Oversigt | løn

Håndbog for nye chefer – sådan bliver den

Sådan kommer den til at se ud, den nye Håndbog for nye chefer

Bogen udkommer den 25.9, samme dag, som vi har vores store løn-dag i Regnskabsskolen.

(Løndagen: Det bliver lidt af en fest med op mod 80 bogholdere og løninteresserede og besøg af tre af de nye lønprogrammer.)

Men bogen glæder jeg mig til at se, det er jo en “stor” bog med over 300 sider, hvor ansættelsen fra vugge til grav gennemgås, og du får konkrete oplysninger, gode råd og en enkelt historie i ny og næ….

Hent indholdsfortegnelsen og en læseprøve her: http://regnskabsskolen.dk/wp-content/uploads/2017/07/H%C3%A5ndbogForNyeChefer2017_LIGHT.pdf

Jeg har tidligere holdt reception i anledning af en bogudgivelse – og for at sige det som det er, var det ikke nogen større succes. Så jeg synes selv, at jeg ved at slå det sammen med et stort arrangement har fået det bedste ud af dagen – jeg glæder mig :).

Kommentarer { 0 }

Ny bog på vej: Bogen om løn og lønbogføring med DataLøn

bogen-om-loen-webshopSå er det nu, jeg går og venter på trykkeriet – vi har nemlig en ny bog på vej:

Bogen om løn og lønbogføring med DataLøn.

Det er et stort skridt at gå fra 0 til 1 medarbejder i en virksomhed. Det er som regel et udtryk for, at der er gang nok i forretningen til, at det giver mening at udbetale lønninger. Det at få en medarbejder eller flere stiller nogle krav til virksomheden: Der skal være ansættelseskontrakter, ordnede forhold ““ og lønnen skal udbetales både rettidigt og korrekt. Taler vi om et selskab, hvor ejeren er eneste ansatte, er alt det med ansættelseskontrakter måske ikke så betydningsfuldt, da der er sammenfald mellem hvem der er ejer og hvem der er ansat. Men derfor skal det formelle omkring lønudbetalingen stadig være i orden.

Bogen om løn og lønbogføring med DataLøn handler om den administrative del af den væsentlige opgave: Lønbehandling. Altså beregning, udbetaling og bogføring. Jeg har valgt at bruge Bluegardens DataLøn som gennemgående eksempel i bogen: DataLøn er et kendt lønsystem (eller lønløsning, som Bluegarden selv kalder det), som kan håndtere både små og større virksomheders lønbehandling via internettet og bruges af over 60.000 virksomheder. Man kan mange ting i DataLøn, som jeg ikke kommer ind på bogen, fordi det faktisk er en meget avanceret lønløsning. Bogen er skrevet for bogholdere og selvstændige, som skal til at lave løn i DataLøn for første gang eller som er usikre på, hvordan bogføringen af lønbilagene foregår i et økonomisystem.

At lønnen bliver korrekt og rettidigt udbetalt er vigtigt i forhold til medarbejderen. Hvis den eneste medarbejder i virksomheden er ejeren af et selskab, er det med rettidigheden måske ikke så vigtigt. Men for alle andre ansatte er det med at få den rigtige løn på den forventede udbetalingsdag virkelig meget betydningsfuldt. Forsinkede lønudbetalinger sender uhensigtsmæssige signaler til medarbejderne, som med god ret kan overveje: Har de rod i bogholderiet eller er der lavvande i kassen?

Det er også vigtigt i forhold til det offentlige: Når du udbetaler løn, tilbageholder du en del af medarbejdernes penge til betaling af AM-bidrag, A-skat mv. Disse beløb skal afregnes både korrekt og rettidigt, ellers får du mere bøvl ud af det end nødvendigt.

At lønnen bliver bogført korrekt er vigtigt, for ellers bliver regnskabet ikke retvisende. I bogføringen kan man indbygge kontrolpunkter, sådan at afstemningen i forhold til SKAT bliver let at have med at gøre.

Bogen er delt op på den måde, at vi først kommer igennem de overordnede og generelle regler omkring lønmodtagere, lønsedlen og e-indkomst. Så bliver du præsenteret for, hvordan man laver løn i DataLøn og hvordan lønsedlen ser ud. Sidst i bogen gennemgår vi, hvordan du skal aflæse og bogføre et lønbilag og tjekke er det er korrekt bogført ved regnskabsårets afslutning.

Bogen udkommer på fredag. Men du kan allerede nu forudbestille den her.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan aflønner jeg bedst en freelancer?

SpørgsmålJeg tænker om du kan hjælpe mig med et regnskabstip.

Jeg overvejer at indgå en aftale med en freelance researcher. Hvordan kan jeg bedst aflønne vedkommende ? Timebetaling ? eller honorar ?

Er der nogle regnskabstekniske detaljer jeg skal være opmærksom på ?

Jeg takker for din hjælp på forhånd.

Bedste hilsner
Anna

HSvarej Anna

Hvis du aflønner med timebetaling, skal du bruge et lønsystem, fordi der skal afregnes A-skat, AM-bidrag og feriepenge af lønnen. Et honorar som B-indkomst er selvfølgelig lettere, men det er ikke tilladt at udbetale honorarer gentagne gange, så hvis det er en løbende aftale, duer den løsning ikke.

Endelig kan vedkommende sende dig en faktura fra sit eget firma, hvis han eller hun har et sådant. Det er klart det letteste for dig, men timeprisen bliver selvfølgelig også lidt højere af det. Blandt andet fordi du ikke bliver forpligtet af opsigelsesvarsler, evt. løn under sygdom, feriepenge mv.

Men hvis vedkommende ikke har et firma, så er det nok mest realistisk, at du bare ansætter personen – og så overholder alle de regler, der er forbundet med at have medarbejdere. Regnskabsskolen kan evt. hjælpe med et kursus og/eller lidt individuel undervisning, herunder i brug af lønsystemer.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Skat for selvstændigt erhvervsdrivende

Hej Anette

Først tak for en god side. En af mine venner startede egen virksomhed i sommers (enkeltmandsfirma) og har spurgt mig til råds vedr. regnskab og bogføring, som han ikke har lavet noget af endnu. Han har flere ansatte og nu kommer mit
spørgsmål:

Han har også sat sig selv på lønlisten og har således betalt a-skat og ikke b-skat??? Hvad kommer det til at betyde for hans skat for 2011 ?

Det kommer an på, hvad det er for en type virksomhed, din ven har startet. Er det et selskab (f.eks. A/S eller ApS), har han gjort præcist, som han skulle, for det er nemlig ikke tilladt at hæve penge fra den type virksomheder i løbet af året, uden at de bliver beskattet. Men er der tale om en personligt ejet virksomhed, skal han lige kontakte SKAT for at få det redet ud: Det er nemlig – desværre – ikke tilladt at sætte sig selv på lønningslisten i sin egen personligt ejede virksomhed (altså I/S eller enkeltmandsfirma), selvom mange ville ønske, de kunne gøre det. Derfor skal A-skatten, der er betalt, konverteres til B-skat, og I kan lige så godt få det gjort med det samme, inden selvangivelsen kommer.

 

 

Kommentarer { 22 }

Danløn – sidste løn i 2010

Formodentlig kører din løn på skinner – men skulle du være forsinket eller hører du til de, som kun får løn udbetalt et par gange om året, er det her omkring årsskiftet, der kan opstå problemer.

I Danløn skal man både vælge en lønperiode og en udbetalingsdato. Det er nærliggende at tro, at hvis lønperioden er december 2010, vil lønnen blive registreret hos SKAT som 2010-løn, uanset at udbetalingsdatoen falder på et senere tidspunkt. Det er bare ikke tilfældet! Det er udbetalingsdatoen, der afgør, hvilket år lønnen bliver registreret i (undtagen for forudlønnede).

Når du åbner Danløn næste gang, vil du under generelle meddelelser finde en vejledning i årsafslutning 2010. Den kan du jo skimme igennem, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Kommentarer { 5 }

Har du styr på lønbogføringen?

Regnskabsskolens næste kurser i lønbogføring (som du kan deltage i, uanset hvilket bogføringsprogram og lønsystem, du bruger) er den 30. november – og der er få pladser tilbage. Skal du med?

Klik her for mere information om vores kursus i lønbogføring.

Kommentarer { 0 }

I Go Morgen Danmark

Kl. er 7.30, og jeg er lige kommet hjem efter at have været i TV2s Go Morgen Danmark, hvor jeg sammen med en medarbejder fra Microsoft skulle tale om frynsegoder. På TV2s hjemmeside har de også skrevet en artikel om emnet:

http://go.tv2.dk/article.php/id-26104756.html

Indslaget kan man se her:

http://go.tv2.dk/video.php/id-26133507.html

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Hvad skal lønadministration koste?

Vi forsøger at etablere et vikarbureau, men har ny fået en kunde, der vil ha os til at styre papirarbejdet i forbindelse med sine ansatte.  Dajeg ikke kan overskue hvor megen tid jeg vil komme til at bruge på dette, er det også svært at gi en fair pris.

Slynger jeg bare et tal ud, eller hvad gør jeg?

Hvad en fair pris er, afhænger af mange ting. Dels kan der være tale om få, fastansatte, månedslønnede med meget få ændringer (=lav pris), dels kan der være tale om hyppige udskiftninger (=højere pris). Herudover kan man diskutere, hvad “papirarbejdet” er. Er der kun tale om lønbehandling eller skal der også skrives ansættelseskontrakter mv?

Multidata har noget, som hedder “lønadministration”, som er deluxe-udgaven, hvor brugeren ikke gør andet end at sende en mail eller tale i telefon med Multidata en gang månedligt. Det koster 137 kr. pr. måned pr. medarbejder, så det er vel et udmærket udgangspunkt for lønbehandlingen. Hertil skal der så lægges til for evt. andre opgaver. Og så skal du sige, at der er forbehold for udforudsete opgaver.

Hvis vi skulle lave lønbehandling for andre end vores faste kunder, ville jeag nok fastsætte et startgebyr pr. medarbejder og herefter en løbende pris. I øjeblikket gør vi det efter timepriser, og hvor lang tid det tager, afhænger af, hvor godt materiale vi får fra kunden. Nogle betaler mere andre mindre end 137 kr. pr. medarbejder pr. måned.

blogbanner11

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Hvad omfatter en hjemmearbejdsplads?

Tak for en god brevkasse, jeg håber du kan svare på mit spørgsmål. Vi rejser meget og har derfor vores administration kørende hos en person som er deltidsansat ca 15 t. ugl.  Vi har kendt hende længe begge to, og der var derfor vi ansatte hende. Hendes løn er 150 kr. i timen + feriepenge. For at hun kan klare opgaven har vi etableret en hjemmearbejdsplads med computer, printer, internet og mobiltelefon. Herudover har hun adgang til en konto, hvor hun kan købe kontorartikler. Hvor meget mere kan man forvente??? Vi kan nu se, at hun hos kontorartikelsælgeren har købt en rimelig dyr lampe, nyt skrivebordsunderlag o.m.a, som egentlig ikke er kontorartikler men på den anden side bruges på et kontor. Jeg fik en stikpille her sidst hvor hun sagde, at “hvis hun havde været på et kontor, havde hun ikke måtte betale kaffen selv”. Men hvor meget er det lovligt at trække fra overhovedet?

 Svært spørgsmål! Jeg har forkortet din lange redegørelse men mener, at jeg har essensen med ovenfor. Egentlig spørger du om to ting: 1 – hvad må man (trække fra) og 2 – hvad kan jeres medarbejder med rimelighed kræve. Jeg starter med det sidste:

Jeres medarbejders private hjem erstatter en kontorarbejdsplads: Medarbejderen har ikke “hjemmearbejdsdage” og kan ikke vælge at arbejde fra kontoret i stedet. Det mener jeg taler for, at der er en række udgifter, I bør afholde, og det gør I også langt hen ad vejen med det udstyr, I har stillet til rådighed. Og naturligvis skal hun kunne arbejde også i de lange, mørke novemberdage: Lys skal der til. 

Hentydninger til, at I burde betale kaffen, kan forstås på flere måder. Det er muligt, at medarbejderen prøver at fortælle jer noget andet, end det hun siger: Måske er hun ked af at arbejde hjemme eller mener, at jeres virksomhed fylder for meget for hende på den ene eller anden måde. For det er svært at tro, at medarbejderen for alvor mener, at I skal levere kaffe til hende i privaten, selvom hun udfører opgaver for jer. Grænsen er ikke fast defineret, men den er der. I kan ikke kompensere for strømforbrug, toiletpapirforbrug, slid på gulvtæppet og guderne må vide hvad ellers.

I jeres sted ville jeg tolke kaffe-bemærkningen og det stigende indkøb af kontorartikler som en anledning til at få evalueret lidt på samarbejdet. Med købekaffe på en café i byen, måske. Og her give god til, at medarbejderen fortæller om sin hverdag og sin (ensomme?) stilling. Når I har lyttet til hende, kan I lave en aftale om, hvordan samarbejdet, mødestrukturen og kontorartikelforbruget skal være fremover.

Fradragsberettigede udgifter: Etablering og drift af en almindelig kontorarbejdsplads er i orden. Men som udgangspunkt kan jeg ikke finde noget som helst belæg for at sige, at man også kan betale kaffe mv. til hjemmearbejdspladser. SKAT er ikke smagsdommere og blander sig derfor heller ikke i, om det er en dyr eller billig lampe, men der skal naturligvis være tale om nødvendigt udstyr ikke almindelig møblering.

 

 

Kommentarer { 1 }

Fryns: Bagatelgrænsen

Der er en række frynsegoder, som er omfattet af bagatelgrænsen. F.eks. fri avis, profilbeklædning, mad pga. overarbejde og den slags. Du kan læse mere i denne halve side i Iværksætteren (åbner som .pdf i nyt vindue) om bagatelgrænsen.

Hvis man overskrider bagatelgrænsen, bliver medarbejderen pludselig skattepligtig af hele beløbet, og det kan man jo godt blive lidt irriteret over som medarbejder.

I 2008 er beløbsgrænsen 5.400 kr. pr. medarbejder. Det skal udregnes pr. medarbejder og ikke som et gennemsnit af alle medarbejdere, så hvis I har nogle, som spiser meget mad pga. overarbejde, er det værd at holde øje med grænsen.

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Kilometerpenge i min mands firmabil?

Kan jeg få kørselsgodtgørelse ved kørsel i min ægtefælles firmabil? Vi har fælles økonomi og er gift. Vi har kun den ene bil.

Nej. Hvis din ægtefælles firma betaler hans bil, har I jo ikke nogen privat udgift på den. Hvis du hæver kørselsgodtgørelse ved at køre i din erhvervsmæssigt, vil I dermed få udgiften dækket to gange. Kørepengene er tænkt til at dække den merudgift, man har ved selv at lægge bil til, f.eks. brændstof, forsikringer og vedligeholdelse. Hvis disse udgifter bliver betalt af en arbejdsgiver, er det ikke korrekt også at hæve kørepenge.

Kommentarer { 3 }

Fryns: Uddannelse og kurser

Uddannelse og kurser er et af de områder, hvor der er stor forskel på, hvad man må som selvstændig erhvervsdrivende, f.eks. ejer af en enkeltmandsvirksomhed, og hvad man må gøre for sine medarbejdere.

Hvis man er ejer af virksomheden kan kun kurser, som man tager for at vedligeholde sin viden, accepteres.

Hvis man har ansatte, er reglerne anderledes. Da kan man betale for grunduddannelse, efteruddannelse, videreuddannelse – alle slags kurser, så længe de “ikke alene er af privat karakter”.  Der kan altså godt være tale om kurser, om ikke direkte er faglig relevante for pågældendes job, men måske for medarbejderens generelle opkvalificering. Og udgiften kan også afholdes med medarbejdere som del af en fratrædelsesordning, dvs. man kan betale kurser for medarbejdere, som man har sagt op – men ikke medarbejdere, som selv har sagt op – også i perioden efter ansættelsen. Udgiften kan indgå i en bruttolønsordning eller betales af arbejdsgiveren alene.

Der er selvfølgelig altid undtagelser, og her er undtagelsen: Kørekort. Det skal betales privat eller bliver skattepligtigt, hvis arbejdsgiveren betaler, da SKAT anser det for at være en privat udgift med mindre at kørekortet er en obligatorisk del af et uddannelsesforløb, f.eks. for mekanikere.

De udgifter, som er omfattet og dermed fradragsberettiget, er: Kursusafgift, undervisningsmateriale, evt. nødvendig overnatning, forplejning, og befordring til og fra kursusstedet.

Kommentarer { 0 }

Fryns: Pendlerkort/HT-kort

Befordring til og fra arbejde kan betales af arbejdsgiveren. Enten som en regulær frynsegode, dvs. arbejdsgiverbetalt og ingen omkostning for lønmodtageren. Eller som en bruttolønsordning.

Bruttolønsordning vil sige, at udgiften til godet – altså pendlerkortet i dette tilfælde – betales af arbejdsgiveren mod til tilsvarende nedgang i bruttolønnen fra medarbejderens side. Dermed bliver ordningen udgiftsneutral for arbejdsgiveren og lønmodtageren sparer skatteværdien. Derfor er bruttolønsordninger meget populære, og blandt nogle medarbejdergrupper i det offentlige, er man begyndt at murre i krogene, fordi der er så stor en skattefordel for de privatansatte med mange bruttolønsordninger.

Det er en betingelse, at medarbejderen ikke samtidig tager fradrag for befordring mellem hjem og arbejde på selvangivelsen: Man kan ikke få sin kørsel godtgjort to gange.

Kommentarer { 3 }

Fryns: Hvordan fungerer bruttolønsordningerne?

Bruttolønsordningerne er meget populære, og fantasien kender næsten ingen grænser, når de fleksible lønpakker sammensættes med bruttolønsordninger.

Fordelen ved bruttolønsordninger er, at de er udgiftsneutrale for arbejdsgiveren, fordi værdien af godet, som firmaet betaler, bliver modsvaret af en nedgang i bruttolønnen (dvs. løn før skattetræk) hos medarbejderen. Samtidig kommer medarbejderen til at betale mindre i skat, og det er derfor, ordningen er så populær.

Der er forskellige krav, der skal være opfyldt, før et gode kan indgå i en bruttolønsordning:

Aftalen om lønnedgang skal være reel. Der kan være tale om løntilbageholdenhed, altså at man ved førstkommende lønforhandling undlader at kræve og få den ventelige lønstigning mod i stedet at få betalt f.eks. pendlerkort, massageordninger, rygestopkurser eller tilsvarende.

Arbejdsgiver skal bære en økonomisk risiko ved ordningen. Den bruttolønsnedgang, der aftales, gælder for en periode frem, f.eks.  et år, og hvis der er ændringer i aftalen – f.eks. prisen stiger på pendlerkortet, er det arbejdsgiveren, som hæfter – udgiften videreføres ikke direkte til medarbejderens lønseddel.

Arbejdsgiveren skal erhverve godet og stille det pågældende gode til rådighed for arbejdstageren. Det vil sige at købes der en cykel eller nogle fagbøger, er de ejet af arbejdsgiveren men stillet til rådighed for medarbejderen. Aftaler om massage, kurser mv. skal indgåes og betales af arbejdsgiveren direkte, ikke ved at lønmodtageren får refunderet regninger løbende.

Der skal være tale om en frivillig aftale. Man kan altså ikke pålægge medarbejdere at få en del af deres bruttoløn udbetalt som forskellige goder.
 
Arbejdstageren skal have mulighed for at udtræde af ordningen. Aftaler om bruttolønsordninger skal derfor indgås for en periode ad gangen, f.eks. et halvt eller et helt år, hvorefter medarbejderen kan vælge at takke nej og komme tilbage til sin oprindelige bruttoløn.

Uanset hvor fristende, bruttolønsordningerne kan synes, er de for arbejdsgiverne meget forpligtende, og derfor vil jeg mene, at du skal holde dig til almindelige lønudbetalinger, hvis du er helt ny arbejdsgiver med din allerførste ansatte. I hvert fald det første års tid, til du ved, at du har en virksomhed, som kan bære at have ansatte.

Hvis du har nogle ekstraordinære bruttolønsordninger, hører jeg meget gerne om dem. Hvis du planlægger nogle bruttolønsordninger, som ikke tidligere er beskrevet, vil jeg foreslå, at du får et bindende forhåndstilsagn fra SKAT. Du betaler en lille afgift til dem, og kan herefter få et bindende svar på, hvordan SKAT vil se på netop din fortolkning af reglerne: Går den eller går den ikke…

 

Kommentarer { 8 }

Omvendt deltid?

Overenskomstforhandlingerne for de statsansatte er til ende, og nu venter vi så på lokale detailforhandlinger og afstemninger hos medlemmerne af de forhandlingsberettigede organisationer. Der er – som ventet – pæne lønstigninger i sigte. Nogle af pengene er “tillæg for manglende frynsegoder” – ifølge Politiken den 18. februar 2008 – 0,2% af lønsummen.

Herudover introduceres begrebet omvendt deltid. Omvendt Deltid? Det betyder, at det er tilladt for arbejdsgiver og lønmodtager at aftale, at den ansatte får betaling for at arbejde mere end fuld tid, at man kan gå op i tid fra fuld tid til måske sporadisk måske permanent overtid.

Finansministeren er glad for den omvendte deltid. For “vi kommer til at mangle hænder”. Gad vide, om de ansatte også synes, det er en god idé? Muligvis, hvis resultatet er, at de får løn for at være på merarbejde i modsætning til før. Men hvis det nu bliver en del af kulturen på visse statslige arbejdspladser, at “man” pålægger sig selv mere end fuld tid for at nå det hele, så bliver der nogle børnefamilier, som kommer i klemme, hvor de i det mindste før kunne gå hjem til tiden, fordi de ikke fik betaling for at blive hængende hele aftenen.

Det kan blive en god forretning for staten, det her. For betalingen for merarbejde sker i lønkroner ikke i frynsegoder eller andet, som er lempeligt beskattet. Så de medarbejdere, som er i nærheden af topskatten, og det er de fleste i ledende stillinger vel selv i det offentlige, får Finansministeren op mod 70% retur af hver krone, der bliver udbetalt i Omvendt Deltidsbetaling. Men det er måske ikke lederne, der skal have tillæggene – mange arbejder “uden højeste arbejdstid” med forskellige tillæg for ansvar og kompetence.

Men ordvalget: Omvendt Deltid er forkert. Det minder om Fredsministeriet, Ministeriet for Sandhed og Ministeriet for Kærlighed i “1984 ” – altså man manipulerer ved at kalde noget noget helt andet og modsat, end hvad det er. Hvad er det omvendte af deltid? Heltid? Eller kan man slet ikke have en omvendt deltid? Forhandlingsparterne burde finde et bedre navn til ordningen.

Det bliver spændende at se den færdige tekst og udmøntningen af den i praksis.

Kommentarer { 0 }

Feriepengeforpligtelse (bogføring)

Jeg har grublet over hvordan man registrerer og beregner Feriepengeforpligtelsen på månedslønnede. Har hidtil kun haft med timelønnede at gøre så jeg er lidt på herrens mark.

Feriepengeforpligtelsen er det almindeligt kun at registrere i forbindelse med afslutningen af året. Man bogfører beløbet i debet på en konto i driften, lav evt. en ny: Feriepengeforpligtelse. Og det samme beløb i kredit på en konto i status (passiver), lav evt. en ny: Hensat feriepengeforpligtelse. Beløbet beregnes som 12% af bruttolønnen.

Sådan gør man det første år. I de følgende år, skal man ikke bogføre hele feriepengeforpligtelsen. Man skal lave en beregning, sådan:

Feriepengeforpligtelse, indeværende år (inklusive evt. ikke afholdt ferie fra tidligere år)

– (minus) tidligere hensat feriepengeforpligtelse

= ændring, som skal bogføres.

Resultatet skal være, at den feriepengeforpligtelse, der står på statuskontoen, er, hvad man faktisk skulle udbetale til Feriekonto, hvis alle medarbejdere forlod jobbet pr. 31.12.

Kommentarer { 10 }