tolke kaffe-bemærkningen og det stigende indkøb af kontorartikler som en anledning til at få evalueret lidt på samarbejdet. Med købekaffe på en café i byen, måske. Og her give god til, at medarbejderen fortæller om sin hverdag og sin (ensomme?) stilling. Når I har lyttet til hende, kan I lave en aftale om, hvordan samarbejdet, mødestrukturen og kontorartikelforbruget skal være fremover.
Fradragsberettigede udgifter: Etablering og drift af en almindelig kontorarbejdsplads er i orden. Men som udgangspunkt kan jeg ikke finde noget som helst belæg for at sige, at man også kan betale kaffe mv. til hjemmearbejdspladser. SKAT er ikke smagsdommere og blander sig derfor heller ikke i, om det er en dyr eller billig lampe, men der skal naturligvis være tale om nødvendigt udstyr ikke almindelig møblering.
Der er en række frynsegoder, som er omfattet af bagatelgrænsen. F.eks. fri avis, profilbeklædning, mad pga. overarbejde og den slags. Du kan læse mere i denne halve side i Iværksætteren (åbner som .pdf i nyt vindue) om bagatelgrænsen.
Hvis man overskrider bagatelgrænsen, bliver medarbejderen pludselig skattepligtig af hele beløbet, og det kan man jo godt blive lidt irriteret over som medarbejder.
I 2008 er beløbsgrænsen 5.400 kr. pr. medarbejder. Det skal udregnes pr. medarbejder og ikke som et gennemsnit af alle medarbejdere, så hvis I har nogle, som spiser meget mad pga. overarbejde, er det værd at holde øje med grænsen.
Kan jeg få kørselsgodtgørelse ved kørsel i min ægtefælles firmabil? Vi har fælles økonomi og er gift. Vi har kun den ene bil.
Nej. Hvis din ægtefælles firma betaler hans bil, har I jo ikke nogen privat udgift på den. Hvis du hæver kørselsgodtgørelse ved at køre i din erhvervsmæssigt, vil I dermed få udgiften dækket to gange. Kørepengene er tænkt til at dække den merudgift, man har ved selv at lægge bil til, f.eks. brændstof, forsikringer og vedligeholdelse. Hvis disse udgifter bliver betalt af en arbejdsgiver, er det ikke korrekt også at hæve kørepenge.
Uddannelse og kurser er et af de områder, hvor der er stor forskel på, hvad man må som selvstændig erhvervsdrivende, f.eks. ejer af en enkeltmandsvirksomhed, og hvad man må gøre for sine medarbejdere.
Hvis man er ejer af virksomheden kan kun kurser, som man tager for at vedligeholde sin viden, accepteres.
Hvis man har ansatte, er reglerne anderledes. Da kan man betale for grunduddannelse, efteruddannelse, videreuddannelse – alle slags kurser, så længe de “ikke alene er af privat karakter”. Der kan altså godt være tale om kurser, om ikke direkte er faglig relevante for pågældendes job, men måske for medarbejderens generelle opkvalificering. Og udgiften kan også afholdes med medarbejdere som del af en fratrædelsesordning, dvs. man kan betale kurser for medarbejdere, som man har sagt op – men ikke medarbejdere, som selv har sagt op – også i perioden efter ansættelsen. Udgiften kan indgå i en bruttolønsordning eller betales af arbejdsgiveren alene.
Der er selvfølgelig altid undtagelser, og her er undtagelsen: Kørekort. Det skal betales privat eller bliver skattepligtigt, hvis arbejdsgiveren betaler, da SKAT anser det for at være en privat udgift med mindre at kørekortet er en obligatorisk del af et uddannelsesforløb, f.eks. for mekanikere.
De udgifter, som er omfattet og dermed fradragsberettiget, er: Kursusafgift, undervisningsmateriale, evt. nødvendig overnatning, forplejning, og befordring til og fra kursusstedet.
